mboost-dp1

Fitbit

Fitbit Charge 3 er en ny aktivitetsmåler: Kan holde strøm i en uge

- Via The Verge -

Fitbit er på vej med en ny aktivitetsmåler, der kan holde strøm i en uge.

Fitbit blev populære med deres aktivitetsmålere – eller fitness trackere – og nu er de på vej med et nyt et af slagsen. Nemlig Fitbit Charge 3.

Sammenlignet med Charge 2, så er Charge 3 nu lavet af aluminium, den har fået Gorilla Glass 3 og skærmen er nu en touch-skærm. Den har samtidig 40 procent mere aktiv skærm, der kan trykkes på, sammenlignet med Charge 2.

Den måske vigtigste opgradering er selvfølgelig, at måleren nu kan holde strøm i syv dage i stedet for fem, som det var tilfældet med Charge 2.

Charge 3 er nu også vandtæt ned til 50 meter, og den kan måle svømmetræning udover de andre aktiviteter, som Fitbit-trackerne før har kunne måle.

Den nye aktivitetsmåler har dog ikke GPS indbygget, hvilket er et bevidst valg fra Fitbits side, da fravalget giver fordele, når det kommer til pris, design og batterilevetid. Firmaet påpeger samtidig, at det er et mindretal, som løber ture uden deres telefoner.

Fitbit Charge 3 kommer til Danmark i oktober til en vejledende pris på 1.199 kroner.





Gå til bund
Gravatar #1 - demolition
22. aug. 2018 13:48
Jeg synes nu ikke ligefrem det lyder som den vigtigste opgradering at den nu kan holde strøm i 7 dage frem for 5. Det lyder som en mindre ting i forhold til de andre ændringer.. Folk lader alligevel deres telefoner langt oftere.
Gravatar #2 - DStruct
23. aug. 2018 08:07
Jeg har en charge2, kommer ikke til at købe en charge3 pga 2 dages mere strøm i hvertfald.
Syntes nu mere den største ændring er at den er vandtæt og kan tracke svømning
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login