mboost-dp1

Palm Ventures Group

Anmelderne: Den nye Palm er lille og ubrugelig

-

Anmelderne er ikke glade for den nye Palm-telefon, der er lavet til at være ens anden telefon.

Palms PDA-enheder var, ifølge nogle, med til at starte den smartphone-tid, vi nu lever i. Nu har ejerne af Palm-navnet lanceret en ny mini-telefon, der er designet til at være en minimalistisk ekstra-telefon. Den er bare ikke brugbar, ifølge anmelderne.

Palm, som telefonen hedder, er lille og sød, men måske også for lille for mange mennesker. Telefonens 3,3 tommers skærm er også overraskende god, men så løber anmelderne også tør for positive ting at sige.

Telefonen er for dyr i forhold til, at den prøver at være en ekstra, simpel telefon til dem, der gerne vil koble af.

Derudover er kameraet ringe, batterilevetiden er dårlig og telefonens størrelse begrænser bestemt indhold, som en moderne Android-telefon forventes at kunne klare.

Engadget giver 55 ud af 100 og Android Police skriver, at man kun skal købe den, hvis man elsker bittesmå gadgets, ligemeget hvor upraktiske de er.

Digital Trends har ingen positive ting at sige om Palm og giver den en halv stjerne ud af fem.

 





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
23. nov. 2018 14:19
Ærgerligt

Men folk haar ellers efterspurgt mindre telefoner

Måske hvis den havde en stylus og bedre specs?
Gravatar #2 - Ni
23. nov. 2018 15:15
Det kunne godt være min næste telefon, jeg kommer ikke til at gå op i fysisk størrelse. Det er ikke noget mere kikset, når man kan se telefonen i lommen på folk.
Gravatar #3 - Papis
23. nov. 2018 19:52
#2 har du stramme bukser på kan man jo se telefonen uanset størrelse, er bukserne meget løse kan de store jo heller ikke ses. OG ligefrem kalde det kikset at man kan se en telefon er satme en mærklig kommentar. En lomme er lavet til at indeholde ting, i din optik er det måske kikset at bruge lommen hvad den er skabt til? Jeg kan ikke helt se pointen. Så er nøgler og pung vel også kikset at se igennem en bukselomme?
Gravatar #4 - dugfrisk
23. nov. 2018 21:11
Hvorfor ikke skrotte kameraet, hvis det alligevel er så dårligt.
På den måde ville man kunne forbedre andre ting, eller nedsætte prisen. Men retter lige. Det gør den jo ikke "smart". Måske en ny form for scanner kunne være på sin plads. Lazer stuff.
Gravatar #5 - Athinira
25. nov. 2018 14:34
Thomas Treo giver den 5 ud af 6 stjerner!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login