Sidste efterår blev Demonoid lukket af de ukrainske myndigheder.
Læs mere her: Demonoid lukket af de ukrainske myndigheder
Det ser nu ud til, at en udgave af Demonoid er dukket op igen på domænet D2.vu. Siden var først hostet hos amerikanske RamNode, men blev hurtigt taget ned igen, da der angiveligt var malware på den. Ejeren af RamNode mener dog, at det måske godt kunne være tale om malware via bannere.
D2.vu dukkede op igen en dag senere hos en ikke-amerikansk hostingtjeneste, hvor TorrentFreak har haft lejlighed til at snakke med administratorerne af D2.vu.
Administratorerne starter med at sige, at der ikke er nogen administratorer fra Demonoid.com involveret i siden, og at D2.vu udelukkende er baseret på en backup fra sommeren 2012. Siden sommeren 2012 har de haft dataene liggende, i det tilfælde at Demonoid.com skulle vende tilbage. Da det ikke skete, valgte de at omdøbe det til D2.vu for at adskille sig fra Demonoid.com med hensyn til Demonoid.com’s forhistorie og juridiske udfordringer.
Ønsket fra administratorerne af D2.vu har været, at holde sammen på den samling af personer, der havde tilknytning til Demonoid.com.
Administratorerne, D2.vu skrev:
It was, as we stated in the email to the user base, an unlikely set of events that flowed from the last Ukraine install. We kept the code safe waiting for Demonoid to return. When it didn’t return we purposely rebranded, to separate from Demonoid’s past and related issues, with the main goal of maintaining the community.
Ifølge administratorerne skulle alt indholdet fra Demonoid.com være til stede på D2.vu inklusive konti med kommentarer og hentede torrents undtagen en tracker. Dette sker nu med hjælp af eksterne trackere og magnetlinks på samme måde som The Pirate Bay. D2.vu har ikke aktiveret forummet endnu, men overvejer at lave en IRC-kanal.
TorrentFreak spurgte også, om brugerne kunne stole på administratorerne af D2.vu’s intentioner, hvortil de svarede, at de ikke havde nogen ønsker om phishing eller spredelse af malware.
Administratorerne, D2.vu skrev:
The great effort we made here is for the Demonoid community. We completely understand the community’s need to be cautious and questioning. We aren’t phishing or pushing malware or attempting anything malicious. We intend to do our best to keep the site up and current. It’s in the hands of the community to participate as they did before to co-create and thrive.