mboost-dp1

Newz

Facebook har givet Spotify og Netflix adgang til brugeres private beskeder

- Via The Verge -

Endnu en stor skandale rammer Facebook. Flere selskaber har haft adgang til brugeres data i årevis.

Facebook har haft ‘partnerskaber’ med mere end 150 store selskaber, hvilket har betydet, at de selskaber har haft adgang til Facebook-brugeres data.

Det skriver The New York Times baseret på interne dokumenter og interviews med omkring 50 tidligere Facebook-ansatte, der alle sammen peger i retningen af endnu en kæmpe-skandale for selskabet.

Spotify, Netflix og Canadas nationalbank har kunne læse Facebook-brugeres private beskeder. Netflix fortæller The Verge, at de aldrig har tilgået brugeres personlige beskeder.

Apple har haft adgang til Facebook-kontakter og kalenderdata. Apple fortæller i den sammenhæng, at de ikke vidste, at de havde speciel adgang, og at de data aldrig vil forlade brugerens Apple-enhed.

Amazon har haft adgang til Facebook-brugeres navne og kontaktinformationer igennem et partnerskab, som er ved at blive lukket ned. Amazon vil ikke sige, hvordan de har brugt denne data, men fortæller at det er blevet brugt på behørig vis.

Microsofts Bing-søgemaskine har haft adgang til navne og profil-information om Facebook-brugeres venner. Microsoft fortæller, at de siden har slettet de data.

Facebook har siden svaret på artiklen i dette indlæg. Her fortæller de, at partnerskabene er blevet brugt til at bringe Facebook-funktioner til forskellige platforme og enheder.

De pågældende selskaber har ikke haft adgang til information uden brugernes tilladelse, skriver de.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
19. dec. 2018 13:08
Der er kø ved håndvasken!
Gravatar #2 - kgp43
19. dec. 2018 13:14
I love facebook
Gravatar #3 - Tjalmann
19. dec. 2018 13:27
kgp43 (2) skrev:
I love facebook

Er det ikke Failbook nu?
Gravatar #4 - Ufomekaniker
19. dec. 2018 14:01
Citat :”De pågældende selskaber har ikke haft adgang til information uden brugernes tilladelse, skriver de.”

Det er det vi alle trykker OK ved, så det kan blive muligt at oprette en Facebook profil. Ellers kan det nemlig ikke lade sig gøre at få en Facebook profil. Jeg føler mig godt nok tryg ved at have en Facebook konto. Den bliver osse slettet, når jeg er færdig med et personlig ærinde.
Gravatar #5 - Ni
19. dec. 2018 17:58
Som bruger burde man også have lidt ansvarlighed og ikke bruge fb/google/what ever til at logge ind på alt :-)

Det er lidt som med scam mails, det kræver en idiot i hver ende af ledningen før det bliver til et scam
Gravatar #6 - aajjager
20. dec. 2018 06:11
#5

Du skal huske at brugere oftest tager den nemme vej, de gider ikke flere passwords etc..

Så de bruger tit og ofte Facebook/Google/ what ever til at logge ind med.
Gravatar #7 - Ib Rehné
20. dec. 2018 06:29
Med kildens interesse i emnet i baghovedet, så er disse skandaler ikke uden påvirkning af folks indstilling til privacy:

https://spreadprivacy.com/cambridge-analytica/
Gravatar #8 - Ufomekaniker
20. dec. 2018 08:17
aajjager (6) skrev:
#5

Du skal huske at brugere oftest tager den nemme vej, de gider ikke flere passwords etc..

Så de bruger tit og ofte Facebook/Google/ what ever til at logge ind med.


Det er faktisk interessnt du nevner det. Kommer der ikke snart en teknologi der afløser passwords? Jeg syntes at have hørt om at passwords er en usikker og forældet måde at sikre sig på.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login