mboost-dp1

cnet

Facebook og Microsoft vil ikke hjælpe regeringer med cyberangreb

- Via The New York Times -

34 virksomheder, der tæller både Microsoft, Facebook, HP, Arm, Cisco og Oracle, har alle skrevet under på en aftale, der skal beskytte borgere verden over imod cyberangreb.

Virksomhederne vil ifølge aftalen både hjælpe med at beskytte mod cyberangreb, men de lover også, at de ikke vil hjælpe regeringer, inklusiv USA’s, med cyberangreb imod borgere og organisationer.

Microsoft-chefen Brad Smith er en af drivkræfterne bag aftalen, og hans mål er i sidste ende at lave en digital Geneve-konvention, der skal lave et form for regelsæt for digital krigsførelse.

Aftalens fire mål er foruden de to førnævnte at hjælpe udviklere og kunder med at beskytte dem selv mod cyberangreb og samarbejde med hinanden ved at dele sårbarheder og trusler.

Store virksomheder som Apple, Google og Amazon mangler stadig at skrive under på aftalen.

Samtidig er de 34 virksomheder næsten alle fra USA, hvilket er et problem, da virksomheder i lande som Rusland, Nordkorea, Iran og Kina muligvis vil være mere tilbøjelige til at hjælpe deres regeringer med cyberangreb.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
20. apr. 2018 06:02
hmm tjah de kan vel næppe gå i åbenlys krig mod deres egne brugere, de er nød til at holde det på "the down low"
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login