mboost-dp1

Casascius

Bitcoin Foundation: investér varsomt – vil et fald overgå 90’ernes it-boble?

- Via BBC.com -

Chefen for Bitcoin Foundation anbefaler, at man ikke lader sig rive med at de stigende værdisætninger på krypto-valutaer som Bitcoin. I stedet skal man ikke investere mere, end man har råd til, lyder det fra Llew Claasen ved en TedGlobal konference i Tanzania.

Han ser måske ikke helt overraskende et stort potentiale for Bitcoin i Afrika, hvor traditionel adgang til en bank ikke nødvendigvis findes. I stedet har betalinger og overførsler med mobiltelefon en stor udbredelse.

Bitcoin Foundation med base i Washington er en non-profit organisation, der arbejder for udbredelsen af Bitcoin i hele verden.

Men den nuværende grænse på tre-fire transaktioner pr. sekund i Bitcoin-netværket, erkender Claasen, er en hindring for udbredelsen.

Bitcoin nåede for nyligt en kurs på 4.500 dollars, som ifølge Llew Claasen skyldes uvidende investorer, der har læst en artikel om krypto-valutaen og derefter kaster sig ud i investeringer.

Det er måske samme handlingsmønster, der ligger bag den tidligere omtalte stigende efterspørgsel på kraftige grafikkort.

Procentuelt har Bitcoins oplevet en stigning på 358 procent, som dog overgås af Ethereums stigning på mere end 4.000 procent.

Derfor kan man frygte en ny krypto-udgave af 90’ernes it-boble – noget Bloomberg har set nærmere på.

Her sættes it-aktiernes kurs i slut-halvfemserne op i sammenligning med Bitcoin-kursen. It-aktierne nåede at stige lige over 1.000 procent i løbet af hele ‘boble-perioden’, mens Bitcoin tager en meget stejlere stigning.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
31. aug. 2017 12:00
det er naturligvis et gæt i tågen men jeg mener at
der stensikkert vil
komme et fald, og dem der stadig har bitcoins vil være taberne da de så vil blive værdiløse eller tæt på værdiløse!

lidt ligesom da der var dotcom boble med mange nye fremadstormende dotcom virksomheder som braste?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login