mboost-dp1

Flickr - Jacob Bøtter

Danmark spreder malware

- Via Version2 - , redigeret af DuraMater

Cisco præsenterede på deres konference, Cisco Live, en rapport, der overraskende viser, at Danmark ligger i top 3, når det gælder hostingen af sider, som spreder malware. Det skriver Version 2.

Det skal bemærkes, at der er tale om sider, som spreder malware og som fysisk er hostet i Danmark. Selve malwaren kan godt være gemt på servere i andre lande, og så være kommet ind på siden via reklamebannere.

I toppen af listen ligger USA med en andel på 33 %, mens Rusland følger efter med 9,8 %. På en tredjeplads kommer Danmark med 9,6 % og Sverige med 9,3 %. Kina som tidligere lå nummer tre er faldet til en sjetteplads med blot 5,7 %.

Rapporten begrunder Danmark og Sveriges placering i toppen med, at brugen af de sociale tjenester er steget samtidig med, at truslen på internettet er steget.

Cisco Annual Security Report 2013, side 39 skrev:
For instance, increased popularity of social media and entertainment sites in Denmark and Sweden, coupled with malvertising risks, is largely responsible for increased encounters from sites hosted in those regions but is not indicative of actual malware origin.

Rapporten skriver, at det ikke længere er skumle hjemmesider, som spreder malware. Det er nu også almindelig og legitime sider, der via bannerreklamer kan sprede malware.

Efter debatten om sikkerheden i Java i januar viser rapporten, at sårbarhederne i Java bliver udnyttet i ni ud af ti gange, hvorimod sårbarheder i Flash og PDF kun i ringe grad benyttes.





Gå til bund
Gravatar #1 - Desca
4. feb. 2013 08:24
Interessant at to nordiske lande ligger i top. Det kan man jo undre sig over når vi begge bryster os af vores højt udviklede teknologiske samfund.
Gravatar #2 - Cloud02
4. feb. 2013 08:32
Når det er et krav at man skal have Adobe Reader for at se sine skattedokumenter, hvis man bruger andet end Chrome og Java for at benytte sin netbank mm. så kan det ikke overraske.
Gravatar #3 - Mort
4. feb. 2013 08:32
Desca (1) skrev:
Interessant at to nordiske lande ligger i top. Det kan man jo undre sig over når vi begge bryster os af vores højt udviklede teknologiske samfund.


Det hænger nok sammen med at højt udviklede teknologiske samfund er dem som har størst chance for at have mange internetsider.
Gravatar #4 - Manofsciencemanoffaith
4. feb. 2013 09:02
Cloud02 (2) skrev:
Når det er et krav at man skal have Adobe Reader for at se sine skattedokumenter, hvis man bruger andet end Chrome og Java for at benytte sin netbank mm. så kan det ikke overraske.


Er det ikke fantastiskt med disse stats-godkendte "vendor lock-ins"?

Bah.
Gravatar #5 - Desca
4. feb. 2013 09:02
#3

Det er jeg godt klar over, men skulle man så ikke også formode at vi har midlerne til at imødekomme de her sikkerhedsproblemer?

England, Frankrig, Japan, Canada er også højt udviklede teknologiske lande, men hvor står de på listen? Umiddelbart er de ikke top 5 i hvert fald.
Gravatar #6 - RpR
4. feb. 2013 09:19
Jeg har set en PC her på arbejdet blive inficeret af 0 day malware fra TV2.dk, via et flash exploit, så det undrer mig slet ikke. Alle vores PC'ere blokerer nu kategorisk reklamer, overvejer at gå så vidt som at blokke dem i Cisco firewallen... Java er også kun noget som udvalgte får lov at afvikle :-P
Gravatar #7 - BeLLe
4. feb. 2013 09:52
endnu en grund til at benytte adblockere på alle sider

Gravatar #8 - Desca
4. feb. 2013 10:37
RpR (6) skrev:
Jeg har set en PC her på arbejdet blive inficeret af 0 day malware fra TV2.dk, via et flash exploit, så det undrer mig slet ikke. Alle vores PC'ere blokerer nu kategorisk reklamer, overvejer at gå så vidt som at blokke dem i Cisco firewallen... Java er også kun noget som udvalgte får lov at afvikle :-P


Det er bare et problem i forhold til institutioner/virksomheder som har Java som centrum for deres arbejdsgang. F.eks. rundt omkring i kommunerne bruger man i stor stil Java i forbindelse med NemID og Digital Signatur.

På den anden side kan man jo så også sige at sider med reklamer på normalt ikke er en del af arbejdet.
Gravatar #9 - RobertL
4. feb. 2013 10:42
Fin videnskabelig undersøgelse, nu skal videnskabs-folkene så bare fortælle os hvem der kan sælge en løsning .. Nå nej ....
Gravatar #10 - Desca
4. feb. 2013 10:48
#9

Intet videnskabeligt over artiklen. Det er en dybdegående undersøgelse foretaget af den største leverandør af IT udstyr til virksomheder såvel som private. Hvis om nogen der skal finde en løsning, så er det Cisco der gerne vil have opgavet og levere mod et favorabelt honorar.

For som RpR skriver, så kan der blokeres for en hel del igennem Cisco's udstyr, bare du har det rigtige.
Gravatar #11 - Mort
4. feb. 2013 11:10
RpR (6) skrev:
Jeg har set en PC her på arbejdet blive inficeret af 0 day malware fra TV2.dk, via et flash exploit, så det undrer mig slet ikke.


Hvorfor kørte jeres bruger webbrowseren med administratorrettigheder?

