I et forsøg på at komme den stigende piratkopiering til livs, tilbyder Microsoft nu en gratis version af Windows til folk, der i forbindelse med køb af en PC, har fået en ulovlig version af Windows med, uden at de vidste det. Tiltaget kører i UK, og er en del af et verdensomspændende forsøg på at få reduceret omfanget af piratkopiering.
Ifølge Microsoft er piratkopiering af Windows ikke blot blevet mere omfattende, men softwarepiraterne er også blevet mere sofistikerede, og det kræver drastiske midler som dette.