mboost-dp1

VentureBeat

Android-netbook måske på vej fra Asus

- Via Bloomberg - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Jace

I starten af januar kunne vi berette, at en entusiast havde fået installeret Googles Android på en netbook. Operativsystemet, der af de fleste sættes i forbindelse med mobiltelefoner, er ifølge Google dog ikke kun anvendeligt på telefoner og det sætter Asus nu en tyk streg under.

Det taiwanesiske selskab har haft stor succes med deres netbooks og nu udvider de måske produktsortimentet med en ny model, der anvender Android som operativsystem.

Chefen for Asus’ Eee-pc division, Samson Hu, har udtalt, at de har afsat en række ingeniører og udviklere til at arbejde på en netbook med Android. Hu forventer at den lille bærbare computer vil være færdigudviklet sidst på året, men det er ikke besluttet om den skal masseproduceres.

Bliver computeren en realitet vil det markere et skridt for Google ind på et marked, der ellers er domineret af Microsoft.





Gå til bund
Gravatar #1 - TommyB
25. feb. 2009 09:08
Jeg er klar, jeg skal bare bruge en Firefox med flash-plugin, PDF-plugin, DivX Webplayer og en Remote Desktop klient så køber jeg den fra dag 1 :)

Edit : ps. jeg aner ikke hvordan Android virker :)
Gravatar #2 - BeLLe
25. feb. 2009 09:14
Hvis det kan give mig en billigere netbook så fint med mig. Jeg nægter at købe en med en windows licens påklistret og de få linux modeller der er synes jeg stadig er for dyre da man jo burde spare hele windows licensens pris
Gravatar #3 - 12V
25. feb. 2009 09:21
#2, du sparer allerede hele windows licensen. Husk at PC producenter ikke giver 600 kroner for en XP Home OEM.
Gravatar #4 - Dijkstra
25. feb. 2009 10:34
Hvis prisen bliver rigtig (måske under 1.000 kr), som bl.a. Comom spår så er det da sandsynligt at det skal prøves.

Og med et super lavt strømforbrug, - og open source så man sagtens kan lave noget light-weight server. Så ligner det et hit!
Gravatar #5 - Septamus
25. feb. 2009 11:09
Hvis Android'en ikke ligner Lexa Doig fra Andromeda, så er et lige meget ;)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login