mboost-dp1

Micropayments A/S

BiBoB-stifter vil satse på mikrobetalinger

- Via Comon - , redigeret af Net_Srak , indsendt af ktg

Mikrobetalinger er ikke noget nyt, men det har aldrig rigtig slået igennem herhjemme; det vil iværksætteren Frank Rasmussen, der stod bag Telmore og BiBoB, lave om på.

Med sitet micropayments.dk vil Rasmussen gør det muligt for en hjemmeside at kræve betalinger på f.eks. 25 øre og 50 øre for en given tjeneste. Betalinger i den størrelsesorden har hidtil være problematisk at gennemføre, da det f.eks. med et Dankort vil være for dyrt pga. gebyrer til PBS.

Rasmussen lover, at der ikke vil være nogen gebyrer i deres system, i stedet satser han på, at han med tiden vil kunne skabe gevinst ved at udnytte den viden, han opnår om folks købsmønstre.

Frank Rasmussen til Comon skrev:
Indledningsvist betaler vi gildet. Men vi tænker i de samme baner som Google. På længere sigt får vi en masse viden om folks købemønstre. “Hvad køber piger i den og den alder”, for eksempel. Og det er selvfølgelig en viden, som vi skal kapitalisere på.





Gå til bund
Gravatar #1 - Spiderboy
14. maj 2009 13:27
Ham Frank Rasmussen får sandelig nogle projekter fra hånden. Der bliver ikke hvilet på laurbærrene. :-)
Gravatar #2 - Montago.NET
14. maj 2009 13:30
#1

nej for laurbær stikker og kradser !
Gravatar #3 - Acro
14. maj 2009 13:43
Jeg har udviklet det, så hvis nogen har interesse i at vide mere om den tekniske implementering, er I velkomne til at spørge.

Kritik er selvfølgelig også særdeles velkommen, så vi kan blive endnu bedre.

Jeg kommer nok også til at skrive lidt om de tekniske perspektiver på Twitter indenfor nær fremtid, så der kan man også følge med.
Gravatar #4 - Killa
14. maj 2009 13:43
Nu har jeg kigget lidt rundt på siden, uden at finde ud af om der er nogen grænse for hvor store beløb der kan betales. Nogen der ved om det kun er til små beløb, eller om det vil kunne bruges til qxl, tanke mobilen osv.?
Gravatar #5 - Style
14. maj 2009 13:45
Man kan mene om Frank Rasmussen hvad man vil - men han er sørme en driftig erhvervsmand der forsøger at nedbryde en masse barrierer til fordel for forbrugerne.
At han samtidig tjener kassen er næsten mere imponerende.

Utroligt visionært og imponerede efter min mening - godt at sådan en mand findes i dansk erhvervsliv.
Gravatar #6 - Acro
14. maj 2009 13:46
KILLA (4) skrev:
Nu har jeg kigget lidt rundt på siden, uden at finde ud af om der er nogen grænse for hvor store beløb der kan betales. Nogen der ved om det kun er til små beløb, eller om det vil kunne bruges til qxl, tanke mobilen osv.?


Vi opererer med noget, vi kalder sikkerhedsniveauer. Du kan have 200 kr. stående på din konto uden nogen verifikation, men hvis du vil forbi den grænse, skal vi have dit CPR-nummer. Det er ren og skær sikkerhed for forbrugeren, så vi i vid udstrækning undgår misbrug.

Man kan med CPR-validering højest have 1.000 kr. stående på kontoen, hvilket er et lovkrav. Rent praktisk kan man dog godt købe ting til mere end denne grænse, hvis man så bare betaler direkte i forbindelse med købet.
Gravatar #7 - Pang
14. maj 2009 14:13
Selvom jeg godt kan se, at der kan være steder disse småbeløbbetalinger kan gøre gavn (dvs. gøre det lettere end dankort), så håber jeg ikke det bliver en udbredt praksis at begynde at skulle betale for indhold.

