mboost-dp1

Valve

Domstol: Teleselskaber skal blokere ‘skin betting’-sider

- Via Version2 -

Retten i Frederiksberg har givet Spillemyndigheden medhold i en sag, hvor man har bedt teleselskaberne i Danmark om at blokere 24 betting-sider i Danmark.

Seks af disse er såkaldt ‘skin betting’-sider, hvor der også findes spillere under 18 år.

Skin betting-sider er hjemmesider, hvor spillere kan veksle våben, de har vundet i f.eks. Counter Strike Go til jetoner, der kan bruges i online-kasinoer.

Disse sider er specielt interessante for Spillemyndigheden på grund af, at børn kan bette på siderne. De afprøver således sagen i retten med blokeringen af disse seks indledende hjemmesider.

Hos teleindustrien er man ikke overbevist om, at blokeringen af siderne løser problemet, da der er mange andre sider, hvor man kan ‘skin bette’.

Teleindustrien er desuden kritiske over, at man ikke har valgt at gå til aktørene, der muliggør skin-betting som Valve, der med spillet Counter Strike og spiltjenesten Steam tillader, at man kan udveksle virtuelle genstande som våben mellem brugerne.

Spillemyndigheden anmodede allerede i september om, at teleselskaberne skulle blokere de pågældende 24 sider, da de henvender sig til danskere, men ikke har tilladelse til at udbyde spil i Danmark.





Gå til bund
Gravatar #1 - demolition
9. feb. 2018 08:19
Hurra for at Red Barnet har været medvirkende til at gøre det her muligt.. Lad os endeligt finde nogle flere ting vi synes er forkert og hænge et tæppe op foran så man ikke kan se det så tydeligt. Medmindre man altså kigger efter det.
Gravatar #2 - Sn3akr
9. feb. 2018 09:10
#1 til gengæld kan alle børnene frit søge på google efter "sådan laver man en bombe" og få ca 131.000 hits, men det er helt ufarlig.. Bare de ikke har adgang til skin-betting! Kæft nogle prioriteringer!
Gravatar #3 - CBM
9. feb. 2018 14:04
Moral er godt men dobbelt moral er dobbelt så godt
Gravatar #4 - fakemanager49
9. feb. 2018 15:19
[Indlæg er markeret som spam]
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login