mboost-dp1

Banedanmark

Førerløse S-tog på vej: 500 mennesker kan miste jobbet

- Via dr.dk -

Regeringen har besluttet, at driften af de i dag DSB-drevne S-tog skal sendes i udbud, så private operatører kan byde ind på projektet.

De penge, man sparer på at udlicitere projektet, kan samtidig dække de 4,5 milliarder, det vil koste at gøre S-togene førerløse.

Beslutningen om at gøre S-togene førerløse skaber utryghed blandt de omkring 500 lokomotivførere, der kører på S-togs-linjen.

Privatiseringen vil foregå efter Metro-modellen, hvor Metroselskabet ejer stationerne, skinnerne og togene, men et italiensk firma står for driften. Både beslutningen om, at der skal privatisering ind over, og at togene skal gøres førerløse, skaber utryghed blandt medlemmerne af Jernbaneforbundet, siger forbundsformand Henrik Horup.

S-togene er en af de DSB-afdelinger, som faktisk giver overskud, men en rapport fra Transportministeriet viser, at skiftet til førerløse tog vil kunne reducere udgifter til lokomotivførere med 269 millioner kr. og dertil mindre besparelser under områder som it, oplæring og support.

Overgangen til førerløse S-tog vil ske gradvist med en linje ad gangen i tilfælde af succesfuld pilotdrift på ringbanen i 2024-2026. I årene frem mod omlægningen mener Jernbaneforbundets formand, Henrik Horup, at der muligvis vil opstå problemer med nok lokomotivførere, da en del af dem vil skifte branche inden da.





Gå til bund
Gravatar #1 - ToFFo
15. dec. 2017 07:25
Okay så hvis der spares 269 millioner kroner, lad os sige om året, på at fyre 500 togfører, så tjener hver togfører 538.000kr om året.

Fuck mand... Man skulle have været togfører :D

Jeg kunne sgu godt sidde i et S-tog for 45k om måneden.
Gravatar #2 - mrtb
15. dec. 2017 08:08
#1 Det har ikke just været nogen hemmelighed, at de tjener en del.
Gravatar #3 - ToFFo
15. dec. 2017 08:22
#2 - Men det er heller ikke fordi jeg går og tænker "gad vide hvad en S-togs fører tjener om måneden" og slår det op xD
Gravatar #4 - Eniac
15. dec. 2017 08:51
Men hvad er det værd at spare nogle hundrede millioner om året når vi alle godt ved at projektet vil løbe op i milliarder samtidig med at det vil blive udsat i årtier?

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på de situationer hvor fx kørestole skal med. Lige nu hjælper togføreren med en rampe. Hvordan vil man så håndterer den slags?
Man kan selvfølgelig ombygge samtlige perroner så der ikke bliver en kant og de bare kan trille ind. Så er vi tilbage ved de voldsomme (ekstra) omkostninger.

Eller når man (ligesom i Metroen) ser at kun en halv børnehave når at komme ind i toget fordi dørene bare lukker.
Gravatar #5 - chris
15. dec. 2017 09:20
ToFFo (1) skrev:
Okay så hvis der spares 269 millioner kroner, lad os sige om året, på at fyre 500 togfører, så tjener hver togfører 538.000kr om året.

Fuck mand... Man skulle have været togfører :D

Jeg kunne sgu godt sidde i et S-tog for 45k om måneden.


På den ene siden skal lønnen jo afspejle det ansvar man har..
Når man sidder bag rettet på et tons tungt metalrør fyldt med mennesker, så er det da fint med lidt ekstra i posen.

Derudover skal du huske at der i det beløb er indregnet: Overarbejde, Pension, Sygeafløsning, ferier, sundhedssikring, forsikringer, HR-udgifter, Efteruddannelse, transport til og fra stop og så videre og så videre.
Hvis du nogensinde har siddet og skulle ansætte nogen, så ville du også vide at reallønnen ikke er hele udgiften for en virksomhed/organisation.
Reallønnen er cirka 28.000 om måneden før skat ... så ... du kunne lige så godt blive telesælger hos et større forsikringsselskab ;)
Gravatar #6 - graynote
15. dec. 2017 09:56
ToFFo (1) skrev:
Okay så hvis der spares 269 millioner kroner, lad os sige om året, på at fyre 500 togfører, så tjener hver togfører 538.000kr om året.

