I slutningen af 2011 forlød det, at Facebook havde indgået et forlig med den amerikanske handels kommission (FTC – Federal Trade Commission). Den endelige aftale er dog først nu faldet på plads.
Læs også: Facebook indgår forlig med FTC
I forbindelse med det endelige forlig udtaler FTC, at de vil holde øje med Facebook fremover og ikke vil tøve med at skride ind med bøder på op til $16.000 per overtrædelse af forliget.
FTC skrev:
Notably, Facebook will be subject to civil penalties of up to $16,000 for each violation of the order. We intend to monitor closely Facebook’s compliance with the order and will not hesitate to seek civil penalties for any violations.
Forliget indebærer, at Facebook skal undergå uafhængige eksterne audits af deres brug af privatoplysninger i de næste 20 år. Desuden skal Facebook også gøre fremtidige ændringer af indstillinger for privatoplysninger til et tilvalg.
Mark Zuckerberg fra Facebook udtalte sidste år i forbindelse med at blive tilbudt forliget af FTC, at Facebook har lært af deres fejl, og vil arbejde på fremover at gøre Facebook førende indenfor gennemsigtighed og beskyttelse af private oplysninger.
Mark Zuckerberg, Facebook skrev:
I’m the first to admit that we’ve made a bunch of mistakes. In particular, I think that a small number of high profile mistakes, like Beacon four years ago and poor execution as we transitioned our privacy model two years ago, have often overshadowed much of the good work we’ve done.
But we can also always do better. I’m committed to making Facebook the leader in transparency and control around privacy.
Fra borgerrettighedsorganisation Electronic Privacy Information Center udtaler Mark Rotenberg, at han er glad for forliget, men havde gerne set en nulstilling af de ændringer Facebook har foretaget.