Forestil jer at I lige skulle betale 25 øre eller så for hver gang I læser en artikkel på jp.dk. Så ender det hurtigt med at folk kun tænker i penge og at der bliver "premium content" på alle sider :(
Gravatar #8 - myplacedk
14. maj 2009 14:15
Man kan tilsyneladende ikke overføre bruger/bruger.

Og man skal ahve et CVR-nummer for at kunne modtage.
Gravatar #9 - myplacedk
14. maj 2009 14:20
#7
Jeg ville da med glæde betale nogle få øre når jeg finder noget godt. Tricket er så det der med at jeg ikke ved hvor godt det er før jeg har læst det osv.

Jeg kunne sagtens forestille mig en interessant blog, hvor jeg betaler 5 øre pr. artikel jeg læser via RSS.
Det er nemt at omgå betalingen, men hvorfor skulle jeg for så lille et beløb.

Det kunne jeg hurtigt bruge 50-100 øre om dagen på. Det giver sådan ca. nul kr. om måneden (mere præcst 15-30 stykker), men bloggerne kunne tjene mange penge på det.
Gravatar #10 - tomsommer
14. maj 2009 15:34
Lyder da smart nok, men det kommer jo an på hvor mange almindelige danskere der tør bruge det, det er jo ikke første gang konceptet er forsøgt i Danmark og fejlet.

Hvor er dokumentationen for udbyderne, så man kan se hvad det indebærer? Siden virker lidt sparsom med information, for alle parter.
Gravatar #11 - Cloud02
14. maj 2009 15:38
og med ét klapper Berlingske Medier og JP/Politikens Hus i deres små hænder for at kunne udbyde nyheder til 5øre-10øre artiklen.
Kald mig pessimist, men jeg aner at nettet vil overgå en ændring til det værre inden alt for længe.
Gravatar #12 - Acro
14. maj 2009 16:01
Pang (7) skrev:
Selvom jeg godt kan se, at der kan være steder disse småbeløbbetalinger kan gøre gavn (dvs. gøre det lettere end dankort), så håber jeg ikke det bliver en udbredt praksis at begynde at skulle betale for indhold.

Forestil jer at I lige skulle betale 25 øre eller så for hver gang I læser en artikkel på jp.dk. Så ender det hurtigt med at folk kun tænker i penge og at der bliver "premium content" på alle sider :(


Jeg vil nu gerne betale for indhold, men jeg er meget kritisk over, hvad jeg vil betale for. Jeg vil nok ikke gide læse om, at Stein Bagger er fængslet, men et galleri med Ashley Olsons nye bryster kunne sikkert få mig til lommerne (og det for meget mere end en mikrobetaling).

Det interessante er selvfølgelig, at man ofte ikke ved, om noget har nogen værdi, inden man har læst det igennem, men det kan jo være en chance, man må tage.

Og så er der forresten heller ingen, der siger, at en artikel på jp.dk nogensinde vil koste noget. Det kan man kun gisne om. Micropayments er jo bare en betalingsløsning, og man kan tage penge for, hvad man måtte ønske at tage penge for. Det kan man ikke med traditionelle kort pga. høje gebyrer.
Gravatar #13 - Acro
14. maj 2009 16:04
myplacedk (8) skrev:
Man kan tilsyneladende ikke overføre bruger/bruger.

Og man skal ahve et CVR-nummer for at kunne modtage.


Ville du være interesseret i at modtage penge da? Jeg tror faktisk ikke, at vi har besluttet ikke at gøre det (det er nok nærmere en prioritering eller det, at vi slet ikke har tænkt på det).
Gravatar #14 - myplacedk
14. maj 2009 16:11
#13
Personligt? Egentlig ikke. Men jeg har da tidligere været i projekter hvor mikro-betaling var interessant, bortset fra at gebyrerne var for meget.

