mboost-dp1

Tesla Motors, Inc.

Californien vil kræve solpaneler på nye hjem

- Via Orange County Register -

Den amerikanske stat Californien er på vej til at lave nye regler, der påkræver, at alle nye hjem bliver bygget med solpaneler på taget.

Reglerne vil gælde for alle huse og lejligheder, der bliver bygget efter 2020.

Dog vil nogle bygninger blive undtaget – nemlig bygninger, hvor der ikke er plads til solpaneler, eller hvor taget er blokeret af høje bygninger og træer.

Efter de nye regler vil der også være økonomisk incitament for at installere batterier som Teslas Powerwall i hjemmet.

Reglerne medfører, at byggepriserne i staten stiger med 25.000 til 30.000 dollars, men det estimeres, at ejerne vil spare 50.000 til 60.000 dollars i solpanelernes 25-årige levetid.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
9. maj 2018 06:45
fin ide
Gravatar #2 - mrtb
9. maj 2018 08:27
Lyder som en god idé! Det betyder vel at de kommer til at ende med et distribueret elnet inden for en længere årrække.
Gravatar #3 - CBM
9. maj 2018 09:01
#2: Havde man ikke haft tåbelige love i Danmark omkring solpaneler, så kunne noget lignende i Danmark have haft stor betydning.
Gravatar #4 - nwinther
9. maj 2018 09:21
Jeg håber at pris og effekt og alt det der, kommer på niveau (dvs. bliver billigt!), når det kommer til de mere æstetiske tagplader/-sten. For der er dælme ikke noget der er grimmere, end sådan en sort klods ovenpå de ellers nydelige rødstenstag.
Gravatar #5 - Ufomekaniker
9. maj 2018 10:00
Jeg ser en lys fremtid for elektrikere med den verdensomstilling der er til grøn energi. Allerede nu er der mangel på dem pga vindmølleindustrien og opsvinget i Danmark. Hvis vi osse skal til at smide solceller på tagene samtidig med... TRAVLT! :D
Gravatar #6 - CBM
9. maj 2018 10:02
#5: det kommer i ikke til lige foreløbig, for så vidt jeg ved får du smæk i bagdelen via afgifter hvis du forsøger dig med solceller :-)
Gravatar #7 - Ufomekaniker
9. maj 2018 18:15
Nej muligvis ikke. Men vi har skam osse travlt nok i forvejen. Så det er fint at det venter, selvom jeg selv godt kunne bruge dem på mit tag - BILLIGT!

Jeg kan huske mens jeg var ude og rejse, hvor vi tog et fly til stedet. Der kunne man se at solcelletagene fakist reflekterede solens stråler ret kraftigt. Er der nogen af jer der ved noget om hvad piloterne siger til at en mindre bydel vil kunne blænde ham? Kan i huske det samme halløj med de små laserdioder eller hvad faen nu de små pinde hedder?
Gravatar #8 - Remmerboy
10. maj 2018 20:10
#4
https://www.tesla.com/solarroof
tag"sten" med solceller
Gravatar #9 - Tyrian
13. maj 2018 06:12
Remmerboy (8) skrev:
#4
https://www.tesla.com/solarroof
tag"sten" med solceller

Vi har allerede danske firmaer der laver tagsten med solceller. Ennogie er et eksempel.
Et problem i Danmark er, at det tager lang tid at blive afgiftsfritaget for at bruge sin egen strøm. Vi snakker over et år.
Herudover har vi flade afgifter på el, hvilket gør at vi er håbløse til at benytte el, når produktionen kommer fra vedvarende energi. I stedet eksporterer vi til Norge og Nordtyskland,og køber tilbage (især fra Norge) til langt dyrere priser.

I kan takke politikerne :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login