mboost-dp1

SXC - happe

EU beder borgerne om hjælp til at bedømme Google

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious

Google indgik fornyligt en aftale med EU for at undgå en sag om misbrug af en markedsdominerende position på søgemarkedet. Dette indebar blandt andet, at Google indvilligede i at ændre den måde, søgeresultaterne bliver præsenteret.

Læs også: Google indgår aftale med EU

EU beder nu borgerne om at kommentere Googles forslag til forbedring af præsentation af søgeresultater. Kommentarer kan sendes på email til [email protected] med emnet ”AT.39.740 – Google” indtil d. 25. maj.

EU ønsker især brugernes syn på, om Google lever op til aftalen med EU. Dette drejer sig om fire punkter. Det første punkt er den måde, Googles egne tjenester vises i søgeresultater. Det andet punkt er brugen af konkurrerende søgemaskiners indhold i Googles egne søgeresultater. Det tredje punkt er Googles ekslusivaftaler med aviser og lignende, som kan betyde, at aviserne kun bruger Googles reklametjeneste. Det sidste punkt er Googles kontrakt i AdWords, hvor reklamekampagner ikke kan flyttes fra AdWords til konkurrerende reklametjenester.

Efter d. 25. maj vil EU tage stilling til kommentarerne og vurdere, om Google har opfyldt sine forpligtigelser i henhold til den indgåede aftale. Hvis Google har opfyldt sine forpligtigelser vil EU gøre disse ændringer permanente i en ny beslutning. Hvis det ikke er tilfældet, vil EU fortsætte med en sag om misbrug af en markedsdominerende position.





Gå til bund
Gravatar #1 - Mr.Smiley
29. apr. 2013 14:35
*Thumbsup* for at inddrage de folk der rent faktisk benytter den givne service, og ikke blot konkurrenterne.

..men det er stadig "svineri", at et firma tvinges til at promovere andres produkter, fremfor deres eget - bare fordi de konkurrerende mener det er "unfair".
Gravatar #2 - bbb2020
29. apr. 2013 17:40
Mr.Smiley (1) skrev:
*Thumbsup* for at inddrage de folk der rent faktisk benytter den givne service, og ikke blot konkurrenterne.

...


Ideen med bruger inddragelse er sikkert god nok i teorien (borgerne nærmere politikerne og alt det der), men jeg frygter lidt, at det ender ud med, at blive endnu et ekspertudvalg, bare af en ringere slags end det EU politikerne allerede har til disposition.

Den almindelige bruger har ikke en chance for at tage stilling til nogle af de spørgsmål der stilles. Selv jeg, der må betegnes som en superbruger af Google, vil ikke kunne tage stilling til bare et af spørgsmålene, uden at det vil blive på baggrund af en forudindtaget holdning til hele sagen.

De der vil svare, er folk der bruger tid på at studerer disse spørgsmål, enten i forbindelse med deres arbejde eller af interesse. Den sidste gruppe er den der gør, at jeg vil kalde det et fordummende ekspertudvalg, da en del af dem, helt sikkert ikke ved nok om spørgsmålet, til at kunne svare ordenligt på det.

Men måske er hele øvelsen bare et eksperiment i "nærdemokrati", hvor man vil se på, om borgerne / brugerne vil give samme svar (eller ikke samme svar), som politikerne allerede er kommet frem til. Uheldigvis vil dette forsøg til styrkelse af båndet mellem borgerne i EU og politikerne være dømt til at mislykkes, da det netop vil være et ekspertråd der vil stå for svaret.
Gravatar #3 - clb92
29. apr. 2013 21:48
Hvis jeg skriver "mail" i Google forventer jeg at Gmail er øverst. Hvis jeg skriver "mail" i Bing ville jeg nok også forvente at Hotmail lå øverst. Jeg kan helt seriøst ikke se problemet i, at de (selvom de måske er i en lidt monopol-lignende tilstand) promoverer deres egne produkter.
Gravatar #4 - Dr_Mo
29. apr. 2013 23:39
#3
Problemet er, at Google benægter at det er hvad de gør (og forståeligt nok, da søgning på mail kommer med TDC som første resultat på Google.dk og Yahoo på .com). Anyways, så må Google indrømme, at de går udenom søgealgoritmen og manipulerer med resultaterne også må konkurrencestyrelsen tage stilling til om hvorvidt Google med en markedsandel på 96.74% i Danmark, misbruger deres dominans. Eller skal vi bare afskaffe konkurrencestyrelsen? Enten må de lave deres arbejde, eller så skal det nedlægges.

Men dette er irrelevant, da denne nyhed slet ikke handler om hvorvidt Google manipulerer med resultaterne og lyver når de benægter dette, så hvorfor bringe det op? Det er retten der afgør om nogen er skyldig eller uskyldig, ikke en underøgelse blandt borgene, hvor Google ikke får lov til at forsvare sig selv.
Gravatar #5 - Dr_Mo
30. apr. 2013 00:07
Hvis folk ikke forstår 1. punkt, så har jeg lavet et billede der forklarer det, sådan som jeg forstår det:
http://peecee.dk/uploads/042013/Google.png
Pointen er at fx yahoo shopping er ikke ligeså tydeligt og selvom den skulle komme før Google i søgeresultaterne, så bliver Googles søgemaskine for shopping favoriseret, uden, ifølge EU, at informere brugerne om denne favorable behandling. Selvom jeg synes det tydeligt står, at Google Shopping er sponsoreret (men sjovt nok ikke blokeret af adblocker).
Gravatar #6 - and1945
30. apr. 2013 04:30
#5
Jeg kan ikke se noget galt med det billede. Er det hvad det drejer sig om?

Fedt af EU at gøre det.

(Kommer fra en EU modstander)
Gravatar #7 - Dr_Mo
30. apr. 2013 06:22
#6
Ja, det er hvad der står i artiklen der linkes til:
http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-13-383_en.htm skrev:
The first competition concern relates to the way Google displays links to its own specialised search services in its web search results. In addition to its flagship web search service, Google also operates several specialised search services such as Google Shopping, which specialises in the search for products, or Google Places, which specialises in the search for local businesses.

Google prominently displays links to its own specialised search services within its web search results and does not inform users of this favourable treatment.
Gravatar #8 - Grofle
30. apr. 2013 07:06
Det hele handler om SEO.
Hver søgemaskine har hver deres algoritme til at placere hjemmesider efter relevans. Hver af disse søgemaskine-giganter har også andre produkter.
Når de laver deres produkter, så tager de højde for deres SEO.

Derfor vil deres egne produkter nå længere frem på egne søgemaskiner.
Gravatar #9 - Dr_Mo
30. apr. 2013 07:32
#8
Det er slet ikke det artiklen omhandler. Hvor læser du det? Det er ikke placeringen af søgeresultaterne, men placeringen af tjenester som Google Shopping, se #5 og læs #7.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login