Jeg kan også lide ideen om at kunne sende penge til en email-adresse, i stedet for et konto-nummer. Men det er kun praktisk, hvis man begge er i det samme system.
Gravatar #15 - Acro
14. maj 2009 16:13
tomsommer (10) skrev:
Hvor er dokumentationen for udbyderne, så man kan se hvad det indebærer? Siden virker lidt sparsom med information, for alle parter.


Man får flere informationer, når man opretter sig som udbyder. Du har dog helt ret i, at siden er meget sparsom med informationer (det gælder også dokumentationen), men det ændrer sig hurtigt, når vi finder ud af, hvad folk forespørger.
Gravatar #16 - Lakrids
14. maj 2009 16:44
Hvordan tanker man penge på sin konto derinde?
Gravatar #17 - Sieg
14. maj 2009 16:54
Jeg synes endnu ikke der er mange oplysninger at finde på siden om implementering af systemet, heller ikke efter man er oprettet som bruger og man læser de tekniske detaljer.

Må ærlig indrømme jeg aldrig har studeret OpenId ret meget, men jeg har ingen ide om hvordan jeg skal implementere micropayments på min hjemmeside, efter at have læst de tekniske detaljer.

Er der nogen der kan komme med nogle tips til hvordan man kommer igang?
Gravatar #18 - Wird
14. maj 2009 17:09
Jeg synes lidt at have samme problem, det kunne være godt med en guide på siden.. eller i hvertifald et link til en guide
Gravatar #19 - arne_v
14. maj 2009 17:14
Cloud02 (11) skrev:
og med ét klapper Berlingske Medier og JP/Politikens Hus i deres små hænder for at kunne udbyde nyheder til 5øre-10øre artiklen.
Kald mig pessimist, men jeg aner at nettet vil overgå en ændring til det værre inden alt for længe.


Det har jo været forsøgt før.

Jeg vil godt tillade mig at spå at noget sådant vil blive en fiasko. De samme nyheder er tilgængelige gratis andetsteds. Og folk vil søge derhen.
Gravatar #20 - Acro
14. maj 2009 17:38
Lakrids (16) skrev:
Hvordan tanker man penge på sin konto derinde?


Hvad tænker du på? Du kan tanke din konto op her, hvis du ikke kunne finde linket.

Hvis du tænker på, hvad der er muligt, så kan man lige nu indbetale med forskellige kort (gebyrfrit for Dankort og Visa/Dankort). Har man slet ikke noget kort, kan man også overføre penge via en almindelig bankoverførsel eller betale som et indbetalingskort.
Gravatar #21 - Acro
14. maj 2009 17:41
Sieg (17) skrev:
Jeg synes endnu ikke der er mange oplysninger at finde på siden om implementering af systemet, heller ikke efter man er oprettet som bruger og man læser de tekniske detaljer.

Må ærlig indrømme jeg aldrig har studeret OpenId ret meget, men jeg har ingen ide om hvordan jeg skal implementere micropayments på min hjemmeside, efter at have læst de tekniske detaljer.

Er der nogen der kan komme med nogle tips til hvordan man kommer igang?


Det er meget sparsomt, ja. Du skal være velkommen til at [url=mailto:[email protected]]skrive til mig[/url] med konkrete spørgsmål. Så skal jeg nok sørge for både at svare dig samt at udvide vores information, så andre fremover har lettere ved at finde ud af det.

Lige nu kan man kun hente et kodeeksempel i ASP.NET, men der skulle gerne komme en PHP-version op i løbet af i morgen. Tilsvarende forventer vi kommende understøttelse af populære systemer (en tredjepart er i gang med at udvikle et Joomla-modul fx). Hvad programmerer du i?
Gravatar #22 - Sieg
14. maj 2009 17:55
#21
Ja okay, Rom blev jo heller ikke bygget på en dag :)

Jeg koder PHP, så et eksempel i PHP ville være cool. Jeg kigger på PHP eksemplet når det kommer online, og ser om ikke jeg kan få det til at spille.

