mboost-dp1

Red Hat Inc.

Fedora 14 får desktopvirtualisering

- Via InfoWorld -

Den første betaversion af Linux-distributionen Fedora 14 får Red Hats desktopvirtualisering.

Det sker med funktionen SPICE (Simple Protocol for Independent Computing Environments). Det er meningen, at Fedora både skal kunne køre de virtualiserede desktops (pc’er) og fungere som klient, der tilgår dem.

I første omgang er fokus på at give fjernadgang til QEMU-virtuelle maskiner. SPICE er en client/server-protokol, der sørger for adgangen ved at oprette en QXL-display device i QEMU.

Serveren kræver foreløbig en x86-64-maskine, mens klienten kører på både 32-bit og 64-bit x86. Flere klientplatforme er under udvikling.

Andre nyheder i Fedora 14 er Meego-interfacet til tavle-pc’er og Intels IPMI (Intelligent Platform Management Interface). IPMI bruges til fjernadministration af servere.

Fedora 14 kører KDE 4.5 og Linux-kernel 2.6.35. Versionen ventes færdig i november.





Gå til bund
Gravatar #1 - asfaltgeden
29. sep. 2010 12:26
Hvordan kan det være at KDE versionen nævnes, men ikke distroens egentlige udgave, der kører med GNOME?

Anyway...
Det tegner mere og mere til at Fedora er henvendt til mere kommercielle firmaer med virtualisering og den farveopsætning af skærmen, distroen fik med v13. Hvorimod Ubuntu langt hen ad vejen prøver at komme ind på forbrugermarkedet(det beegynder jo at ligne en billig Mac..)
Gravatar #2 - Tukanfan
29. sep. 2010 17:13
Fedora har jo siden RedHat's nye produktlinje RHEL været en bleeding-edge test-platform for denne, og derfor tror jeg heller ikke man skal se Fedora egnet til produktionsbrug, da den for det første ikke er stabil nok, der ikke findes en officiel serverudgave, og at der tilmed heller ikke gives kommerciel support på den. Men den er sikkert god til at give (enterprise-)folk en forsmag på hvad man kan forvente i både server- og desktopudgaven af RHEL.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login