mboost-dp1

Folketinget

Fogh vil ikke gøre noget ved svensk overvågning

- Via Computerworld DK - , redigeret af Emil , indsendt af Niklas H

Den meget omdiskuterede svenske overvågningslov, FRA-loven, har været til debat mange steder, og flere har krævet, at Danmark politisk reagerer over for Sverige.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har nu meddelt, at han ikke agter at diskutere emnet med den svenske regering, når de næste gang skal have møde med svenskerne.

Anders Fogh Rasmussen skrev:
Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger, der giver noget grundlag for overfor den svenske regering at tage det omtalte spørgsmål op.

Den svenske lov træder i kraft næste år, og det er bredt antaget, at det vil få stor indflydelse for dansk kommunikation og vil ramme lige fra Folketinget selv til virksomheder og de private danskere.

Hos oppositionen vil Per Clausen fra Enhedslisten ikke acceptere svaret og vil senere på året indkalde til samråd.

Per Clausen, Enhedslisten, til CW skrev:
Vi bliver nødt til at tage et politisk initiativ når vi kommer hen i august. Det her har udviklet sig på en måde, som jeg synes er fuldstændig uacceptabelt.





Gå til bund
Gravatar #1 - Schrum
9. jul. 2008 09:26
Det er da første gang, at jeg synes der kommer noget fornuftigt fra Enhedslistens side Oo

Og at Fogh intet vil gøre ved det er jo dybt latterligt..
Gravatar #2 - jensj
9. jul. 2008 09:27
Kommer vel ikke som det store chock, at Fogh ikke vil gøre noget... han har jo ikke ligefrom kæmpet mod overvågning --- måske nærmere tvært imod.
Gravatar #3 - MaxPower
9. jul. 2008 09:29
Hvorfor er det kun Enhedslisten, SF og de radikale der stiller sig kritisk overfor så åbenlyst et brud på vores borgerrettigheder? Jeg er efterhånden nået til den konklusion, at vores Folketing er fyldt op med professionelle politikere. En flok elitære idioter, der fra barnsben har haft ambitioner om at komme karrieremæssigt til tops i politik. De træder ikke deres partifæller over tæerne. Ikke noget med at gå imod partiledelsen, for så ødelægger man sine fremtidige muligheder for topposter. Resultatet er en sal fyldt med nikkedukker, der gladeligt blåstempler de mest vanvittige foreslag oppefra i systemet.
Gravatar #4 - Tazor
9. jul. 2008 09:30
Computerworld har en artikel i dag om at Lene Espersen vil tage kontakt til den svenske regering.

Lidt sjovt at 2 fra regeringen siger "det er et svensk anliggende" men at Lene så siger noget andet.

Computerworld

Jeg troede aldrig at det ville blive Lene der skulle stå frem som en mand (høhø), men det er selvfølgelig også hendes område den svenske lov påvirker.
Gravatar #5 - dan1el
9. jul. 2008 09:32
flot endnu engang reagere Fogh med "Det siger intet om" "Det er der ikke hold i" og mon ikke han går og planlægger et eller andet alligevel. fankme ærgeligt at have en Skoleinspektør/Sur chef som statsminister som holder på så mange hemmeligheder.
Gravatar #6 - lorenzen
9. jul. 2008 09:37
#1
Så bør du generelt holde mere øje med dem, man kan være uenige med dem på mange punkter.

Men lige præcis hvad angår overvågning og borgerfrihed, syntes jeg så absolut de er et af foregangs partierne.
Gravatar #7 - Disky
9. jul. 2008 09:45
#6
Bare synd de oftest spilder folketingets tid, og deres parti program er fuldstændigt urealistisk og tydeligtvis ikke er gennemtænkt.
Gravatar #8 - vandfarve
9. jul. 2008 09:51
Jeg kan acceptere, at det er lidt sjovt, at der er en "uregelmæssighed" i regeringen, idet to af dens medlemmer siger forskellige ting, men nu skal vi ikke blæse dette op til et kæmpe problem.

Jeg finder, at denne lov er fuldstændig uacceptabel og et brud på vores borgerrettigheder, men det er et spørgsmål om et indre svensk anliggende. Behøver jeg at minde jer om, hvilken storm der kom her i Danmark, da den tidligere svenske regering lidt henkastet bemærkede, hvor inhuman vores indvandrelovgivning var? Her mente stort set alle, at det var et indre dansk anliggende, og at svenskerne så absolut ikke skulle blande sig i det.
Den her sag er præcis den samme bare med modsat fortegn. Nu vil vi have svenskerne til at ændre en lovgivning, der (trods de grænseoverskridende konsekvenser) helt og adeles er et svensk anliggende. Punktum.

