mboost-dp1

Lucid

Første test af Lucids Hydra-teknologi

- Via Fudzilla - , redigeret af Pernicious

Det er efterhånden et stykke tid siden firmaet Lucid først introducerede en ny banebrydende hjælpe-chip til f.eks. at sammenkoble to forskellige ATI og NVIDIA grafikkort.

Det var forventet, at det første produkt med chippen ville udkomme i år, men ventetiden bliver lidt længere. MSI’s Big Bang Fuzion bundkorts-serie er nemlig blevet udskudt til 1. kvartal 2010.

Til trods for forsinkelsen har flere hjemmesider dog fået tilsendt et evaluerings-kort, hvorpå der er monteret en Hydra 200 chip, samt 2 grafikkort. Kortet er forbundet til et bundkort fra Gigabyte via PCIe, der ser evaluerings-kortet, som ét enkelt grafikkort. Disse hjemmesider har nu en række foreløbige testresultater klar. Den umiddelbare konklusion er; teknologien virker.

Der kan måles op til 89 % udnyttelse i sammenligning af to forskellige grafikkorts ydelser lagt sammen, og selv med et mix af forskellige ATI/NVIDIA kort i tandem, var der ikke problemer, der blev kun konstateret få fejl i driverne, som forventes fjernet inden den endelige udgave er klar til salg.

Blandt de, der har testet teknologien, finder man hjemmesiderne PC Perspective, Hot Hardware og The Techreport.





Gå til bund
Gravatar #1 - moso
13. nov. 2009 08:49
Clauzii skrev:
Lucids Hydra-teknologi snyder operativsystemet og dermed spillene, til at se de to grafikkort som et enkelt kort

Ligner det ikke lidt de gamle Pentium 4 "dualcore", eller er det bare mig?

Det er ellers et spændende koncept imo :)
Gravatar #2 - Groendahl
13. nov. 2009 08:53
Hvis jeg har forstået det korrekt, er det så ikke noget lig med Crossfire/SLI (bare en slags kombination)?
Gravatar #3 - 12V
13. nov. 2009 09:57
Nu er det længere siden jeg har "bænket" enkelt vs. SLI løsninger. Hvordan er udnyttelsen nu om dage? Sidst jeg prøvede var det langt fra 89% som denne løsning testes til.

Og ved SLI/Crossfire, skal spillet understøtte teknologien? Eller anses de nu om dage også som enkelt kort?
Gravatar #4 - KomIgen
13. nov. 2009 10:02
12V (3) skrev:
Nu er det længere siden jeg har "bænket" enkelt vs. SLI løsninger. Hvordan er udnyttelsen nu om dage? Sidst jeg prøvede var det langt fra 89% som denne løsning testes til.


Nu er dette jo netop ikke SLI eller Crossfire, men derimod en hardware-løsning hvor workload bliver distribueret til de enkelte grafikkort gennem Hydra-chippen.

Hurtig læsning fra Anandtech om Hydra løsningen
Gravatar #5 - Jacksonist
13. nov. 2009 11:22
Det lyder umiddelbart som om at det godt kan betale sig op opgradere bundkortet, til næste år :) . Jeg kan købe et nyt GFX, og stadig have brug af det gamle (HD 3870) . Fantastiskt.
Gravatar #6 - Daniel-Dane
13. nov. 2009 11:25
#4
12V spørger blot om, hvordan udnyttelsen ved SLI/Crossfire i dag er. 89 % lyder nemlig godt for Hydra. SLI/Crossfire fungerer bedst ved samme kort (endda samme producent), hvorimod Hydra fungerer på tværs af kort.

12V (3) skrev:
Og ved SLI/Crossfire, skal spillet understøtte teknologien? Eller anses de nu om dage også som enkelt kort?
Spillene skal nemlig i dag understøtte SLI/Crossfire.


