mboost-dp1

Pxhere

Facebook udruller hævnporno-sikring i flere lande: Send billederne til Facebook

- Via The Verge -

I Australien har Facebook siden november eksperimenteret med muligheden for at uploade ens nøgenbilleder til Facebook, så de kan sikre, at de ikke bliver delt. Den funktion bliver nu udrullet til USA, Storbritannien og Canada.

Ligesom i Australien har Facebook laver et partnerskab med sikkerhedsorganisationer i de pågældende lande om at skabe en sikker måde, hvorpå brugerne kan uploade følsomme billeder til Facebook, hvis der er frygt for at pågældende billeder bliver delt offentligt på Facebook, Messenger eller Instagram.

Når en bruger sender et følsomt billede til Facebook, så hasher Facebook billedet, hvilket gør billedet ulæseligt for mennesker, hvorefter billedet bliver slettet fra Facebooks servere, og kun den hashede fil forbliver.

Derefter kan Facebook spore det pågældende billede på deres platforme og fjerne det med det samme, hvis det bliver delt.

Facebook lægger vægt på, at der er mennesker, som manuelt ser de indsendte billeder igennem før, at de hasher dem. Efter de har hashet billedet, så sender de en mail til den person, som indsendte billedet og sletter billedet fra deres servere senest syv dage derefter.

Facebook har før forsøgt at komme hævnporno til livs på forskellige måder, da de ofte bliver anklaget i hævnporno-sager. Det sociale medie indgik deres første forlig i en hævnporno-sag i januar.





Gå til bund
Gravatar #1 - ToFFo
28. maj 2018 08:53
Det er sgu meget smart. I stedet for at mange man kender ser det, så er der 1 der ser det hos Facebook i stedet.

Spørgsmålet er så om man kan stole på Facebook. Hvis det nu er billeder af en kendt, så kunne de jo blive solgt for en klækkelig sum.
Gravatar #2 - KeeZ
28. maj 2018 09:06
#1 jeg kan garantere dig for at Facebook vil blive sagsøgt i hoved og røv hvis det sker...
Gravatar #3 - Smasher
28. maj 2018 09:07
Kan dette ikke bare omgåes, ved at tilføje, eksempelvis, en sort streg et sted på billedet.

Får den ikke en ny hashværdi så?
Gravatar #4 - Dreadnought
28. maj 2018 09:25
#3 ... eller billedet med en lavere opløsning.
Gravatar #5 - CableCat
28. maj 2018 10:44
eller spejlvendt
Gravatar #6 - KeeZ
28. maj 2018 10:49
Hvis man dykker lidt ned i historien finder man flere oplysninger...
https://www.theverge.com/2017/11/9/16630900/facebo...
According to Stamos, “There are algorithms that can be used to create a fingerprint of a photo/video that is resilient to simple transforms like resizing.” So Facebook is saying there shouldn’t be easy workarounds like changing some basic aspect of the photo file to bypass the company’s detection system.
Gravatar #7 - CBM
28. maj 2018 11:06
I sender bare billeder af jeres bare r** til FapBook hvis i syntes dét er smart :-)
Gravatar #8 - Eniac
29. maj 2018 13:16
Hvordan sikre man at man selv får uploaded et billede som andre har taget af en så de ikke kan uploade det?
Hvordan sikre man at folk ikke laver mindre ændringer i et billede (og dermed skaber en ny hash-værdi) så de kan uploade billedet?
Hvordan sikre man at de billeder man uploader til blokering på ingen måde bliver opsnappet eller cached på nogle servere undervejs?
Hvordan sikre man at ingen af de involverede personer i processen ikke selv lige får gemt en kopi af billederne?
Hvordan sikre man at det ikke kun er på Facebook det gælder så folk ikke bare uploader billederne et andet sted?

Hold kæft hvor er det dumt. Håber ikke der er nogen der falder for den.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login