mboost-dp1

SXC - nighthawk7

Danske Gigahost i problemer

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Det danske webhotel Gigahost er endnu engang løbet ind i problemer. Sidste gang, udbyderen rendte ind i uvejr, var tilbage i januar, hvor en af serverne på mystisk vist slettede samtlige kunders index-filer i alle biblioteker og underbiblioteker.

Denne gang var en række hjemmesider pludselig forsvundet fra jordens overflade. Når brugerne loggede ind for at se indholdet via ftp, så var biblioteket helt tomt. En af de ramte, Ricco Madsen, har snakket med Computerworld affæren. Her kan han blandt andet fortælle, at det tog en længere samtale med en supporter, før han overhovedet kunne få firmaet til at genskabe sine data. Informationerne gennem hele forløbet forblev ved en enkelt kort besked i det interne kunde-kontrolpanal, som ikke er blevet opdateret efterfølgende.

Ricco Madsen til Computerworld skrev:
De profilerer sig på at være web 2.0 og wordpress-kultur. Så er det mærkeligt, at de ikke har mere feedback, end de har. De har i hvert fald i mine øjne tidligere haft en status af åbenhed, men det er sat noget tilbage efter det her,

Ifølge en forumtråd på nettet er problemet opstået ved, at en webserver hos Gigahost er brudt ned. Det tomme bibliotek, kunderne efterfølgende har mødt, er et resultat af, at Gigahost har åbnet op for, at brugerne selv kan uploade en eventuel lokal kopi af deres hjemmeside til serveren igen, indtil det gamle indhold er blevet gendannet. Såfremt kunderne vælger at gøre brug af dette, så vil Gigahost ikke gendanne indholdet af frygt for at overskrive det, brugerne selv har lagt op. Nogle brugere klager dog fortsat over, at selvom indholdet er genskabt, så kan deres hjemmeside stadig ikke tilgåes.





Gå til bund
Gravatar #51 - dbl
28. aug. 2008 10:09
#47

Det står vidst under fortconsults referencer. Der mener jeg vi skulle komme med en "statement" til så kunne forstille mig de andre også står der. Den på Visa's egen side kan jeg nemlig aldrig finde :)

#48

Du har ret, men når man er undlagt PCI så skal alt udstyr der har med dine betalings løsning scannes og underlægges PCI krav.

Det vil sige dns servere, database servere og web servere.
Men alt andet ud over dette kan man selvfølgelig være ligeglad med at holde opdateret som udbyder, så længe man har sit på det rene over for PCI! Man kan også som udbyde rvælge at lav et helt "seperart" server miljø for sine betalings servere men det er der ikke mange som har.

Som sagt det var kun et tip, mange af dem som er underlagt PCI knokler for deres sikkerhed er i top. Eller rettere hvis ikke, så mister de PCI.

Kan kort fortælle at folk der gennemgår PCI de bliver 4 gange om året scannet for svagheder,opdateringer og huller, samt hvert år gennemgår en større PCI Audit hvor man bliver applikations scannet, penetrations scannet og testet samt man skal igennem en skriftlig audit hvor alt fra interne sikkerheds procedure og til om man låser sine computere når man går fra dem til backup rutiner og firewall og hardware bliver tjekket igennem.

Så det var blot et finger praj om at disse firmaer altså er bare lidt sikkerheds bevidste.

#49

Ja altså nu ved jeg ikke hvor meget en std. bruger (privat som erhverv) benytter af traffik. Men det er også svært at bedømme som udbyder. Vi har tit haft folk som brugte ikke mere end 10-200mb trafik om måneden og kigger man på hans nabo bruger han måske 10-200Gb om måneden. Vi har aldrig kunne sige "så" meget bruger man, det går vi ud fra.

Derfor sikre mange sig ved at man har en lille note om det i sine betingelser som typisk hedder noget ala ikke normalt trafik bla bla osv. Men jeg giver dig helt ret, noget man skal holde udkrig efter.

Vi køre selv med fri trafik, dog ikke for alle webhotel typer. Nu går vi så også mere efter erhvervs kunder derfor har vi nogle andre holdninger til hvornår og hvornår der ikke der skal være fri trafik.

En anden ting man skal være opmærksom på når man er ude og søge. Er man glad for sin data? Vil man være personen der græder eller tager backup. Hvis du finder et webhotel som hedder 5kr / 10Gb for et produkt (fiktiv pris) jamen så er chancen for de har rigtig mange kunder på samme (shared) server da de netop regner med det er Hr og fru. danmark som bruger den til en lille side om "se min hund" (fiktiv ide).

Så begynder deres backup ikke at kunne følge med mere. Det vil sige man når "point of no return" altså man kommer over 24timer grænsen for at nå en backup hver dag! Nu lover sådan nogle udbydere heldigvis så heller ikke dags backup. (Mener jeg)

Vi har selv det dilemma, vi ville da super gerne kunne tilbyde 10Gb per kunde, men hos os er forskellen blot. Jamen en kunde der køber 10Gb bruger 10Gb. Og hvis vi skal stå inde for en dags backup på 10Gb hver dag på en server med måske 1000 kunder der har det samme så halter det og det vil vi ikke være bekendte. Så kan vi måske en dag det går ned kun tilbyde de kan få det for en måned siden eller med held 14dage.

Der er mange aspekter man skal tænke over som privat/erhvervs kunde når man er ude og kigge på udbydere.

Men vil nu også sige alt det med backup osv, phfffss..
Hvis man har det som privat person så er det jo lige meget næsten alt efter hvordan man bruger sit webhotel. Så skal man da helt klart gå efter et discount sted.

Den blev lidt lang kan jeg godt se, min fejl :)
Gravatar #52 - tachylatus
1. sep. 2008 05:07
Jeg skiftede for nyligt til Gigahost og har heldigvis ikke haft problemer.
Derimod vil jeg kraftigt fraråde folk at gå til One.com, da jeg både har oplevet meget ustabilitet i deres web-server, og tilmed har måttet erfare (på den hårde måde) at de har nogle fuldstændige sindssyge opsigelsesvilkår i deres forretningsbetingelser.

Det er åbenbart ikke helt usædvanligt i webhotelbranchen at kræve en enormt tidlig opsigelsesvarsel, samtidigt med at abonnementet bliver fornyet automatisk med et helt år ad gangen. Praksissen er dog kendt ulovlig i Sø- og Handelsrettens dom mod Viasat i 2005, men da årsgebyrerne ligger under bagatelgrænsen for hvad forbrugerstyrelsen vil behandle, står kunderne desværre alene og vælger derfor typisk at bide i det sure æble.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login