mboost-dp1

Wikimedia

Europol og dansk politi i stor sag: Lukker side til bestilling af DDos-angreb

- Via dr.dk -

Europol har anholdt bagmændende bag Webstresser.org, hvor mere end 150.000 brugere har bestilt fire millioner DDos-angreb.

Verdens største hjemmeside til DDos-angreb på bestilling, Webstresser, er blevet lukket ned og bagmændende bag er blevet anholdt, skriver Europol i en pressemeddelelse.

Europol har identificeret 150.000 brugere af siden, der til sammen har bestilt fire millioner DDos-angreb.

Politiet i 20 lande, inklusiv Danmark, er efterfølgende blevet involveret i efterforskningen.

I Danmark er seks blevet anholdt, imens politiet også har haft præventive samtaler med flere mindreårige – inklusiv en person på 13 år.

Gå til bund
Gravatar #1 - Scavy
28. jan. 2019 12:39
Det var også på tide, at der begyndte at ske noget på det område.
Indtil nu har det nærmest været helt uden konsekvens når børn og barnlige sjæle valgte at DDoS en server eller en modstander, blot fordi de er dårlige tabere.
Det har kostet server-ejerne mange tusinde kroner at beskytte sig imod de her angreb.
Så det er godt at se at det bliver taget fat i det nu.
Gravatar #2 - Vanvittig
28. jan. 2019 13:01
#1

Begyndte at ske noget? Hovedparten af de seks anholdte var mindreårige, den yngste 13 år og straffri. De 100.000 voksne danskere der bestiller DDoS-angreb bruger VPN og lever videre ustraffet i bedste velgående.

Men godt at du faldt for NC3 populistiske forsøg på at vise Justitsministeren og befolkningen, at de laver noget og stadig er jeg-ved-ikke-hvor-mange-hundredemillioner-skattekroner om året værd, imens sygehuse og skoler lukkes over alt.
Gravatar #3 - Staeren Revived
28. jan. 2019 14:00
#2

Ja, begyndte.

Det er ikke en komplet omvæltning, da det desværre bare må tages i små skridt. Vi skal nok hen af vejen se lovgivningen indhente virkeligheden, langsomt men sikkert.

Et logisk skridt i den retning er, at holde VPN-udbydere ansvarlig for eventuel ulovlig brug af deres services. Derfra er det bare et ekstra skridt eller to, før en IP fra en beslaglagt hjemmeside bliver til IP på en person man kan anholde.

Hvis jeg lejer min bil ud til en person, som bruger den til at køre andre mennesker ned, så kan politiet jo også bede mig om at udlevere oplysninger på føreren af bilen. Jeg kan faktisk ikke se en mere perfekt analogi for VPN-services.
Gravatar #4 - Tjalmann
28. jan. 2019 14:19
Vanvittig (2) skrev:
#1

Begyndte at ske noget? Hovedparten af de seks anholdte var mindreårige, den yngste 13 år og straffri. De 100.000 voksne danskere der bestiller DDoS-angreb bruger VPN og lever videre ustraffet i bedste velgående.

Men godt at du faldt for NC3 populistiske forsøg på at vise Justitsministeren og befolkningen, at de laver noget og stadig er jeg-ved-ikke-hvor-mange-hundredemillioner-skattekroner om året værd, imens sygehuse og skoler lukkes over alt.

De navner ikke det er 100k eller mere danskere. bare fra EU.
Gravatar #5 - arne_v
28. jan. 2019 14:20
Vanvittig (2) skrev:

Begyndte at ske noget? Hovedparten af de seks anholdte var mindreårige, den yngste 13 år og straffri.

Hmmmm.

Teksten siger:

I Danmark er seks blevet anholdt, imens politiet også har haft præventive samtaler med flere mindreårige – inklusiv en person på 13 år.

DR originalen siger det samme:

I Danmark har det ført til seks anholdelser. Desuden har man fundet frem til en række mindreårige, hvor politiet efterfølgende har haft præventive samtaler. Den yngste var blot 13 år.

Det er ikke 6 anholdte hvoraf hovedparten er mindreårige, men 6 anholdte plus yderligere et antal mindreårige.

Vanvittig (2) skrev:

De 100.000 voksne danskere der bestiller DDoS-angreb bruger VPN og lever videre ustraffet i bedste velgående.

Hvis du læser DR originalen:

Her har de også anholdt bagmændene bag siden, som indtil sidste år fungerede under domænet webstresser.org.

Desuden har Europol identificeret 150.000 brugere af hjemmesiden, der tilsammen har bestilt fire millioner angreb.

...

Efterfølgende er politiet i sammenlagt 20 lande blevet tilknyttet efterforskningen.

...

I Danmark har det ført til seks anholdelser. Desuden ...

...

