mboost-dp1

huawei

Efter spion-anholdelse: DF er klar til at støtte et statsligt forbud mod Huawei

-

Dansk Folkeparti mener, at det kan blive nødvendigt med et statsligt forbud mod Huawei for at forhindre spionage.

Det er planen, at Huawei skal stå for TDC’s 5G-mobilnetværk, men dette er der politisk modstand imod – specielt efter, at Huaweis polske salgsdirektør for nyligt blev anholdt for spionage.

Ifølge Finans, er Dansk Folkeparti på ingen måde tryg ved at lukke Huawei ind i en central del af vores infrastruktur ved at lade dem stå for TDC’s 5G-netværk. De er derfor klar til at støtte et statsligt forbud mod Huawei, hvis efterretningstjenesten anbefaler det.

DF siger, at hvis det står til dem, så har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) frie hænder til at gå så langt som muligt for at sikre et forbud, da adgang til vores 5G-netværk ville betyde, at Kina kunne få adgang til nærmest alle data om danskerne.

Efter skærpet lovgivning fra 2015 er det muligt for FE’s Center for Cybersikkerhed (CFCS) at beslutte, om TDC skal have lov til at indgå en ny kontrakt med Huawei, og de kan også blokere og stille krav til samarbejdet.

FE har tidligere sagt, at de tager spionage-advarsler fra Storbritannien seriøst.

TDC lavede en seks-årig aftale med Huawei, der trådte i kraft i 2014, hvor Huawei har stået for driften af TDC’s 4G-netværk.

Indtil videre fortsætter TDC’s samarbejde med Huawei. Det vides ikke, om TDC har tænkt sig at fortsætte samarbejdet, når kontrakten udløber i 2020.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
15. jan. 2019 10:18
der skal følges op med et forbud mod salg af elektronik der ikke er produceret 100% her i Danmark

samtidig bør vi forbyde Huawei at bruge hvid og rødt i deres logo, da vi i Danmark har patent på de farver til vores nationalflag... Dannebrog!

its our goooood given right...

damn commies...

Lad os alle sammen synge .. kong Christian stod ved højen mast mens vi stååååår ret, kigger lige ud og placerer venstre hånd på brystkassen!

ironi kan forekomme
Gravatar #2 - ToFFo
15. jan. 2019 10:27
Det kommer heldigvis aldrig til at ske. Hvis der er noget politikerne elsker, så er det at hamre sig på brystet og råbe fra en alpetop. De elsker at blive hørt. Jo mere ekstrem en udmelding de kommer med, desto mere bliver den delt. Det er herligt.

De ville aldrig gøre alvor af det. Alt for mange bliver sure.
Gravatar #3 - Ufomekaniker
15. jan. 2019 10:35
Havd siger TDC til det her?
Gravatar #4 - T_A
15. jan. 2019 11:44
Der er ingen tvivl om at Kina bruger alle kneb for at få Huawei ind i alle dele af vores netværks-struktur.

Det er ret sikkert pga. spionage eller kontrol.
Gravatar #5 - TwistedSage
15. jan. 2019 11:47
Tror ikke det er så meget fordi de spionerer (ville vi jo kunne analysere om de sender data til Kina), men fordi en lov i Kina påbyder alle virksomheder at udlevere data til efterretningstjenesten hvis de bliver bedt om det.
Gravatar #6 - CBM
15. jan. 2019 11:48
TwistedSage (5) skrev:
Tror ikke det er så meget fordi de spionerer (ville vi jo kunne analysere om de sender data til Kina), men fordi en lov i Kina påbyder alle virksomheder at udlevere data til efterretningstjenesten hvis de bliver bedt om det.

præcis som i USA plus resten af 5 eyes (og hvis de ikke siger ja frivilligt, så indbygger man bare selv hardware og software til formålet)

Gravatar #7 - Skak2000
15. jan. 2019 11:52
Problemer ligger vel i, at Huawei har sagt nej til at installer bagdøre i deres udstyr til 5 Eyes. Hvilket Cisco gør med glæde for at få kontrakten i hus.
Gravatar #8 - CBM
15. jan. 2019 11:55
Skak2000 (7) skrev:
Problemer ligger vel i, at Huawei har sagt nej til at installer bagdøre i deres udstyr til 5 Eyes. Hvilket Cisco gør med glæde for at få kontrakten i hus.

præcis

og skulle man tvinges til at vælge imellem hvem man bliver udspioneret af, ville man så vælge 5 eyes eller kina?

det officielle Danmark ville nok være "tvunget" til at vælge 5 eyes
Gravatar #9 - Sn3akr
15. jan. 2019 13:01
Der bliver kun nedlagt forbud, hvis de danske politikere kan bruge det til at få endnu flere penge i statskassen, som de så kan forvalte lige så ringe som alle de penge de allerede kaster omkring sig til gavn for ingen andre end vennerne.

