mboost-dp1

sxc.hu

Fængsel til tys-tys-kilde og Qvortrup i Se & Hør-sag

- Via dr.dk -

Daværende chefredaktør på ugebladet Se & Hør, henrik Qvortrup, er ved Retten i Glostrup blevet idømt et år og tre måneders fængsel, hvor af de tre måneder er ubetinget, mens resten er betinget – samt 200 timers samfundstjeneste. Dette er for at indlede samarbejdet med den såkaldte ‘tys-tys-kilde’ hos IBM og for systematisk at bruge oplysningerne til historier i bladet. kilden leverede ulovligt informationer om kendte danskeres kreditkort-transaktioner mod betaling fra Se & Hør. Henrik Qvortrup vil endnu ikke oplyse, om han anker dommen.

Oplysningerne ligger til grund for 20-25 artikler i Se & Hør.

Tys-tys-kilden, Peter Bo Henriksen, idømmes et år og seks måneders fængsel. Samtidigt beslaglægges 365.000 kroner. Retten finder det bevist, at han uberettiget sikrede sig adgang til tre databaser hos PBS/Nets for at indsamle kreditkort-informationer. Peter Bo Henriksens advokat oplyser til DR, at man vil anke dommen.

Journalist Kasper Kopping idømmes fire måneders fængsel, der er betinget af 120 timers samfundstjeneste. Prøvetiden er på et år.

Journalisten Ken B. Rasmussen idømmes fire måneders fængsel, der er betinget af 120 timers samfundstjeneste med prøvetid på et år.

Tidligere chefredaktør Kim Henningsen idømmes et års betinget fængsel samt 200 timers samfundstjeneste med prøvetid på to år.

Tidligere chefredaktør på Se & Hør og udgiverredaktør hos Aller, Per Ingdal, frifindes som den eneste i sagen.





Gå til bund
Gravatar #1 - Lares
24. nov. 2016 11:56
Det er var sgu let sluppet.
Gravatar #2 - T_A
24. nov. 2016 12:37
Jep meget billigt sluppet.

De fleste bare lidt samfundstjeneste.
Gravatar #3 - chris
24. nov. 2016 13:17
Han har fået fucking 3 måneder - der kan afsones i fodlænke.
Han har betat for hacking med det sigte, at benytte privatpersoners kreditkortoplysninger, til at overvåge +130 og dokumentere samt sælge oplysninger om deres gøren og laden, med økonomisk vinding som formål!

Jeg håber at han anker, og får en tur med den store hammer i stedet.
Privatlivskrænkelser bør ikke takseres så let.
Gravatar #4 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
24. nov. 2016 16:23
#3

Nu er der jo ikke nogen der har hacket noget. Han sad med adgang til noget data, og modtog bestikkelse.

At straffen måske er for lille er en ting, men det er trods alt bare "almindelig" bestikkelse.
Gravatar #5 - arne_v
24. nov. 2016 22:29
#4

Er han ikke dømt for overtrædelse af både 263 og 299, hvor 263 er "hacking" og 299 er "bestikkelse"?

263 kaldes i daglig tale for hacking, men ordlyden er "Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.", så der er ikke noget krav om brug af tekniske hacker metoder.
Gravatar #6 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
25. nov. 2016 06:40
#5

Jo, det er korrekt. Synes dog stadig at det er lidt "malplaceret" at kalde det for hacking.
Gravatar #7 - moulder666
25. nov. 2016 08:21
PHP-Ekspert Thoroughbreed (6) skrev:
#5

Jo, det er korrekt. Synes dog stadig at det er lidt "malplaceret" at kalde det for hacking.


Ordet indebærer jo sådan set også, at du bruger skillz for at få adgang til hvad end du har fået adgang til.

At de så åbenbart bruger den samme paragraf til at dække hacking og at tilgå information du har adgang til, men ikke har tilladelse til at tilgå...det er udelukkende for forvirringens skyld! :D
Gravatar #8 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
25. nov. 2016 11:17
#7

I gamle dage hed det industrispionage. Kald mig bare en sur gammel mand, men jeg synes ordet hacking bliver brugt for meget nu om dage.
Gravatar #9 - Useful
25. nov. 2016 15:09
Nu er det jo hellere ikke hacking, fordi det dækkes af samme paragraf en hacking sag ville.

"Hacking" er ikke i sig selv ulovligt. Husk det.

Hacking er først ulovligt hvis det "uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem."

hvorfor det naturligvis er paragraf 263 der er aktuel, uden at alt der overtræder 263 automatisk er hacking.

arne_v (5) skrev:


263 kaldes i daglig tale for hacking,


Daglig tale er desværre med til at fordumme ting frem for at belyse.

