mboost-dp1

Microsoft Corporation

Ballmer-afløser kan komme før end forventet

- Via All Things Digital - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Magten

Det er under to uger siden at det blev officielt, at Microsofts administrerende direktør Steve Ballmer vil træde tilbage inden for de næste 12 måneder. Denne dato ser dog ud til at kunne komme tidligere end forventet.

Ifølge en unavngiven person tæt på begivenhederne som All Thing D har talt med, så vil skiftet ske snart, fordi der er behov for at få skabt klarhed hurtigst muligt.

Udtalelsen sker på baggrund af den uro, som der for øjeblikket finder sted i blandt andet bestyrelsen, hvor en lille investor med blot 0,8 % af aktierne har fået en plads i bestyrelsen.

Det er en situation som før har været utænkelig, men nu har kunne finde sted, fordi firmaet bag, ValueAct, truede med at vælte bestyrelsen for at sikre en ny ledelse, ved at indlede en såkaldt Proxy Fight. Normalt er det ingen trussel fra så lille en investor, men det vurderes, at Microsoft må have følt, at ValueAct ville kunne få så mange andre investorer med sig i kampen, at de er gået med til at give dem en bestyrelsespost.

Flere er overbevist om, at denne magtkamp har ført til Ballmers udmelding i første omgang, men det er en sammenhæng som Microsoft har forsøgt at nedtone.





Gå til bund
Gravatar #1 - sg17a
3. sep. 2013 09:27
Nokia har en CEO som leder efter nyt arbejde.

Politiken skrev:
Han finder det bemærkelsesværdigt, at Nokias topchef, Stephen Elop, som et led i handlen vender tilbage til Microsoft, hvor han tidligere har arbejdet.

Her regnes Elop for en af favoritterne til at blive øverste chef, når den nuværende direktør Steve Ballmer stopper i løbet af det næste år.


http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2065872...

http://allthingsd.com/ skrev:
Top of mind: Buying Nokia to solidify its phone efforts, as well as bringing back former Microsoft exec and current Nokia CEO Stephen Elop. This move would be a whoa-nelly one, but not completely out in left field, either.


Edit: Diverse referencer
Gravatar #2 - Nåkja
3. sep. 2013 09:35
sg17a (1) skrev:
Nokia har en CEO som leder efter nyt arbejde.

Han har jo fået nyt arbejde hos MS som leder af deres afdeling for enheder. Resten er indtil videre spekulationer, selvom det jo ikke er umuligt.
Gravatar #3 - syska
3. sep. 2013 10:26
Håber ikke Elop bliver chef for MS.

Men jeg ved ikke lige hvem jeg hellere så ... jo, en masse af deres tech personer, men det kommer ikke rigtig til at ske.
Gravatar #4 - RMJ
3. sep. 2013 12:09
Der er brug for en person som Bill Gates, en tech nørd, som har forstand på tingene.

Sådan en PR person som Ballmer som har en masse ideer og ikke rigtig ved hvad folk vil have, duer ikke.

De er jo ikke APPLE.

Firmaer skal ikke fortælle brugerne hvad de vil have, det forgår den anden vej.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login