mboost-dp1

ZTE Corporation

Billig tablet-computer kommer til Danmark

- Via Version2 - , redigeret af OnkelDunkel

Da Apple lancerede deres iPad tidligere på året, blev markedet for tablet-computere pludselig meget interessant, og dermed også konkurrencepræget. Kort efter lanceringen af iPaden fulgte konkurrenterne nemlig med, og specielt Samsung, med deres Galaxy Tab, kan regnes for en af de seriøse konkurrenter.

Nu ser det ud til, at vi kan få en billig tablet-computer at se her i landet, idet det kinesiske firma ZTE lancerer deres discount-tablet, ZTE Light, der ifølge Version2.dk kommer på det danske marked i løbet af denne måned. Du kan allerede nu skrive dig op på Telias hjemmeside.

Specifikationerne for denne tablet-computer lyder på en skærm på 7″, altså det samme som Galaxy Tab, af typen TFT med en opløsning på 480×800 pixels. Kameraet vil være på 3 megapixels, og det vil have 5x digital zoom og autofokus.

Hukommelsen vil være på 1 GB, men der vil være et MicroSD kort-slot, så man vil kunne udvide hukommelsen med op til 32 GB.

Der vil naturligvis også være ganske almindelige ting som GPS, FM-radio, 3G og Wi-Fi, og accelerometer i den, og den vil blive leveret med Android 2.1.





Gå til bund
Gravatar #1 - Lundt
10. nov. 2010 06:33
Hvad er prisen så ?
Gravatar #2 - Windcape
10. nov. 2010 06:37
Kamera, tablet, lolwut?
Gravatar #3 - thomasmorkeberg
10. nov. 2010 06:44
Windcape (2) skrev:
Kamera, tablet, lolwut?


Hvorfor ikke når den nu kan være der.

Det er da noget mere praktisk lige at kunne tage et billede på stedet og sende istedet for at skulle ind efter et "rigtigt" kamera også til at overføre til tableten.
Gravatar #4 - mcp_dk
10. nov. 2010 07:09
Men hvordan kan de skrive den er billig uden at skrive en pris??
Gravatar #5 - bobslaede
10. nov. 2010 07:10
Jeg er nu ret glad for min Galaxy Tab.
Ville nok vælge den frem for den nye her, til enhver tid.
Større skærmopløsning, nyere android, mere hukommelse.
Gravatar #6 - Makey
10. nov. 2010 07:20
Imho burde man fjerne kamera og FM-radio, måske endda GPS, for at gøre den endnu billigere.
Gravatar #7 - mfriis
10. nov. 2010 07:29
#6 GPS og FM-Radio gør den nu ganske interresant til folk på farten. Den ville jo passe super godt ind i en kørende sælgers bil. Eller en pakket ferie bil der skal til Spanien med larmende unger.
Gravatar #8 - Slettet Bruger [3510859365]
10. nov. 2010 07:39
Undskyld... men hvad sker der for den ultra ringe opløsning?
Gravatar #9 - noobie
10. nov. 2010 07:52
#0

Der vil naturligvis også være ganske almindelige ting som GPS, FM-radio, 3G og Wi-Fi...


Hvornår er FM-radio blevet "naturligvis" i tablets?
Gravatar #10 - HerrMansen
10. nov. 2010 08:04
Windcape (2) skrev:
Kamera, tablet, lolwut?


On the fly scanner af vigtige noter & dokumenter? I know, ridiculous notion rite!?

Also - pis nu af med digital zoom. Det er jo useless! :P
Gravatar #11 - koron
10. nov. 2010 08:05
Den lavere pris er endnu ikke offentliggjort, men den samme model bliver angiveligt lanceret i Australien for 1.500 kroner. Den lave pris betyder dog også lidt lavere specifikationer.
Gravatar #12 - jappe123
10. nov. 2010 08:10
Måske overskriften skulle ændres til "endnu en billig. ....."

http://newz.dk/billig-dansk-android-tablet-paa-vej

http://www.apad.dk
Gravatar #13 - el_barto
10. nov. 2010 08:11
Gad vide om Telia så også tager 8.000 kr for den her, indtil folk opdager at andre sælger den for 5.000... iPhone 4 om igen?
Gravatar #14 - noobie
10. nov. 2010 08:26
#13

Altså de tager "kun" 6.269,50 - 6.689,50 for Samsung's :P
Så mon ikke den ender omkring 5K hvis man vælger at købe den over 24 måneder?

