mboost-dp1

Advanced Micro Devices, Inc.

Det går bedre for AMD

- Via The Register - , redigeret af Emil

AMD har haft et turbulent år, hvor det mest er gået ned af bakke, ikke mindst økonomisk. Selskabet har netop offentliggjort deres regnskab for tredje kvartal, og det overrasker positivt.

Tallene er stadig røde, men er ikke så slemme, som mange analytikere havde forudset, hvilket omgående fik AMD’s aktier til at stige.

Underskuddet for det tredje kvartal var på 67 millioner dollars ud af en omsætning på 1,78 milliarder dollars. Det er en markant forbedring i set i forhold til tredje kvartal sidste år, hvor underskuddet var på hele 1,19 milliarder dollars.

AMD’s administrerende direktør, Dirk Meyer, oplyser, at det især er på servermarkedet og markedet for bærbare computere, selskabet har set en fremgang. Meyer har store forventninger til den kommende tid, hvor det blandt andet skal vise sig, om salget af produktionsfaciliteterne vil give bonus. I den forbindelse læner de sig meget op af de erfaringer, som ATI har.





Gå til bund
Gravatar #1 - erchni
17. okt. 2008 13:32
Godt at høre at AMD ikke er gået helt ned med flaget. Sjovt at de ikke det er gået frem for dem på bærbar markedet. Har de kommet med noget nyt og bedre der. Jeg ville også havde troet at det var gået lidt frem af med deres graffikkort til stationære, med den nyeste serie som er yderst konkurence dygtig.
Gravatar #2 - SpYkE112
17. okt. 2008 13:51
#1 - Fordi de er billigere, også bruger Acer altså rigtig tit en Amd cpu i deres lappys, for at holde prisen nede :)
Gravatar #3 - terracide
17. okt. 2008 15:30
Den eneste grund til at deres regnskab ikke ser så "slemt" ud er at de har solgt en masse aktiver fra...fraregner man disse(ATI DTV division til broadcom til $193 millioner) og så salget af deres gamle 200mm FAB udstyr til $191 millioner, så kan m,an se de har "sminket" pænt på dette.
Gravatar #4 - -N-
17. okt. 2008 16:08
Lad os håbe at de får vendt skuden, det er lidt trist hvis intel bliver eneste udbyder af x86 processorer.

Men på den anden side, de kunne godt snart slå hatten af intel igen.

Desuden kan udviklinge da heller ikke være så omkostningsfuld, at det ikke kan lade sig gøre at få en overskudsforetning.
Gravatar #5 - terracide
17. okt. 2008 16:12
#4:
Med Intels i7 lige rundt om hjørnet, så har det lange udsigter.

Og du er vist lidt naiv, hvis du tror det er billigt at desinge en ny CPU, R&D æder en hulens masse penge og hvis AMD ikke snart får sorte tal på bundlinjen så vil en ressesion ramme dem væmmeligt hårdt.
Gravatar #6 - vandfarve
17. okt. 2008 16:14
terracide (5) skrev:
Med Intels i7 lige rundt om hjørnet, så har det lange udsigter.


Hvad er fremtidsudsigterne for Core i7? Vil den have samme effekt på markedet, som Conroe havde før, og som Athlon64 havde i sin tid?
Gravatar #7 - terracide
17. okt. 2008 16:19
#6:
Hvis man gamer, så ikke så meget da de fleste spil er GPU-begrænset, selv om der er kommet en trend med nyere spil der godt kan lide flere kerner, og den trend vil kun stige.
Men i basalt set alt andet, der sparker den røv og vi vil se det samme med der nu forgår med C2Q vs. Phenom, hvor en Phenom skal op på 3Ghz for at nakke en 2.44GHz Q6600.

Og så vil "people in the know" sige at Nehalem O.C. bedre end forventet, jeg har set folk snakke om 4GHz i7 på luftkøling...og så har du et bæst der ingen fanger tager...og AMD's "deneb" virker tam ved siden af.
Gravatar #8 - Hun73r
17. okt. 2008 19:11
hmm denne her nyhed er godt nok på newz men at en af stifterne af AMD er død nemlig Ed Turney er ikke på siden.

http://www.pr-inside.com/amd-co-founder-ed-turney-...
Gravatar #9 - -N-
17. okt. 2008 20:31
#8 Det er nok fordi du ikke har indsendt den, jeg har personligt ikke set det.

Så hvorfor har du ikke indsendt den?
Gravatar #10 - Hun73r
17. okt. 2008 20:34
Fordi at hvis nogen ind sender en nyhed med stavefejl bliver de headhuntet af andre og jeg er ordblind så jeg vil ikke svines til af andre.
Gravatar #11 - mathiass
18. okt. 2008 07:26
#10 Du kan indsende links uden at skrive nyhedsteksten selv. Du kan også forsøge at skrive teksten og så skrive nederst at der skal læses korrektur...
Gravatar #12 - sKIDROw
18. okt. 2008 08:54
Købet af ATI var nok en god ting.
Generelt skal de nok ride på mange heste, sålænge CPU delen er så svær at tjene penge på.
Gravatar #13 - vandfarve
18. okt. 2008 09:20
Hun73r (10) skrev:
Fordi at hvis nogen ind sender en nyhed med stavefejl bliver de headhuntet af andre og jeg er ordblind så jeg vil ikke svines til af andre.


Det er vel derfor, at vi har Pernicious som redaktør. Jeg kan dog udmærket godt se dit problem, for jeg er selv én af dem, der råber op ved dårligt skrevne nyheder, og ja... Jeg undskylder selvfølgelig, når det påvirker din lyst til at indsende nyheder. Jeg synes dog, at du skriver letlæseligt og flydende i dit indlæg, men lad det nu ligge.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login