Jacksonist (5) skrev:
Det lyder umiddelbart som om at det godt kan betale sig op opgradere bundkortet, til næste år :) . Jeg kan købe et nyt GFX, og stadig have brug af det gamle (HD 3870) . Fantastiskt.
Og det er lige præcis fordelen ved denne nye teknologi (som jeg forstår det): Man kan skalere og behøver altså ikke smide det gamle kort væk, når man opgraderer. Det betyder mere performance for færre penge!
Gravatar #7 - TuxDK
13. nov. 2009 14:04

SLI/Crossfire fungerer bedst ved samme kort (endda samme producent)


SLI/CF fungere kun ved samme producent og samme serie.
Gravatar #8 - Daniel-Dane
13. nov. 2009 14:44
#7
Det er jo bare endnu bedre! :D

Jeg mente ellers, man kunne sætte to forskellige NVIDIA-kort sammen, hvor den ene så kører physics. Men det er jo så noget andet.
Gravatar #9 - Raver
14. nov. 2009 01:07
Tror i virkelig at man er i stand til at sætte et decideret "gamer" grafik kort sammen med et HD grafik kort og så stadig få den der "High definition" kvalitet? Er lidt skeptisk overfor ideen, selv om konceptet er helt igennem fedt nok. :D
Gravatar #10 - zuriel
14. nov. 2009 01:30
89% udnyttelse. Hold da kæft hvor blæret! ...GIVE!

Så er det slut med at sælge/smide sit gamle grafikkort ud når man skal opgradere til et nyere. Det gamle GTX 295 skal således ikke længere sælges når den næste og bedre generation kommer, så skal det bare være 2 hest i spandet der trækker grafikkampvognen.
Gravatar #11 - terracide
14. nov. 2009 02:42
#10:
Du kan ikke bruge begge GPU'er på et GTX295 med et andet grafikkort...kun den ene GPU,
Gravatar #12 - Clauzii
14. nov. 2009 03:23
Jeg synes det er synd, at afsnittet om evalueringsmaskinen blev taget ud af min artikel (sammen med et par andre småting):

Der blev ikke sendt en tidlig udgave af et bundkort, men et helt evaluerings-setup:

Der blev brugt et Gigabyte bundkort med en i7-920 og 2GB Ram, der >via< et PCI Express Bridge 2.0 kort blev koblet sammen med et kort (som ikke er et bundkort, blot et evaluerings-kort) i et helt andet kabinet, bestående af en Hydra 200 chip og 2 PCIe pladser til grafikkort.

Flg. havde jeg ikke skrevet:
'Lucids Hydra-teknologi snyder operativsystemet og dermed spillene til at se de to grafikkort som et enkelt kort.'

Nej, de snyder ikke:
Hydra 200 chippen opfanger de forskellige DirectX og OpenGL kald til hardwaren, og fordeler så disse kald ud til de 2 'vilkårlige' grafikkort.

Ikke snyd, kun smart tænkt ;)
Gravatar #13 - spectual
14. nov. 2009 18:48
#12 Caluzii skrev:
Hydra 200 chippen opfanger de forskellige DirectX og OpenGL kald til hardwaren, og fordeler så disse kald ud til de 2 'vilkårlige' grafikkort.


Jeg synes ikke det bliver nævnt nogen steder at systemet virker med opengl. Den ellers ret uforståelige mand i PC Perspective's video nævner kun directx.

Ellers virker det umiddelbart som et temmelig fantastisk produkt.

Gravatar #14 - zuriel
14. nov. 2009 18:55
#11: Stadigvæk bedre end at det bare går helt tabt
Gravatar #15 - Clauzii
15. nov. 2009 13:35
#13:
Det er begge dele, Hydra 200 egentlig kun ser driver-kaldende, som jo kan habe været både DX og OGL.
Gravatar #16 - Panda.dk
16. nov. 2009 18:18
MUST HAVE!!
Gravatar #17 - shantri
16. nov. 2009 19:11
Panda.dk (16) skrev:
MUST HAVE!!


Ditto
Gravatar #18 - Clauzii
16. nov. 2009 19:21
Synes det sjovt, hvis folk fprtæller den samme joke gang på gang, er det ikke en gentagelse. Men hvis man udtrykker enighed bliver det rated irrelevant.

Ja, ok, man kunne vælge at give posten man er enig i, en relevant rating istedet ;), men alligevel. Det er dog OnT.
Gravatar #19 - Daniel-Dane
16. nov. 2009 19:31
#18
Gentagelse af jokes = irrelevant-rating
Ens på hinanden følgende poste = gentagelse-rating

P.S.
Jeg forudser en irrelevant-rating!
Gravatar #20 - Clauzii
16. nov. 2009 19:33
#19:
I saw it comming ;)

OnT:
I saw it comming :)
Gravatar #21 - Clauzii
18. nov. 2009 11:57
/ takker for rettelsen ;)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login