mboost-dp1

Drupal

Danmarks første Drupal-afdeling åbnet

- , redigeret af Net_Srak

Efter CMS-systemt Drupal vandt Packt Publishings pris som “Overall Open Source CMS Winner”, har systemet for alvor fået medvind i Danmark.

I udlandet har der i flere år været freelancere med speciale i Drupal, men det ser nu ud til, at den første danske spiller er dukket op. Udviklingsvirksomheden Propeople har åbnet en Drupal-afdeling, der består både af udviklere, projektledere og rådgivere. Den samme virksomhed står bag den nye udgave af AOK.dk, som er baseret på netop Drupal. Om det var succesen med dette projekt, der førte til åbningen af afdelingen, melder historien ikke noget om.

Også dagbladet Information har valgt at basere sit website på Drupal. Flere store danske medievirksomheder skulle angiveligt også arbejde på at konvertere til open source-systemet.





Gå til bund
Gravatar #1 - Windcape
16. dec. 2007 10:47
Desværre er deres codebase direkte elendig, og der er altså ingen fremtid i procedural php4 systemer.
Gravatar #2 - bjerh
16. dec. 2007 10:57
Og hvad i alverden er det for noget gris de har lavet på AOK.dk? :O

Sjældent har jeg set en så uoverskuelig og uprofessionelt sammensat side. Av!
Gravatar #3 - TullejR
16. dec. 2007 11:41
AOK.dk er er fandme flot i konqueror.. Not. Det ser jo katastrofalt ud.
(at det så næppe er drupals skyld er så noget helt andet).

Personligt mener jeg drupal er noget juks at arbejde med. Det er praktisk talt lige så kompliceret at lære drupal, som det er et lære Ruby on Rails, Django, TurboGears...etc.
Gravatar #4 - reefermadness2
16. dec. 2007 12:47
Wow et dansk firma bruger et CMS system... sikke en weekendnewz :P
Gravatar #5 - Disky
16. dec. 2007 13:27
Lidt off topic.

Findes der nogen her der kender til et open source CMS, enten i PHP men helst i .Net som er på niveau med Tridion ? (http://www.tridion.com/)

Har arbejdet prof. med Tridion i 3 år, og savner seriøst et så stærkt program til mine private sites. Problemet er Tridion er SINDSYGT dyrt.
Gravatar #6 - TheThufir
16. dec. 2007 15:34
Heh.. her kommer lige lidt offtopic til Newz.dk programmørerne.. I har en fejl i jeres URL genkendelse...

Se i Diskys post.

hvis man smider en URL i paranteser så tror den at slutparantesen er en del af URL'en :)
Gravatar #7 - Zimbo
16. dec. 2007 15:56
#5

Nu har jeg kun lige småkigget lidt på hvad Tridion kan, men prøv at kigge på dem her:

Umbraco(Dansk udviklet) Source
AxCms(Er ikke helt sikker på det er Open Source)

Har brugt Umbraco til diverse små sites, og det er suverænt.
Gravatar #8 - Simm
16. dec. 2007 17:33
Jeg har brugt Umbraco de sidste 2½ år både professionelt til firmaer, organisationer og privat. Kan varmt anbefale det. Men dú skal være indstillet på at skulle udvikle nogle plugins selv. Tilgengæld er API'et meget let tilgængeligt, så det er meget nemt at få noget færdig i et ruf.

Dokumentationsmængden - eller mangel på samme har været et irritationsmoment tidligere, men folk er blevet flinke til at dele deres viden i såkaldte books på siden, så det er et spørgsmål om tid før det er på plads. Desuden så kører Niels Hartvig - skaberen af Umbraco en serie blogindlæg her i julen som er gode til designere/udviklere der gerne vil lære systemet at kende.
Gravatar #9 - arne_v
16. dec. 2007 17:56
#1

Drupal blev startet længe førend PHP 5 kom på banen.

Man kunne naturligvis omskrive al den eksisterende kode.

Men Drupal er ikke det eneste software projekt som har valgt at bruge ressourcerne på nye features fremfor at reimplementere de eksisterende features.
Gravatar #10 - arne_v
16. dec. 2007 18:02
#4

Drupal er faktisk et ret udbredt system i udlandet. Hvis man interesserer sig for CMS, så er det da interssant at det er på vej ind i Danmark.
Gravatar #11 - arne_v
16. dec. 2007 18:33
#5

Hvis du er villig til at støve tidligere kundskaber af, så kan du kigge på Alfresco.

Det er forholdsvist dyrt hvis man man køber det (stort 5 cifret eller lille 6 cifret beløb i kroner per box per år lidt afhængig af niveau), men det kan også hentes som open source under GPL.