Jeg glæder mig til at komme igang med at lege med det.
Gravatar #23 - Wird
14. maj 2009 18:04
Acro (21) skrev:

Lige nu kan man kun hente et kodeeksempel i ASP.NET


Har du et link... jeg synes ikke at kunne finde den side sådan info ligger på?
Gravatar #24 - Great
14. maj 2009 18:20
Acro (20) skrev:
Hvad tænker du på? Du kan tanke din konto op her, hvis du ikke kunne finde linket.


Så er det bare ikke særlig fedt, at sitet har et ugyldigt sikkerhedscertifikat... Lidt uheldigt.


www.micropayments.dk bruger et ugyldigt sikkerhedscertifikat.

Der stoles ikke på certifikatet, fordi der ikke stoles på udstederens certifikat.

(Fejlkode: sec_error_untrusted_issuer)
Gravatar #25 - Acro
14. maj 2009 21:29
Wird (23) skrev:
Har du et link... jeg synes ikke at kunne finde den side sådan info ligger på?


Det ligger på vores tekniske sektion. Man får også et link, når man opretter sig som udbyder (hvilket er nødvendigt for at kunne modtage betalinger overhovedet).
Gravatar #26 - Acro
14. maj 2009 21:33
Great (24) skrev:
Så er det bare ikke særlig fedt, at sitet har et ugyldigt sikkerhedscertifikat... Lidt uheldigt.


Det forstår jeg ikke. Den brokker sig ikke hos mig. Kan det skyldes, at du ikke har opdateret dine rodcertifikater - eller at du benytter en særlig browser (hvor rodcertificaterne så netop er anderledes)?

Jeg har ingen problemer - hverken i Firefox, der fungerer uafhængigt af Windows' certifikatlager, eller i browsere, der baserer sig på Windows' (Internet Explorer, Chrome og Safari).
Gravatar #27 - smfe
14. maj 2009 22:14
Denne man er en genial Iværksætter kort sagt, han ved PRÆCIS hvordan han skal markedsføre sit produkt og bringe konkurrence til markedet. Forfanden mand han Lavede BiBob for 1½ år siden og nu har Telenor købt det for 93 mill kroner. Jo tak 93 mill kroner på 1½ år ! Så hurtig kan man blive rig og aldrig mere behøver at arbejde. Jaja, håber sgu denne man kan blive ved ! GENIALT !
Gravatar #28 - Wird
15. maj 2009 05:27
Acro (25) skrev:
Det ligger på vores tekniske sektion. Man får også et link, når man opretter sig som udbyder (hvilket er nødvendigt for at kunne modtage betalinger overhovedet).


Ja ja, nogle gange skal man jo bare læse sine mails :D
http://www.micropayments.dk/Tech
Gravatar #29 - myplacedk
15. maj 2009 05:30
Jeg kom lige til at tænke på hvordan mikrobetaling har svært ved at slå igennem, mens folk gerne betaler 20 kr. for de første 30 sekunder af en sang, bare den bliver leveret direkte på mobiltelefonen.

Folk er altså underlige nogle gange.
Gravatar #30 - Scapegoat
15. maj 2009 06:08
#29 Det er jo fordi de folk som gør netop dette, er folk som for det meste ikke selv betaler for mobilen, eller er folk som ikke har fornemmelse på hvad penge er. Men jo, fjollet!
Gravatar #31 - spectual
15. maj 2009 07:48
#26 Den brokker sig også her og nægter at vise siden
Gravatar #32 - Anders Fedеr
15. maj 2009 08:21
Acro (3) skrev:
Jeg har udviklet det, så hvis nogen har interesse i at vide mere om den tekniske implementering, er I velkomne til at spørge.

Respekt.

Hvad konkret gør I anderledes som vil adskille dette projekt fra hidgange mikrobetalingssystemer?

