mboost-dp1

Mozilla

Firefox vil indbygge sikkerheds-tjek med ‘Have I been pwned’-funktion

- Via Hot Hardware - , indsendt af modgaard

Mozilla vil lade Firefox-brugere tjekke om deres information er lækket med en ny ‘Have I been pwned’-funktion.

‘Have I been pwned’ (HIPB) er en hjemmeside, der lader brugerne sikkert krydstjekke deres data, som e-mail eller password, med en stor database med læk igennem tiden.

Mozilla er i den sammenhæng ved at teste en ny funktion med navnet Firefox Monitor, der bruger HIPB’s database til at tjekke Firefox-brugeres e-mail.

Hvis man indtaster sin mail i Firefox Monitor, vil man således få vist, om ens konto er kompromitteret sammen med detaljer om siderne, der er blevet lækket, og hvilke data, der blev lækket i hvert tilfælde.

Derefter vil tjenesten anbefale, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man bør tage, hvis ens information er lækket. Mozilla pointerer, at alt dette foregår privat og sikkert.

‘Have I been pwned’-tjenesten blev tidligere på året opdateret, så der nu ligger 500 millioner lækkede passwords i deres database.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login