Jeg kendet et site i Europa, hvor man af forskellige årsager (som ikke har noget med CMS at gøre) overvejer at erstatte et Tridion baseret system med et Alfresco baseret.
Gravatar #12 - Windcape
16. dec. 2007 18:40
#9

Som du måske husker, så er PHP4 ikke officielt supportet efter den 31 december i år.

Derudover så er deres PHP4 kode elendig skreven, og det bliver sværere og sværere at implementere features i deres elendige legacy kode.
Gravatar #13 - arne_v
16. dec. 2007 19:33
#12

Når du siger "PHP4 kode" mener du så:

a) kode der virker på PHP4 men ikke på PHP5&6

b) kode der var god kode i PHP4 - ikke god kode i PHP5 men stadig virker i PHP5

?

Hvis #a, så har de et problem.

Men jeg antog altså #b.

Da jeg aldrig har kigget på Drupal koden kan jeg ikke kommentere på kvaliteten.
Gravatar #14 - nbhansen
16. dec. 2007 21:30
i SEO-kredse går Drupal for at være "det letteste" at få til at danse efter ens pibe.. så hvis Information kan vinde lidt guld der, er jeg da all in favour, som den røde stenkaster jeg er.
Gravatar #15 - klh
16. dec. 2007 21:48
#5 - Hvad med dotnetnuke? Det skulle kunne klare en del forskellige opgaver og udbygges til mange avancerede funktioner
Gravatar #16 - Disky
16. dec. 2007 22:38
#15
Dotnetnuke, kan på ingen måder det samme som Tridion.


Det fede ved Tridion er deres måde at inddele content på, og det at man kan skrive små scripts til de enkelt indholdsblokke.
Første gang jeg stødte på det, syntes jeg det var noget være rod. Men efter at havde stået for at opbygge et ret stort site i det, må jeg indrømme det er uhyggeligt stærkt. Og Dotnetnuke, Drupal, Umbraco, Xoops, Postnuke, osv. er langt bagefter.

#11
Tak det tager jeg en kigger på.
Gravatar #17 - zin
16. dec. 2007 23:43
Jeg tror rolig man kan sige at drupal er beviset på at blot fordi det er "Open Source" betyder det ikke, at det er godt..
Gravatar #18 - Windcape
17. dec. 2007 01:18
#13

Mere "kode som er dårlig skrevet under alle php versioner".
Selve kodestandarden er langt under acceptabelt.
Gravatar #19 - arne_v
17. dec. 2007 01:31
#18

Men de er ikke tvunget til at skrive om p.g.a. at PHP4 mister support.

Desværre - kan jeg så forstå på dig.
Gravatar #20 - Kian
17. dec. 2007 09:59
#5
altså der hvor jeg arbejder (up-site.dk) bruger vi hovedsageligt dynamicWeb og dengang synkron var til var de vidst også ret meget anvendte. Små sites bliver altid lavet i Umbraco hvor de store firmaer hovedsageligt altid benytter dynamicWeb-løsninger. Dynamic er dansk og som nævnt ovenover så er Umbraco også dansk - begge .NET med rig mulighed for scripting.
Gravatar #21 - Kian
17. dec. 2007 11:29
#15
Jeg har prøvet DNN og for mig er det et fuldstændig lamt CMS - jeg konkluderede ret hurtigt at det kan lave hamster-sites og små bitte personlige sites med grimme bokse osv. Jeg tager muligvis fejl men jeg var slemt overrasket over kvaliteten.
Gravatar #22 - klh
17. dec. 2007 12:49
#16+21 Nu vil jeg ikke lave den her tråd til en diskussion om hvilke CMS-systemer der er bedst og kan mest. Jeg kender ikke specielt meget til Tridion, men jeg kan ikke følge #21's pointe. DNN kan, hvis man vil lave det arbejde der skal til, fås til at gøre lige hvad man vil - inden for de grænser der er i .NET. Meget af det afhænger af skinning, men det kan altså lade sig gøre at lave et skin som indeholder alle de nødvendige elementer :)
Gravatar #23 - Kian
17. dec. 2007 16:54
#22
Og skinning var også en af årsagerne til at jeg droppede DNN. Jeg synes der var så meget til DNN der kostede penge egentlig nu jeg tænker over det og der var egentlig heller ikke ret meget hjælp at komme efter.
Gravatar #24 - klh
17. dec. 2007 20:38
#23 Ja, der er mange 3.-part komponenter som koster penge, desværre. Men der er jo mulighed for at kode egne hvis man er inde i frameworket :) Men ja, hjælp det er der ikke så meget af til det.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login