Fogh kunne sagtens diskutere dette med den svenske regering, når han fik muligheden, men det er utopisk at tro, at han kan ligge tilstrækkelig med pres på den svenske regering, at de vil ændre lovgivningen. I stedet accepterer han virkeligheden og arbejder videre med andre problemer, og sådan er det bare.
Gravatar #9 - esbenr
9. jul. 2008 09:51
Endnu engang tør Fogh ikke tage en holdning (offentligt) i en sag. Det er jo et billede vi har set igennem mange sager efterhånden. - hvor statsministeren melder svagt og tvetydigt ind for på den måde at "holde alle døre åbne" og for på den måde ikke at blive uvenner med nogen.
Hvornår er det lige at folk gennemskuer ham og hans sleske spil for Europas øvrige ledere?
Ud med Fogh og ind med en der tør have en holdning og udtrykke denne.
Gravatar #10 - SmackedFly
9. jul. 2008 09:53
#7

Ja, det er utroligt så mange idioter der er. Hvis verden nu bare ville forstå, at Disky har alle svarene kunne vi ALLE have det så meget bedre.

Jeg er langtfra altid enig med enhedslisten, men jeg respekterer at de er det eneste parti der, ihvertfald sjældent, sælger ud af deres holdninger. Hvilket jeg ikke kan sige om meget andet i vores samfund.
Gravatar #11 - Schrum
9. jul. 2008 09:57
#6 Jeg skrev jo netop også, at det er første gang jeg ser fornuft fra deres side, synes generelt at de har en direkte latterlig politik, og som #7 siger, så er de spild af tid.
Gravatar #12 - knasknaz
9. jul. 2008 10:03
En ting er at regeringen er apatisk lige nu. Men bare vent til de vedtager samme lov herhjemme. Det skal nok komme. Det vil jeg næsten vædde min gamle hat på! Dårlige idéer spredes hurtigt.
Gravatar #13 - Bllets
9. jul. 2008 10:18
Tror folk undervurdere enhedslisten en del, indtil videre så er endhedslisted faktisk det eneste parti, syntes jeg, som er bare med på år 2008 og ikke går tror vi lever i de gamle dage, eller som går og ikke har en holdning til tingene.

Jeg egentlig ikke overraskets over Foghs passivitet, da det er jo det han er bedst til..

Men som vi alle ved, så vil han jo ikke har en top post i EU... :)
Gravatar #14 - lorenzen
9. jul. 2008 10:40
#11
Men hvis det er første gang du ser et fornuftigt punkt fra deres side, må det jo være fordi du er dårligt oplyst. Disse holdninger omkring overvågning ovs er jo ikke just nyt fra deres side.

Og #7,#11 var det ikke meget bedre hvis vi bare fik et 1 parti system? Så er der kun den RIGTIGE holdning, i stedet for at give folk muligheder for at passe ind hvor de føler sig hjemme. Det fantastiske ved dansk politik er jo netop at vi har så stor en spredning, så at alle dele af samfundet, stort set, bliver godt repræsenteret.

Det er jo den model vi skal bevare, og det kræver at man respektere at andre folk har en anden holdning end sig selv. Det giver forskellighed og dynamik, og en mulighed for indimellem at få noget forklaret fra en anden vinkel.
Gravatar #15 - aadal_dk
9. jul. 2008 10:56
helt og adeles er et svensk anliggende. Punktum.

Var der ikke noget med at noget dansk traffik gik via sverige?
Men ellers så jo... indtil vidre....
Gravatar #16 - Izaaq
9. jul. 2008 11:00
"Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger, der giver noget grundlag for overfor den svenske regering at tage det omtalte spørgsmål op."

Også kendt som:
"Hvis jeg lukker mine øjne, så kan jeg intet se, og så jeg behøver ikke gøre noget ved det."

Spoken like at true politician.

Hvorfor kan man ikke ikke give <flamebait>-rating til citater :-D
Gravatar #17 - Tazor
9. jul. 2008 11:02
8 skrev:

Den her sag er præcis den samme bare med modsat fortegn. Nu vil vi have svenskerne til at ændre en lovgivning, der (trods de grænseoverskridende konsekvenser) helt og adeles er et svensk anliggende. Punktum.

Fogh kunne sagtens diskutere dette med den svenske regering, når han fik muligheden, men det er utopisk at tro, at han kan ligge tilstrækkelig med pres på den svenske regering, at de vil ændre lovgivningen. I stedet accepterer han virkeligheden og arbejder videre med andre problemer, og sådan er det bare.


Jeg er ikke helt enige i at det er det samme.
I sagen om vores indvandrer-politik blev svenske statsborgere ikke påvirket direkte. Det gør danske statsborgere i dette tilfælde. Dermed kan ikke statsministeren ikke tillade sig at sige "det er et svensk anliggende".
Han er min statsminister (også selvom jeg ikke stemte på ham) og han har svoret at forsvare mine rettigheder og interesser.