Fuck mand... Man skulle have været togfører :D

Jeg kunne sgu godt sidde i et S-tog for 45k om måneden.



De koster MERE (og lønnen har været ENDNU højere) - grunden til at det 'kun' bliver til en god halv million pr togfører er, at der også er udgifter forbundet med et nyt system.
Gravatar #7 - Ni
15. dec. 2017 11:41
#1 Jeg tjener mere og arbejder 8-16 og deres er inklusiv overarbejde, skæve arbejdstider og pension, både deres eget og betalt andel.

Men 500*550tdkr = 275 mio. kr/år

Hvor mange år skal togene køre føreløse, før de er tjent ind. Man får ikke meget offentligt it og AI for de basseøre.
Gravatar #8 - Athinira
16. dec. 2017 16:36
Eniac (4) skrev:
Men hvad er det værd at spare nogle hundrede millioner om året når vi alle godt ved at projektet vil løbe op i milliarder samtidig med at det vil blive udsat i årtier?

For det første: det sidstenævnte er noget vås. Metrobyggerierne er da gået fint? Hvorfor har alle automatisk nej-hatten på ved alle offentlige projekter? Jeg nøjes i det mindste med kun at tage nej-hatten på på forskud, når der er tale om et offentligt IT-projekt :-)

For det andet: S-togene skal udskiftes uanset hvad. Ligesom med IC3-togene, som også lider af høj slitage, så vil det før eller senere blive nødvendigt at sende dem til skrot. Husk at planen er at det her skal indfases om 15-20 år. På det tidspunkt har vores nuværende S-tog kørt i 30-40 år, afhængigt af produktionsdato.

For det tredje: signalsystemet bliver også opgraderet uanset hvad. Om man indfører førerløse S-tog eller ej, så er det en omkostning vi ikke slipper udenom.

Og sidst men ikke mindst: Forsinkelser på S-togslinien koster vores samfund 2.4 mia. om året :-) Så der er altså penge at hente som intet har med lokomotivførerne at gøre.

Jeg har haft nogle af de samme betænkeligheder som dig, fx angående handikappede der skal ind i toget. Men det er problemer i småtingsafdelingen som sagtens kan løses. Faktum er dog at fordelene massivt overstiger ulemperne.
Gravatar #9 - CBM
16. dec. 2017 18:01
#8: hvad med IC4?
Gravatar #10 - Athinira
16. dec. 2017 18:44
CBM (9) skrev:
#8: hvad med IC4?

IC4 bliver langsomt udfaset frem mod 2024. DSB har besluttet at forlænge levetiden på IC3-togene med 10 år, mens man finder en anden løsning.
Gravatar #11 - CBM
17. dec. 2017 06:42
Athinira (10) skrev:
CBM (9) skrev:
#8: hvad med IC4?

IC4 bliver langsomt udfaset frem mod 2024. DSB har besluttet at forlænge levetiden på IC3-togene med 10 år, mens man finder en anden løsning.


"Hvorfor har alle automatisk nej-hatten på ved alle offentlige projekter?"

DR bygningen, IC4 mm var/er en skandale
Gravatar #12 - Athinira
17. dec. 2017 12:43
CBM (11) skrev:
DR bygningen, IC4 mm var/er en skandale

Gør det automatisk alt til en skandale?

Og skal vi stoppe med at udvikle os fuldstændigt på den baggrund? Det kunne jo sikkert være super grineren hvis alt offentligt IT kørte på Mainframes.... =)
Gravatar #13 - CBM
18. dec. 2017 04:22
Athinira (12) skrev:
CBM (11) skrev:
DR bygningen, IC4 mm var/er en skandale

Gør det automatisk alt til en skandale?

Og skal vi stoppe med at udvikle os fuldstændigt på den baggrund? Det kunne jo sikkert være super grineren hvis alt offentligt IT kørte på Mainframes.... =)


Absolut ikke men det viser at også ikke IT projekter går galt i offentlig regi
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login