Maskinen burde ikke kunne blive inficeret med malware, hvis browseren bliver kørt med normale brugerrettigheder.
Gravatar #12 - RpR
4. feb. 2013 11:36
Mort (11) skrev:
Hvorfor kørte jeres bruger webbrowseren med administratorrettigheder?

Maskinen burde ikke kunne blive inficeret med malware, hvis browseren bliver kørt med normale brugerrettigheder.

Win XP :-)
Gravatar #13 - RobertL
4. feb. 2013 11:40
Desca (10) skrev:
#9

Intet videnskabeligt over artiklen. Det er en dybdegående undersøgelse foretaget af den største leverandør af IT udstyr til virksomheder såvel som private. Hvis om nogen der skal finde en løsning, så er det Cisco der gerne vil have opgavet og levere mod et favorabelt honorar.

For som RpR skriver, så kan der blokeres for en hel del igennem Cisco's udstyr, bare du har det rigtige.


Ja, det var jo det jeg sagde ...
Gravatar #14 - Scapegoat
4. feb. 2013 12:04
Desca (1) skrev:
Interessant at to nordiske lande ligger i top. Det kan man jo undre sig over når vi begge bryster os af vores højt udviklede teknologiske samfund.


Det er fordi vi er så dygtige at vi slet ikke behøver tænke over om den .exe fil som kommer på email nu også KAN være ondsindet!?!?
"Godt nok kommer den her email fra danskebank.snydogbedrag.ru, og jeg har bank i jydske bank, men det er jo vigtigt når det kommer fra en bank.
Gravatar #15 - Desca
4. feb. 2013 12:06
RobertL (13) skrev:
Desca (10) skrev:
#9

Intet videnskabeligt over artiklen. Det er en dybdegående undersøgelse foretaget af den største leverandør af IT udstyr til virksomheder såvel som private. Hvis om nogen der skal finde en løsning, så er det Cisco der gerne vil have opgavet og levere mod et favorabelt honorar.

For som RpR skriver, så kan der blokeres for en hel del igennem Cisco's udstyr, bare du har det rigtige.


Ja, det var jo det jeg sagde ...


Så havde jeg ikke lige fanget den, beklager :-)
Gravatar #16 - bbb2020
4. feb. 2013 16:25
Spørgsmål. Er der en grund til, at hver gang der er en artiklen om Danmark og speciel en med en negativ drejning, at Newz viser et billede af Dannebrog, flagrende i vinden på en solblå himmel.

Kan I ikke finde et billede af Dannebrog der hænger slapt ned eller et regnvejrs billede eller endnu bedre; et flag på halv.

Jeg mener; godt nok har vi fået en 3. plads, men derfor er der vel ingen grund til at flage på hel.
Gravatar #17 - Le-druidet-o-Hel
6. feb. 2013 11:32
Hvad gør man for sikre sig bedre ?
spyware har været ude længe. Jeg er til tider overrasket over, hvor nemt er få virus osv.

Jeg ved ikke om opgradering af firewall vil gøre det bedre. Jeg tror langt mere spyware end vi går og tror.
Gravatar #18 - Le-druidet-o-Hel
6. feb. 2013 11:34
bbb2020 (16) skrev:
Spørgsmål. Er der en grund til, at hver gang der er en artiklen om Danmark og speciel en med en negativ drejning, at Newz viser et billede af Dannebrog, flagrende i vinden på en solblå himmel.

Kan I ikke finde et billede af Dannebrog der hænger slapt ned eller et regnvejrs billede eller endnu bedre; et flag på halv.

Jeg mener; godt nok har vi fået en 3. plads, men derfor er der vel ingen grund til at flage på hel.


Hvorfor det...
Danmark er bare lidt i modvind for tiden.
ingen grund til at give op.
Gravatar #19 - Mort
6. feb. 2013 11:42
Le-druidet-o-Hel (17) skrev:
Hvad gør man for sikre sig bedre ?


Som bruger lader man være med at køre som administrator.

I Windows XP (Og Windows 2000 for den sags skyld) kører man med en bruger som user, i stedet for administrator.

I Windows Vista, Windows 7 og Windows 8 kan man godt køre som administrator, hvis blot man har UAC slået til (Det er den per default).

Den største risiko er hvis man skider på sikkerheden og kører som administrator, med UAC slået fra. Det er der desværre mange som gør, for at undgå at skulle godkende hver gang et program skal køre med administrator rettigheder.

Hvis dit spørgsmål er: Hvad gør man for at sikre sig bedre, som web administrator, så sørger man for kun at vælge banner providers som har et godt ry. Det er samtidig den slags providers som checker deres reklamer igennem, inden de bliver vist til brugerne.
Gravatar #20 - Cloud02
6. feb. 2013 11:46
Le-druidet-o-Hel (17) skrev:
Hvad gør man for sikre sig bedre ?
spyware har været ude længe. Jeg er til tider overrasket over, hvor nemt er få virus osv.

Jeg ved ikke om opgradering af firewall vil gøre det bedre. Jeg tror langt mere spyware end vi går og tror.

Blokerer flash og Java, så det skal klikkes for at blive vist.
Undlad at bruge Adobe Reader med mindre du absolut skal (fx skat)
Gravatar #21 - Manofsciencemanoffaith
6. feb. 2013 12:08
Cloud02 (20) skrev:
Undlad at bruge Adobe Reader med mindre du absolut skal (fx skat)


Vil lige gå lidt off topic her, og sige at man godt kan se sin forskudsopgørelse selv om man bruger f.eks. Sumatra PDF Reader:

http://www.version2.dk/blog/skatdk-elsker-adobe-men-naesten-ikke-linux-48788 skrev:
Når man er på siden med linket til den ønskede PDF, kan man aktivere konsollen og klampe følgende linje ind:

function PdfViewValid () { return true; }
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login