Den britiske politistyrke i Lancashire har en række planer for at tage Amazons Echo-højtalere i brug. En af de ting, de vil eksperimentere med, er at lade folk rapportere kriminalitet via højtalerne med indbygget stemmegenkendelse og den kunstige intelligens Alexa.
Amazon Echo skal desuden bruges til at sende vigtige nyhedsmeldinger ud til folk fra politiet, så som manglende personer eller eftersøgte kriminelle.
Innovationschefen for politistyrken fortæller, at det ville være positivt, hvis de kunne reducere behovet for callcentre og samtidig give borgerne den information, de har brug for.
Politiet vil også bruge Echo internt til at opdatere betjente om vigtige hændelser og daglig rapportering af kriminalitet.
Der er dog overvågningsbekymringer i forhold til sådan et samarbejde imellem politi og et firma som Amazon, der optager og gemmer hver eneste samtale med Alexa på virksomhedens servere.