mboost-dp1

Darpa

DARPA vil trådløst overføre data med 100 Gbit/s

- Via ExtremeTech - , redigeret af Net_Srak

DARPA har startet 100G projektet, der skal udvikle et 100 Gbit/s trådløst netværk med en rækkevidde på 200 km.

Det amerikanske militær vil blandt andet anvende det trådløse netværk til at overføre ordrer, billeder og kontrolsignaler til droner. I øjeblikket benytter det amerikanske militær sig af Common Data Link, der er en sikker trådløs protokol, og som via fly og satellitter skaber et sammenhængende sikkert netværk. Det estimeres at netværkets hastighed er 250 Mbit/s.

Eksisterende teknologier er blandt andet free-space optical-kommunikation, der benytter sig af lys mellem en afsender og modtager. Afsenderen må have visuel kontakt med modtageren, der dermed kan overføre med op til 2.5 Tbit/s over korte afstande. En anden eksisterende teknologi er ViaSat-1, der har en hastighed på 134 Gbit/s fordelt på 56 transpondere. Det spekuleres dog i at det nye 100 Gbit/s netværk vil benytte sig af frekvenser i området 12-18 GHz til 26.5-40 GHz, da radiokommunikation ser ud til at være den eneste farbare vej.

Dick Ridgway fra DARPA udtaler, at ved hjælp af modulation og spatial multiplexing vil det være muligt at nå målet om 100 Gbit/s trådløs overførsel.

Dick Ridgway, DARPA skrev:
Providing fiber-optic-equivalent capacity on a radio frequency carrier will require spectrally efficient use of available RF spectrum. 100G plans to demonstrate how high-order modulation and spatial multiplexing can be synergistically combined to achieve 100 Gigabits per second with the size, weight and power needed for a deployable system. We believe that to achieve the program’s goals requires the convergence of telecommunications system providers and the defense communications tech base.

Selvom DARPA skriver at det nye netværk kun vil blive til militært brug, kunne teknologien bag det nye netværk også benyttes til at dække områder med dårlige muligheder for at få bredbåndsforbindelse via kobber eller fiber.





Gå til bund
Gravatar #1 - Gabriel
18. dec. 2012 18:34
Psh. Dæk kloden med det. Wifi for all! 8D
Gravatar #2 - Curon
18. dec. 2012 19:18
#1

Jo tak :)
Ved disse hastigheder ville nuværende hardware dog være en stor flaskehals.
Gravatar #3 - LaMaH
18. dec. 2012 19:55
#1 / #2 - Det er kun den samlede båndbredde, ikke pr. forbindelse :P
Gravatar #4 - er4qer
19. dec. 2012 06:25
15-40GHz er klart et område for dette. Er dog spændt på hvordan de vil opnå så vilde hastigheder, over 200km. Nuværende forskning indenfor så høje hastigheder med radiokommunikation er opnået, men det er over meget korte afstande. Desuden vil vejret have en stor indflydelse på Q.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login