mboost-dp1

Durex A/S

Dansk it-system kan redde menneskeliv

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Jonasee

Når vi som mennesker bliver ramt af en alvorlig infektion, er behandlingsmetoden oftest at anvende antibiotika. Desværre er flere og flere bakterier begyndt at blive resistente, nogle tilmed multiresistente; den udvikling vil et nyt dansk it-system prøve at bremse.

Systemet hedder Treat og er lavet for at kunne give en mere effektiv behandling med antibiotika. Ligesom der findes mange forskellige bakterier, der kan give infektioner, så findes der også forskellige antibiotika. Treat kan, ved at sammenholde en lang række oplysninger, foretage et bedre gæt end lægerne om, hvilken type antibiotika en patient skal behandles med for at stoppe infektionen.

Ifølge Version2 viser en undersøgelse på Hvidovre Hospital, at en tredjedel af alle antibiotika-behandlinger i dag er virkningsløse, hvilket er på niveau med, hvad man ser på hospitaler i Europa generelt.

De første forsøg med Treat viser, at effektiviteten af behandlinger kan øges med 31 %, hvilket vil svare til, at der på Hvidovre Hospital kan reddes 100 liv om året. Set på hele Europa vil det tal vokse til 60.000 menneskeliv.

Systemet er udviklet af danske Judex i samarbejde med Aalborg Universitet og vil koste et hospital 750.000 kroner, et beløb som vil kunne spares på blot 6 måneder alene på antibiotika-regningen.





Gå til bund
Gravatar #51 - arne_v
23. jun. 2010 14:51
#50

Der er og har været lande uden markedsbaseret prisfastsættelse.

Men det er vist ikke forkert at sige at fremskridtene indenfor medicin og medicinsk udstyr er sket i lande med prisfastsættelse.

Så det at afskaffe markedsbaseret prisfastsættelse på den slags vil også koste menneskeliv.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login