Synes helt sikkert at idéen er interessant, især i betragtning af at "betal med SMS"-tjenester også er stigende.
Gravatar #33 - myplacedk
15. maj 2009 08:51
Anders Feder (32) skrev:
Hvad konkret gør I anderledes som vil adskille dette projekt fra hidgange mikrobetalingssystemer?

At det er gebyr-frit. Jeg kunne have brugt det i en del af mine tidligere projekter.

Det er ikke fedt at modtage en betaling på 10 øre, når der kommer 25 øres gebyr oveni. Jeg gider ikke når "banken" tjener mere på det end jeg gør, så hellere lade være med at modtage penge.
Gravatar #34 - Acro
15. maj 2009 10:45
spectual (31) skrev:
#26 Den brokker sig også her og nægter at vise siden


Hvilken browser og hvilket operativsystem anvender du?
Gravatar #35 - Acro
15. maj 2009 10:52
Anders Feder (32) skrev:
Respekt.

Hvad konkret gør I anderledes som vil adskille dette projekt fra hidgange mikrobetalingssystemer?

Synes helt sikkert at idéen er interessant, især i betragtning af at "betal med SMS"-tjenester også er stigende.


Der er flere ting i det:
- At det ikke har så høje omkostninger som konkurrerende systemer er helt sikkert en af de store forcer, da det muliggør små transaktioner.
- En anden væsentlig ting er, at det er let at komme i gang - både som bruger og som virksomhed. Man skal ikke vente på, at vi godkender ens websted i forhold til et fast regelsæt. Man kan tilmelde sig og tage betalinger lige så hurtigt, som man er i stand til selv at implementere den tekniske side.

Jeg tror desuden også, at de mange andre forsøg på mikrobetaling (fx Valus, CoinClick og ewire) er blevet introduceret for mange år siden, hvor nethandelen ikke havde den samme succes som i dag. Mikrobetaling er ideelt, hvis man skal købe en MP3 over nettet, men i 2002 kunne man altså ikke købe MP3, så der var der meget begrænsede anvendelsesmuligheder. Markedet har ændret sig.
Gravatar #36 - Acro
15. maj 2009 11:29
Sieg (22) skrev:
#21
Ja okay, Rom blev jo heller ikke bygget på en dag :)

Jeg koder PHP, så et eksempel i PHP ville være cool. Jeg kigger på PHP eksemplet når det kommer online, og ser om ikke jeg kan få det til at spille.

Jeg glæder mig til at komme igang med at lege med det.


Så har vi også et PHP-eksempelvores tekniske sektion.
Gravatar #37 - Mulpacha
15. maj 2009 12:56
@Acro
Er det/bliver det også muligt at bruge jeres tjeneste til donationer, paypal style?
Gravatar #38 - Acro
15. maj 2009 13:27
Mulpacha (37) skrev:
@Acro
Er det/bliver det også muligt at bruge jeres tjeneste til donationer, paypal style?


Ja, det er muligt. Det kræver dog, at man har et CVR-nummer. Det er muligt, at det vil blive ændret, hvis vi oplever efterspørgsel, men hvis folk skal have et registreret CVR-nummer kan vi tilbyde bedre sikkerhed for alle parter (og i øvrigt kan alle få et CVR-nummer uden omkostning).
Gravatar #39 - myplacedk
15. maj 2009 13:31
Acro (38) skrev:
(og i øvrigt kan alle få et CVR-nummer uden omkostning)

Sådan da. Der er ingen registreringsafgift, nej. Men hvis det ikke er noget man har god styr på, så har man enten et fandens bøvl med at udfylde formularer hvert år, eller også skal man betale en revisor for det.

Jeg droppede mit CVR-nummer fordi jeg ikke gad bøvlet. Faktisk har jeg lige sagt nej til en sideindtægt, fordi det betød at jeg skulle momsregistreres.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login