For borgerne skal sq ikke komme og tro de er noget.. De kan få ringere skoler, hospitaler, hjemmepleje og en masse kriminelle udlændinge som ELSKER det danske system, hvor konsekvenser er et levn fra fortiden.. Her praktiserer vi minister rokader, hvidvask og mørklægning, er man utilfreds, så kan man bruge de penge staten nådigst tillader os på at købe os til den service skatten før gik til.

Danmark er et dejligt land (for kriminelle, politikerne og vennerne!)
Gravatar #10 - CBM
15. jan. 2019 13:40
I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske politiker,
hvor oldtids love på skrift de
stå mellem skandale projekter og nossefår.

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
Gravatar #11 - EmilKampp
15. jan. 2019 13:47
ToFFo (2) skrev:
De ville aldrig gøre alvor af det. Alt for mange bliver sure.


Plus, hvis de ligger sig ud med industrien, hvem skal så supplere deres ellers absurd høje pension, og give dem ferier og iPads?
Gravatar #12 - Vanvittig
15. jan. 2019 15:15
Utroligt så stille de små mus i Dansk Folkeparti var da Snowden afslørede, hvor meget NSA overvåger deres såkaldte "allierede", herunder ulovlig overvågning i Danmark mod danskere, som FE faciliterer.

Hvad vil Dansk Folkeparti så gøre efter en canadiers dødsdom i Kina?

Forbyd Pornhub, de spionerer mod danskernes onanivaner!
Gravatar #13 - Vanvittig
15. jan. 2019 15:16
#5

Nøjagtig samme lov findes i USA.

Forbyd Apple, Google, Microsoft, Facebook og Netflix i Danmark?
Gravatar #14 - jespersen.thomas
15. jan. 2019 15:59
Hvad er alternativet? En amerikansk producent der kan sende oplysninger til CIA, NSA, osv.?

Og hvad med stort set alt andet teknik. Intel, AMD, Apple, Microsoft, Google, osv.
Gravatar #15 - EmilKampp
15. jan. 2019 19:01
Mellem Kina og USA, så vil jeg egentlig hellere give mine informationer til Kina. De har aldrig påstået de er vores allierede og derefter spioneret imod os. De har altid været åbne om at de spionerer imod os.
Gravatar #16 - CBM
16. jan. 2019 04:16
EmilKampp (15) skrev:
Mellem Kina og USA, så vil jeg egentlig hellere give mine informationer til Kina. De har aldrig påstået de er vores allierede og derefter spioneret imod os. De har altid været åbne om at de spionerer imod os.

Præcis
Gravatar #17 - cnr
16. jan. 2019 06:30
Hmmmmmmmm - hvis I satte jer ned og tog et grundigt kig på hvad der sker rundt omkring i Asien og Afrika, så ville I muligvis ændre holdning drenge.

Vi lever i en amerikansk domineret kultur og alt (også det negative) om USA fylder meget i vores medier, imens vi sjældent høre meget om Kinas neo-kolonialistiske fremmarch i mange 3.verdens lande.

Grundlæggende deler amerikanerne vores opfattelse af, at individet skal beskyttes imod staten imens den kinesiske opfattelse er lige omvendt. Jeg tvivler stærkt på, at I ville bliver lykkeligere af at leve i en kinesisk domineret verden.
Gravatar #18 - CBM
16. jan. 2019 07:01
@cnr: det ville vi klart ikke... men lige pt kan Kina ikke bruge den info til ret meget... hvorimod 5 eyes og sikkert også den danske stat, automatiske informations indsamling hele tiden holder hele vestens person profiler dagligt opdateret

lad os sige det en dag bliver ulovligt at ryge, så ville den danske regering være meget interesseret i at vide hvornår folk ryger så der kan uddeles automatiske bøder hvorimod kina ville være ligeglad med den information

det bedste scenarie ville være at man kunne leve i den moderne verden uden at være tvunget til at have en probe op i anus 24/7

dermed ikke sagt at informationsindsamling fra kina ikke kan blive et problem på længere sigt og jeg kan sagtens følge vores stats frygt for kinas spionage her i Danmark og på Grønland, ikke mindst pga signalværdi til USA og 5 eyes

jeg syntes bare det er hykleri, specielt når udstyr fra USA med stor sandsynlighed nok spionerer mere imod os end udstyr fra Huawei gør