Om Fogh så kan påvirke den svenske regering er en anden sag. Det er nok tvivlsomt at de laver loven om bare fordi Fogh siger at vi er utilfredse, men nogle gange skal man protestere over noget der er forkert også selvom man ikke direkte får resultater ud af det.

Det kan jo så være at Fogh ikke mener at der er noget galt i den svenske lov og han faktisk ønsker samme lovgivning herhjemme. Så burde han bare være ærlig om det, så vi kan tage det med i overvejelserne næste gang der er valg.
Gravatar #18 - Saxov
9. jul. 2008 11:05
3 skrev:
Hvorfor er det kun Enhedslisten, SF og de radikale der stiller sig kritisk overfor så åbenlyst et brud på vores borgerrettigheder?
Nu er SF heller ikke helt rene i kanten - især ikke på IT fronten.

Se fx B137 hvori de foreslår at der skal nedsættes et råd der står over politi og domstol, og som skal stå for at ISP'ere skal blokere alle hjemmesider der muliggør krænkelse af ophavsrettigheder - dvs alle sider med fx forum eller chat software.
Gravatar #19 - PeterJesper
9. jul. 2008 11:16
Jeg kan godt forstå at Fogh ikke har lyst til at stikke snuden frem
overfor Svensken, deres svar vil nok lyde noget i retning af dette :
" I det mindste overvåger vi i Sverige kun (i principet) udenlands-traffik, noget i selv har gjort i årevis gennem jeres deltagelse i Echelon og desuden overvåger i jeres egne borgeres indenlandske kommunikation uden dommerkendelse, noget der stadig er forbudt i Sverige.. Var der mere du ville sige ? "
Om Enhedslisten kan man vel sige at det er lidt "sjovt" man er nødt til at stemme på dem hvis man vil bekæmpe STASI-samfundet fra Folketinget .. Tankevækkende, hvem er det egentlig der er Friheds alvorligste fjende ?
Gravatar #20 - knut
9. jul. 2008 11:26
Jeg har et par spørgsmål til dem der har studeret dette nærmere:

Selvom svenskerne kan søge i den trafik der kommer forbi - er det så overhovedet lovligt for dem at bruge det? Ligesom det ikke at lovligt for politiet at bruge materiele "stjålet" uden dommerkendelse osv?

Hvad siger de andre omkringliggende lande til det her, norge, finland osv?

Er den lov ikke lavet til terror aflytning, for så er de vel pænt ligeglade med så meget andet?. Hvis de har lyst til at læse de porno-emails jeg sender til eks-kærester eller whatever skal de da være velkommen :)
Gravatar #21 - Tazor
9. jul. 2008 12:01
#20

Da FRA i Sverige har fået lov til at overvåge alt trafik, har de selvfølgelig også lov til at bruge beviser de finder ved overvågning.. eller er det jo tåbeligt at overvåge.

Sverige har en samarbejds-aftale med bla. USA og sikkert også Danmark om at udveksle efterretnings-oplysninger, så hvis de finder noget vedr. Danmark, giver de det til PET.

PET har vist nogle andre regler end det normale politi om hvilke beviser de må bruge.. desuden er det tys-tys, så vi hører aldrig om beviserne.

Jo, loven er lavet til terror aflytning.. men hvor længe er det kun terror oplysninger de leder efter? I USA er Patriot Act allerede blevet misbrugt mange gange.. kan vi som danskere stole på at svenskerne er bedre end amerikanerne på det punkt?

Finland har allerede fået flyttet en del servere ud af Sverige fordi de var bekymret for loven.. tror f.eks at Telia har flyttet en del email-servere som servicerede finsk kunder. Google har også på et tidspunkt sagt at de vil flytte deres servere ud af Sverige.
Gravatar #22 - Windcape
9. jul. 2008 12:04
#8 vandfarve

Så er det jo et spørgsmål om at Fogh/Regeringen finder en løsning der gør at vores trafik routes uden om det svenske net !

Eller skal regeringen gøre som de plejer, sige det ikke ved noget om "der dersens internet" , og så ignorer noget der er en ekstrem vigtig del af dagens Danmark , bare fordi at de er 50 år bagud med viden omkring teknologi.

