mboost-dp1

Google

ARRIS officielt ny ejer af Motorola Home

- Via Arris - , redigeret af Net_Srak

Amerikanske ARRIS har netop annonceret, at firmaet nu officielt har købt Motorola Home fra Google til en pris på 13,5 milliarder danske kroner betalt i kontanter og aktie-værdi. Dette står klart efter at U.S. Department of Justice godkendte handlen tidligere i dag.

Med salget får Google således ikke blot 12 milliarder kroner mere på den allerede overfyldte bankbog, men ligeledes aktier i ARRIS til en værdi af næsten 1,5 milliard danske kroner, hvilket betyder, at Google nu ejer 7,85 procent af ARRIS.

ARRIS forventer, at købet kan hjælpe firmaet med at tredoble indtjeningen, hvilket er en forudsigelse, der har fået firmaet til at finde den helt store pengepung frem.

Salget betyder endvidere, at 7.000 Motorola Home-ansatte per dags dato har fået nyt arbejde i ARRIS, og at ARRIS nu kan administrere de mere end 2.000 patenter, der følger med Motorola Home.

Bob Stanzione, der er CEO hos ARRIS, sagde følgende om overtagelsen:

Bob Stanzione skrev:
“This acquisition creates a global player in video delivery and broadband technology. We are combining the industry’s top experts and technologies to create a powerful solution for the entire multiscreen delivery chain – from network infrastructure, to transport, to user experience. The new ARRIS has the expertise to transform the industry.”





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login