Gravatar #19 - cnr
16. jan. 2019 07:15
Førhen plejede man at sige, at det eneste, der er sikkert her i livet, er døden, men sådan som den teknologiske udvikling går tror jeg, at det måske er på tide at ændre den til "Det eneste der er sikkert her i livet er hykleriet"...

Tvivler dog på at vi vil komme så langt ud i dk, at der bliver udskrevet bøder på baggrund af massiv ulovlig statsautoriseret overvågning af folks egne hjem :-)
Gravatar #20 - CBM
16. jan. 2019 07:20
cnr (19) skrev:
Førhen plejede man at sige, at det eneste, der er sikkert her i livet, er døden, men sådan som den teknologiske udvikling går tror jeg, at det måske er på tide at ændre den til "Det eneste der er sikkert her i livet er hykleriet"...

Tvivler dog på at vi vil komme så langt ud i dk, at der bliver udskrevet bøder på baggrund af massiv ulovlig statsautoriseret overvågning af folks egne hjem :-)

måske.. måske ikke... men teltpælene er blevet flyttet temmeligt meget og temmeligt mange gange her i Danmark siden 2001
Gravatar #21 - cnr
16. jan. 2019 07:38
Desværre har du ret
Gravatar #22 - CBM
16. jan. 2019 08:27
cnr (21) skrev:
Desværre har du ret

Jeg ville ønske jeg ikke havde, men se bare på de forslag der har været fremme omkring monitorering af om folk overholder bopælspligt ved automatisk overvågning og sammenkøring af forbrugsdata og andet data

Gravatar #23 - Brigadaus
16. jan. 2019 08:28
Sjovt nok så følger de danske politikere, selv dem fra venstrefløjen Alex Jones linjen, tjek det her korte klip
Gravatar #24 - T_A
16. jan. 2019 12:13
TwistedSage (5) skrev:
Tror ikke det er så meget fordi de spionerer (ville vi jo kunne analysere om de sender data til Kina), men fordi en lov i Kina påbyder alle virksomheder at udlevere data til efterretningstjenesten hvis de bliver bedt om det.


De kan nok finde på 100+ smartere måde at gøre det på end at sende data direkte hjem til Kina.

F.eks.
1)Piggy-back data når en bruger besøger en hjemmeside ejet af en kinesisk virksomhed/stat eller bare når den ser at kommunikationen et sted på ruten går igennem en Huawei switch.

Der er næsten uendelige muligheder, når du selv styrer hardware og firmware i begge ender.
Gravatar #25 - mertodinlo
19. jan. 2019 14:40
Nu er jeg ikke netværksnørd, men... Huawei leverer sendeudstyr + backbone til TDC, dvs L1 (og L2?), resten står TDC vel selv for? Samtaler, sms og data er vel krypteret fra SIM kort til TDC's centraler, så de kan i teorien se en masse krypteret data og ikke meget mere?
Sagen i Polen var jo også om en eller flere medarbejdere der lavede ballade, ikke udstyret.
Disclaimer: Jeg har været ansat ved Huawei DK og var deres byggeleder i marken, jeg har oplevet deres overvågning af egne ansatte og er absolut ikke fan af firmaet. Men jeg er også imod hvad der ligner en bølge af fake news baseret på uvidenhed og sensationslyst.
Gravatar #26 - arne_v
24. jan. 2019 20:52
#25

Der er to forskellige trusler.

Kinesiske mobiltelefoner, hvor risikoen er at der kan lyttes med hos vigtige personer.

Kinesisk netværksudstyr, hvor risikoen er en nedlukning i en kritisk siuation.
Gravatar #27 - CBM
25. jan. 2019 07:03
#26: måske skal der være udstyr fra både huawei og cisco hos yousee/tdc, så kan det ene sæt være backup... når kina eller usa så prøver at lukke det af, så skifter man til sin backup... medmindre de så begge forsøger at lukke det ned samtidigt

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login