- I forbindelse med efterforskningen har man identificeret 12 til 15 interessante IP-adresser i Danmark, hvor dansk politi har fundet ud af, hvem der gemmer sig bag, siger lederen af NC3 og fortsætter:

- Sagerne er så blevet sendt ud til de forskellige politikredse, hvor man indtil videre har sigtet seks personer, siger Claus Birkelyng, der fortæller, at de danskere brugere har bestilt angrebene for et beskedent beløb.

Det er 150000 over hele verden. Ikke 100000 i Danmark.

Og de anholdte er faktisk anholdt for at have bestilt angreb. Og de har udsigt til at blive straffet.

Så enten har de ikke brugt VPN eller så er din opfattelse af anonymitet ved brug af VPN overdreven.

Gravatar #6 - CBM
28. jan. 2019 14:22
Staeren Revived (3) skrev:

Et logisk skridt i den retning er, at holde VPN-udbydere ansvarlig for eventuel ulovlig brug af deres services. Derfra er det bare et ekstra skridt eller to, før en IP fra en beslaglagt hjemmeside bliver til IP på en person man kan anholde.

Hvis jeg lejer min bil ud til en person, som bruger den til at køre andre mennesker ned, så kan politiet jo også bede mig om at udlevere oplysninger på føreren af bilen. Jeg kan faktisk ikke se en mere perfekt analogi for VPN-services.

Det vil sikkert føre til et kraftigt fald i brug af VPN... kan du nævne et brugs scenarie, udover erhvervsbrug, hvor en VPN bruges til noget der ikke er ulovligt? såsom BP, Netflix, Torrent, Omgå GDPR, ...

Jeg er fortaler for privacy, men dem der virkelig har brug for VPN, hvad bruger de så denne VPN til hvis ikke for at kunne gøre ting de ellers ikke kunne?
Gravatar #7 - arne_v
28. jan. 2019 14:57
#6

VPN bliver markedsført ret agressivt.

Prøv og google:

NordVPN commercial

og se hvordan.

Det satses hårdt på at få de ikke IT kyndige til at betale for VPN.
Gravatar #8 - Ib Rehné
28. jan. 2019 17:43
Staeren Revived (3) skrev:
Et logisk skridt i den retning er, at holde VPN-udbydere ansvarlig for eventuel ulovlig brug af deres services. Derfra er det bare et ekstra skridt eller to, før en IP fra en beslaglagt hjemmeside bliver til IP på en person man kan anholde.

Hvis jeg lejer min bil ud til en person, som bruger den til at køre andre mennesker ned, så kan politiet jo også bede mig om at udlevere oplysninger på føreren af bilen. Jeg kan faktisk ikke se en mere perfekt analogi for VPN-services.

Det vil vel cirka kræve et land som ikke påfører deres VPN virksomheder sådan et krav at ødelægge hele den tanke/mulighed.

Alternativt, så er der Tor netværket.
Gravatar #9 - Vanvittig
28. jan. 2019 18:39
#6
Nej, ikke fald. Det vil bare ende med, at de gode VPN-udbydere vinder markedet. Ingen VPN udbyder med respekt for sig selv har personoplysninger. Personligt fik jeg en brugerkode, hvorefter jeg sendte en kuvert med penge sammen med brugerkoden til Sverige, hvorefter min konto blev aktiveret udfra min brugerkode og det beløb jeg havde lagt i kuverten.

Hvis du var tilhænger af privacy, så brugte du VPN. Hvis alle brugte VPN, så ville regeringen være fuldstændig til grin med deres påbud til telebranchen om ulovlig logning på telekundernes (dyre) regning (hvilket de i øvrigt allerede er i forvejen!).

#8
Landes love er ligegyldige. Mullvad sørger for ikke at have oplysninger om deres brugere, når svenske retskendelser kræver udlevering af dem. Man kan ikke udlevere noget, man ikke er i besiddelse af. Altså her ser vi bort fra de lande, hvor man samarbejder med myndighederne eller bliver skudt.

Tor Netværket er godt til surfing, men større fildeling er det stadig for langsomt til i længden. Der er professionelle VPN-udbydere, hvor min begrænsning kun er, at Fibia ikke tilbyder mere end 500/500 Mbit til private.
Gravatar #10 - Ib Rehné
28. jan. 2019 19:21
#8
Et lands love er ikke ligegyldige. Hvis en virksomhed er baseret i Danmark og Danmark har love om at en gruppe som f.eks. indeholder VPN-udbydere skal holde logs af hvem der tilgår hvad over hvilke IP'er, så er det jo sådan det er. Loven kan evt. sætte VPN-udbyderen til ansvar for begået kriminalitet hvis udbyderen ikke holder de nødvendige logs.

--

Med Tor tænkte jeg mere i forhold til købe DDoS angreb mv.
Gravatar #11 - CableCat
29. jan. 2019 00:27
Vanvittig (2) skrev:

Hovedparten af de seks anholdte var mindreårige, den yngste 13 år og straffri.