Har ingen af politikerne børn? Ellers burde de benytte sommerferien til at lære noget fra dem omkring moderne teknologi!
Gravatar #23 - Isendk
9. jul. 2008 12:13
Kan det være at den danske stat, helt bevidst ser igennem fingrerne med svenskernes store øre? På denne måde kan de danske efterretningstjenester frit købe de oplysninger af svenskerne, som de ikke selv har adgang og det enda helt uden dommerkendelse.
Gravatar #24 - NioBe
9. jul. 2008 12:23
Hm spørgsmålet er, hvad folk kan gøre for at få loven nedlagt så det ikke sker?
Jeg er frisk på hvad der end skal ske, før at Fogh slår øjende op og finder ud af hvad helvede der foregår. Men han er måske ligeglad om han blir aflyttet og overvåget!?
Gravatar #25 - Tazor
9. jul. 2008 12:54
#24

I Sverige har 6 millioner svenskere sendt en email til Riksdagen og bedt om at få loven fjernet. Hvis man kunne få opmærksomhed nok om sagen, kunne man måske lave samme kampagne herhjemme hvor folk kunne skrive til Fogh.
Gravatar #26 - Trogdor
9. jul. 2008 13:15
Enhedslisten - Beviset for at det er skadeligt at ryge hash.

Fogh - ligegyldighed over for landet og vil bare forsøge at undgå katestrofer der kan give ham problemer med at komme videre til det næste job.

sjaldemokratiet - Hvis vi er på vej til en økonomisk nedtur igen og deres gamle vælgere holder op med at tjene så mange penge, så kan det måske være de lige med et bliver vældig sociale igen og hopper hjem til Helle.
Gravatar #27 - Deleet
9. jul. 2008 13:39
Underligt at de liberale "friheds"-partier ikke vil gøre noget ved et frihedsproblem, men at et meget socialistisk parti gerne vil. Verden er at lave!
Gravatar #28 - PedersenDK
9. jul. 2008 13:42
Naturligvis vil fogh ikke gøre noget.. Han vil jo gerne have ligende tilstande i DK..

Fogh sidder i en position hvor han vil være overvåger og nok sjældent eller aldrigt den overvågede.

Enhedslisten der imod vil nok bliv masivt overvåget
Gravatar #29 - steffanp
9. jul. 2008 13:50
#27
Nu er individets frihed også en stor del af socialisme (lighed, frihed og broderskab). De kapitalistiske partier går mere og mere op i firmaernes friheder, og at bevare deres magt ved hjælp af beskidte knep. Socialistiske systemer kan godt blive totalitære, men det kan kapitalistiske systemer sandelig også. Om det er staten eller stor kapitalen der holder os i et jerngreb kan jo være hip som hap.
Gravatar #30 - Isendk
9. jul. 2008 14:35
#25
Har du en kilde, der dokumentere det?
Har svært ved at tro at 2/3 af Sveriges samlede befolkning, ung som gammel, har gjort det.
Kunne være fint, hvis de havde, men tvivler.

Se befolkningstal her: http://da.wikipedia.org/wiki/Sverige
Gravatar #31 - spiral
9. jul. 2008 14:49
Grunden til at Fogh vil ikke gøre noget er fordi: han er simpelthen en røvslikker!
Han slikker Georg W Bushe's og Fredrik Reinfeldt's røv!
Det er ikke kun Anders Fogh som er en røvslikker den tidligere statsminister Paul Nyrup Rasmussen var også Amerikanernes røvslikker.
Men Ander Fogh er en rigtig røvslikker, han skulle hedde Anders Røvslikker Rasmusen!

Yes, rate mig bare som flamebait eller irrelevant, men det er sandheden!
Gravatar #32 - Tazor
9. jul. 2008 18:41
30 skrev:
#25
Har du en kilde, der dokumentere det?
Har svært ved at tro at 2/3 af Sveriges samlede befolkning, ung som gammel, har gjort det.
Kunne være fint, hvis de havde, men tvivler.

Se befolkningstal her: http://da.wikipedia.org/wiki/Sverige


Du får hele 2 kilder:

Computerworld
Svensk artikel

Pirat partiet i Sverige er begyndt at arrangere demonstrationer også. Der var 2000 mennesker til den første demonstration.. ikke vildt imponerende, men stadig godt at de gør det.

Hvis man kan forstå svensk, kan man læse mere her:
Stoppafralagen
Gravatar #33 - Windcape
9. jul. 2008 19:06
Så var det også lige i Nyhederne på dr.dk (kl. 21)

Nu bliver den almene befolkning også klar over det, og de er jo nemme at skræmme, så mon ikke der sker noget nu :-)
Gravatar #34 - Isendk
10. jul. 2008 09:15
/Offtopic
Om jeg forstår, hvad der ligger til grund for folks ratings af indlæg...
Mit indlæg (Læs: #30) er ratet "Gentagelse" & "Sjov"...

Gentagelse? Hvem har spurgt # 25 om det samme?
Sjov... Tjaa ok, Humor skal ikke diskuteres...
Gravatar #35 - SmackedFly
11. jul. 2008 06:56
#34

Hmmm, ramte forkert, skulle have været relevant.

Har lige rettet det. My bad...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login