mboost-dp1

Facebook

Du kan ikke fjerne dine ‘interesser’ på Facebook

- Via dr.dk -

Gemt i dine Facebook-indstillinger findes såkaldt ‘annonceinteresser’, der er et udtryk for, hvad du kan lide og ikke kan lide. Disse interesser er i praksis umulige at slette.

Interesserne inkluderer følsom information om blandt andet ens politiske holdning og seksuelle orientering. Annonceinteresserne bliver udregnet af Facebook ud fra handlinger både på Facebook og eksterne Facebook-tilkoblede sites.

Det er muligt at klikke ‘Fjern’ på hver enkel annonceinteresse, men det betyder kun, at man ikke vil få reklamer relateret til den interesse mere – Facebook beholder stadig vurderingen under ‘Fjernede annonceinteresser’.

Ifølge den kommende persondataforordning GDPR fra EU så har man ellers ret til at få slettet oplysninger om en, enten hvis der er tale om forkerte oplysninger, eller hvis der er tale om følsomme oplysninger.

Facebook mener selv, at de overholder de nye europæiske regler ved at flytte de slettede interesser over til “Fjernede annonceinteresser”. Facebook ser det udelukkende som en service, så man kan se de valg, som man tidligere har taget.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ufomekaniker
22. maj 2018 07:15
Efter som Facebook har været en tur i So Ein Ding, hvor en person fik stjålet sin Facebook konto, så er jeg sådan lidt... meh..

Facebook kunne nemlig ikke finde ud af hvem der ver den oprindelig ejer af kontoen eller af tyven der stjal den. Så Facebook valge at lade tyven beholde kontoen. Dvs at Facebook i virkeligheden ikke er særlig god til at identificere eller køre spykolanalyser på en af deres brugere / produkter.

Når de kan tage så meget fejl af deres ‘produkter’ så kan de ikke have så fandens meget styr på det aliwl.
Gravatar #2 - CableCat
22. maj 2018 07:43
Hvis en bruger sletter bestemte tags, kan de komme igen, hvis Facebook ikke må huske hvad de ikke må huske.
Gravatar #3 - Kian
22. maj 2018 07:55
Selvfølgelig kan man fjerne sine interesser. Man skal bare gøre ligesom mig for ti år siden da jeg valgte at slette min Facebook-konto fordi det allerede dengang var en omgang lortespasseri.

Så kære alle brokrøve: I kan selv gøre noget ved problemet. Det er faktisk ikke så svært.
Gravatar #4 - Chucara
23. maj 2018 20:35
#3: Din hellighed ændrer dog ikke på at Facebook skal følge europæisk lovgivning ligesom alle andre.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login