mboost-dp1

Lars Jacobsen

Coding Pirates får hovedkvarter i Odense

-

Det er gået stærkt for Coding Pirates. Foreningen har på kort tid – mindre end fire år – fået 1.200 børn om året til at kode, lege og lære med computere og IT, og tilstrømningen fortsætter.

Nu har piraterne placeret deres landssekretariat i Odense, hvor Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) har stillet lokaler til rådighed. De fysiske rammer giver mulighed for at udvikle foreningen nationalt, men det vil også få en positiv effekt på Fyn.

‘Vi skal naturligvis servicere hele landet, men jeg forventer, at vi kommer til at udvikle os meget i Odense. Der er planer om flere afdelinger, et stort “game-jam” i november sammen med andre institutioner, og vi vil generelt forsøge at skabe et højere aktivitetsniveau på Fyn,’ siger sekretariatschef Brian Lindskov Larsen.

Samarbejdet har allerede udviklet sig til mere end husly, for Coding Pirates har aftaget to praktikanter fra EAL, og det ser uddannelsesinstitutionen gerne fortsætte i fremtiden.

Coding Pirates ønsker at udvikle børns teknologiske vovemod gennem udbredelsen af teknologiske lege-, lære-, og væresteder for børn, unge og frivillige på tværs af alder, køn, kultur og evner.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
1. sep. 2017 10:16
Fin placering midt i Danmark. Rart at de ikke bare per default bosatte sig på Sjælland!
Gravatar #2 - Kian
1. sep. 2017 19:16
Hvorfor hedder det ikke HC Andersen Coding? ...når nu alt andet i Odense hedder noget med HC Andersen...
Gravatar #3 - CBM
2. sep. 2017 04:20
Kian (2) skrev:
Hvorfor hedder det ikke HC Andersen Coding? ...når nu alt andet i Odense hedder noget med HC Andersen...

De kan jo altid kalde det for HC Andersen Danish Global Coding HQ :-)
Gravatar #4 - arne_v
11. sep. 2017 20:09
set mode/cynical=on

Efter:

https://newz.dk/programmering-som-proevefag-i-folk...

skulle man vel tro at de var overflødige.

:-)

Men der er sikkert nogle gode jobs i et:

landssekretariat

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login