#12 dit sidste link fører til en familiehjemmeside :P
Gravatar #15 - Sugardad
10. nov. 2010 08:32
Det kalder jeg fandme billigt!
Gravatar #16 - Wargfix
10. nov. 2010 08:52
Er nu rigeligt glad for min galaxy tab... Men der kommer jo rigeligt med tablets lige for tiden. En ny tab med amoled skærm også.
Gravatar #17 - Magten
10. nov. 2010 09:01
noobie (14) skrev:
#12 dit sidste link fører til en familiehjemmeside :P
http://apad-android.dk/

Nok den han mente :)
Gravatar #18 - Brobak
10. nov. 2010 10:38
http://www.propadshop.com/shop/frontpage.html

for apad's

Ret god pris 995,00 for 7" med android 1.5
eller 2.195 for 10" med android 2.2
Gravatar #19 - Derion
10. nov. 2010 12:39
Brobak (18) skrev:
http://www.propadshop.com/shop/frontpage.html

for apad's

Ret god pris 995,00 for 7" med android 1.5
eller 2.195 for 10" med android 2.2


Gad vide om den med version 1.5 kan opdateres til nyere?
Gravatar #20 - el_barto
10. nov. 2010 13:30
#18 Ja, god pris for et ELENDIGT stykke hardware. Den er tæt på ubrugelig den Apad.
Gravatar #21 - Shorts
10. nov. 2010 13:57
#20 Gælder det ikke generelt for alle tablets? ;)
Gravatar #22 - noramskull
10. nov. 2010 14:17
Ak, dengang jeg var ung, var en tablet noget man tog når man havde hovedpine.

Jeg skal godt nok love for at verden har ændret sig.
Gravatar #23 - Slettet Bruger [3510859365]
10. nov. 2010 14:27
#22

Du tænker på "Tablette" ikke "Tablet"
Gravatar #24 - Taxwars
10. nov. 2010 14:52
Galaxy Tab'en er jo en af de bedste i øjeblikket (også selv om svinene flår os her hjemme, man kan få den til det halve i USA), selv om nogle af os syntes dens skærm er for lille.

Men det som anmeldere og kunder skal holde øje med er om en given tablet har "Android Market" fra Google. Hvis de har det er det fordi Google har godkendt dem som god nok. Hvis en tablet ikke bliver godkendt får den ikke lov at bruge Googles egne programmer.
Gravatar #25 - Veng
10. nov. 2010 15:24
Jeg har netop bestilt en 10.2" Zenithink ZT-180 - den kunne godt være interessant. Jeg har lavet en sammenligning af dens specifikationer set mod iPad'ens. www.christofferveng.dk
Gravatar #26 - scHACK
10. nov. 2010 19:12
Samsung's Galaxy for temmeligt mange tæsk i gizmodo's anmeldelse:

http://feeds.gawker.com/~r/gizmodo/full/~3/JzTQyiF...

Man hæfter sig specielt ved at browseren er utroligt dårlig, især når man anvender flash.
Gravatar #27 - Jakob Jakobsen
10. nov. 2010 19:40
#25

Den kunne være nok så god, men uden kapasitiv skærm, er produktet jo fuldstændigt ubrugeligt.
Gravatar #28 - XorpiZ
10. nov. 2010 20:52
Jakob Jakobsen (27) skrev:
#25

Den kunne være nok så god, men uden kapasitiv skærm, er produktet jo fuldstændigt ubrugeligt.


Det kommer da godt nok an på, hvad man skal bruge den til.

Min HTC Tattoo har resistiv (sp?) skærm og der er ingen problemer der.
Gravatar #29 - Slettet Bruger [3510859365]
10. nov. 2010 21:23
XorpiZ (28) skrev:
Min HTC Tattoo har resistiv (sp?) skærm og der er ingen problemer der.


Du oplever aldrig at du lige skal trykke én gang til for at vælge noget?

Det gjorde jeg tit på tattoo. måske fordi jeg er vant til kapasitiv
Gravatar #30 - XorpiZ
10. nov. 2010 21:30
Det er ikke noget jeg har bemærket nej. Det er muligt det sker indimellem, men der er langt fra det og så til "fuldstændigt ubrugeligt". Men overdrivelse fremmer vel forståelsen, I guess..
Gravatar #31 - Slettet Bruger [3510859365]
10. nov. 2010 21:35
Well :D Jeg ville ikke kunne leve med det. Måske er man nød til at være vant til touch for at synes det.

Og omvendt i dit tilfælde.
Gravatar #32 - Jakob Jakobsen
10. nov. 2010 21:35
Da jeg havde min HTC Touch diamond II synes jeg også resistiv var godt, men efter jeg fik min Desire, har jeg fundet ud af hvor dårlig en resistiv skærm er. Den eneste fordel var at den understøtter stylus, men den har jeg slet ikke haft brug for på min Desire, hvor jeg før i tiden brugte den halvdelen af tiden telefonen var tændt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login