Den 13 årige kan ikke få bøde eller fængsel. Men kan stadig komme til at betale for de økonomiske skader han har forvoldt.
Gravatar #12 - Vanvittig
29. jan. 2019 10:30
#10
Og hvad så hvis et land har love, der siger at alle der bruger Tor Browser skal have et nakkeskud? Sådan kan du jo blive ved.

#11
Rolig nu. Beløbet har en max. grænse på 7500 kroner og det påhviler forældrene at betale, da de og ikke barnet er erstatningsansvarlige i juridisk forstand. Barnet kan altså på ingen måde drages til ansvar i noget større omfang, end at forældrene vælger at indeholde en 10'er i lommepengene og siger "fy".

Eller den værst tænkelige sanktion, da jeg boede hjemme: Mor tager computer og internet. Tro mig, jeg tryglede om at få dødsstraf i stedet!
Gravatar #13 - Ib Rehné
29. jan. 2019 13:19
Vanvittig (12) skrev:

Og hvad så hvis et land har love, der siger at alle der bruger Tor Browser skal have et nakkeskud? Sådan kan du jo blive ved.

Jeg er enig, det var også kilden til min kommentar til #3 i #8.

Som #3 peger mod:

Staeren Revived (3) skrev:

Et logisk skridt i den retning er, at holde VPN-udbydere ansvarlig for eventuel ulovlig brug af deres services. Derfra er det bare et ekstra skridt eller to, før en IP fra en beslaglagt hjemmeside bliver til IP på en person man kan anholde.

At holde udbydere til ansvar er bare ikke en effektiv løsning hvis bare så få som ét land vælger ikke at påføre deres VPN-udbydere sådan et ansvar. Registrer VPN-udbyder virksomheden i det land, køb server kraft og båndbredde hvor det er nødvendigt. Undlad logging. Modtag kunder fra diverse lande.
Gravatar #14 - arne_v
29. jan. 2019 14:33
#13

Det scenarie er da perfeckt for politi og efterretningstjenester.

Der er 25 VPN tjenester i pæne lande som logger original IP og udleverer hvis politiet kommer med en dommerkendelse.

Der er 5 VPN tjenester i skumle lande uden sådan en lov, men drevet af efterretningstjenesterne, som skriver på deres hjemme side at de intet logger men naturligvis logger alt.

På den måde vil efterretningstjenesterne kun skulle arbejde med trafik fra alle de skumle typer uden at skulle bruge kræfter på at monitorere alle de pæne mennesker der naturligvis bruger en af de pæne services.

:-)
Gravatar #15 - Ib Rehné
29. jan. 2019 15:22
arne_v (14) skrev:

Helt korrekt og ganske interessant observation. :-)
Gravatar #16 - CBM
29. jan. 2019 15:31
Ib Rehné (15) skrev:

Fin løsning hvis det betyder at vi almindelige borgere så kunne leve med bare en smule digitale rettigheder

Gravatar #17 - Scavy
29. jan. 2019 18:31
Vanvittig (2) skrev:
#1

Begyndte at ske noget? Hovedparten af de seks anholdte var mindreårige, den yngste 13 år og straffri. De 100.000 voksne danskere der bestiller DDoS-angreb bruger VPN og lever videre ustraffet i bedste velgående.

Men godt at du faldt for NC3 populistiske forsøg på at vise Justitsministeren og befolkningen, at de laver noget og stadig er jeg-ved-ikke-hvor-mange-hundredemillioner-skattekroner om året værd, imens sygehuse og skoler lukkes over alt.

Jeg har over en årrække brugt et tocifret tusinde beløb på, at betale for DDoS beskyttelse, af spilservere, som primært blev brugt af børn og unge.

Det er meget udbredt, at de i den aldersgruppe IKKE har et begreb om, at det er direkte ulovligt, at lave DDoS angreb, de ser det bare som en del af den leg der hedder "Internet spil".

Og hvad skade gør det, at en spilserver ikke er tilgængelig i et par dage, på grund af DDoS. Umiddelbart vil mange nok mene, at det ikke er det store.
Men hvis det er del af et virksomhedskoncept, så kan det være forskellen på, at kunne drive en virksomhed eller ej.
Men når man skal ud og betale store summer, for ordenligt DDoS beskyttelse, så betyder det jo, at det udelukker mange private i, at køre en offentlig spilserver, da de på ingen måde kan få det til, at balancere økonomisk, hvis de bliver ofre for DDoS angreb mv.

Mht. voksne, VPN-udbydere og DDoS, så er voksne generelt lidt mere opmærksom på konsekvensen, af hvad de laver, og ja, de kan nok være svære at fange. Men det betyder jo ikke, at man helt skal droppe at gå efter de lavthængende frugter, og dermed undlade muligheden for, at kunne sende et signal om, at det er ulovligt.

Derfor synes jeg det er rigtigt fint, at man kan læse, at N3 har udført det og det, og anholdt så og så mange.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login