Gravatar #10 - _tweak
26. nov. 2016 18:15
Som jeg forstod på P2 jeg hørte tidligere i dag, så er det "hacking" paragraffen fordi Tys-tys-kilden ikke har haft adgang til alle databaser. Der skulle være fem, tys-tys havde adgang til tre - og han kunne kun skaffe sig total adgang ved f.eks. udgangen af månederne, hvor folk blev afskediget så han kunne bruge deres, eller når folk skulle have nye kodeord.

De andre anklagede for hacking, udover tys-tys, er, som jeg forstår det, anklaget for at have haft indsigt i at tys-tys kilden ikke selv havde fuld adgang, men skaffede sig uberettiget adgang til dele af data'en - dermed hacking.
Gravatar #11 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
26. nov. 2016 19:22
#10

Interessant.

Noget helt andet - er træt af ordet "tys-tys", kald ham dog forhelvede bare Poul ^^
Gravatar #12 - Useful
26. nov. 2016 20:21
_tweak (10) skrev:


De andre anklagede for hacking, udover tys-tys, er, som jeg forstår det, anklaget for at have haft indsigt i at tys-tys kilden ikke selv havde fuld adgang, men skaffede sig uberettiget adgang til dele af data'en - dermed hacking.


Hvorfor "dermed hacking" dog?. Du siger selv det er den uberettiget adgang. Hacking er en fremgangsmåde at opnå uberettiget adgang, men så absolut ikke den eneste.
Gravatar #13 - knasknaz
27. nov. 2016 11:30
Qvortrup kom endda med nogen fantastiske udtalelser til pressen i forbindelse med dommen, bl.a. noget i retning af "jeg har stor respekt for retssystemet", hvilket godt nok klingede ret hult i min ører, når man tænker på hvad han lige er blevet taget i at lave.

Jeg ville finde citatet hos metroexpress, men deres webside er groet helt til med popups og lort der dækker for indholdet selv MED adblocker kørende. De må fikse deres webside. Det kunne de jo f.eks. sætte Qvortrup til som en slags samfundstjeneste. ;)
Gravatar #14 - _tweak
28. nov. 2016 07:06
Useful (12) skrev:
Hvorfor "dermed hacking" dog?. Du siger selv det er den uberettiget adgang. Hacking er en fremgangsmåde at opnå uberettiget adgang, men så absolut ikke den eneste


jeg kan ikke forklare hvorfor loven er blevet som den er eller hvorfor den bruges som den gør - jeg kan kun forklare hvad jeg kan læse og høre mig til er begrundelsen for at lige netop den paragraf er blevet brugt. Tys-tys-kilden har brugt logins der ikke var hans egne, og dermed hører han under "hacking" paragraffen, der er et skørt navn til en paragraf der reelt handler om enhver uberettiget adgang via EDB og datamat.
Gravatar #15 - Useful
28. nov. 2016 14:15
#14

Du misforstår.

Det jeg spørger dig om er, hvorfor du insistere på at omtale den som "Hacker" paragraffen?

Han er blevet anklaget under den paragraf fordi han uberettiget har opnået adgang. Om han har hacket eller ej, laver jo ikke om på hvilken paragraf han ville anklages under.

Du siger det jo selv, det er et skørt navn, så hvorfor bruger du det? Du er vel med på at det er et navn givet af medierne for at gøre det lettere fordøjelig overfor hr. og fru. danmark, ikke? Der findes ikke noget der hedder "hacker paragraffen"

Så når du i dit andet indlæg siger "dermed hacking" fordi han er anklaget under "hacker paragraffen"
siger du reelt at fordi man bruger ordet hacking forkert er brugen nu korrekt og kan retfærdiggøre den oprindelig fejlbrug af ordet. Det er en catch 22.. en rundkørsel uden logik, og en meget dårlig svar til hvorfor man kalder det for hacking.
Gravatar #16 - _tweak
28. nov. 2016 15:25
Useful (15) skrev:
Det jeg spørger dig om er, hvorfor du insistere på at omtale den som "Hacker" paragraffen?

Jeg insisterer ikke, men jeg bruger det i ovenstående fordi det hedder den i populærmedierne og i dagligtale - samt i kildematerialet. Det er langt nemmere end at huske "Straffelovens § 263, stk. 2". Jeg kan sagtens abstrahere fra at den ikke nødvendigvis har noget at gøre med 'hacking' selvom den bliver kaldt det af de normale dødelige :)


Useful (15) skrev:
Så når du i dit andet indlæg siger "dermed hacking" fordi han er anklaget under "hacker paragraffen" siger du reelt at fordi man bruger ordet hacking

Jeg referer her til "dermed hacking(paragraffen)".

Jeg beklager, men jeg kommer ikke til at gå ind i en nærmere ord-kløvning end ovenstående :-)
Gravatar #17 - Useful
28. nov. 2016 15:50
_tweak (16) skrev:

Jeg beklager, men jeg kommer ikke til at gå ind i en nærmere ord-kløvning end ovenstående :-)


Nej okay, men nu var det jo en rendyrket ordkløver fest du valgte at give dit besyv med i :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login