mboost-dp1

Google

Android modtager kritik fra utålmodige udviklere

- Via Ars Technica - , redigeret af hmn , indsendt af sønderby

Der er mange mennesker, som forventer meget af det kommende operativsystem til mobile enheder, Android, men der er også mange, der efterhånden er begyndt at blive utilfredse over den måde udviklingen af Android håndteres.

Softwareudviklere, der gerne vil lave programmer til Android, er begyndt at kritisere den sløvhed, der har ramt projektet. Specifikt er de irriterede over at der mangler informationer om hvad status er for Android, og manglen på opdateringer af software udviklingsværktøjet (SDK).

Flere udviklere påpeger, på Androids officielle fora, at andre softwareplatforme, som den til iPhone, LiMo, og Symbian, begynder at se mere og mere attraktive ud og forventer at mange udviklere dropper Android til fordel for disse, såfremt der ikke snart sker noget.

Google har endnu ikke svaret officielt på kritikken, men det er kommet frem, at få udvalgte udviklere har modtaget en ny udgave af Android SDK’et.





Gå til bund
Gravatar #1 - wango
16. jul. 2008 09:43
Så længe der ikke er mere hardware der benytter Android er det vel logisk nok at udviklingen ikke går så stærkt.
Gravatar #2 - tp
16. jul. 2008 09:49
#1
Det gør alle HTC/QTEK mobiler og PDA's vel.
http://msmobiles.com/news.php/6997.html
Gravatar #3 - gentox
16. jul. 2008 09:49
#1
Ehrm, de er vel nødt til at være på forkant, og i gang med udviklingen.
Ellers eksisterer der jo ikke nogen applikationer til bæstet, når det engang kommer på markedet.
Gravatar #4 - wango
16. jul. 2008 09:52
#3
Helt enig, men der bliver samlignet med symbian som jo bliver brugt allerede i en masse enheder. Det er vel noget af forklaringen.
Gravatar #5 - Ganin
16. jul. 2008 10:23
#4 Tja... også kun et spørgsmål om tid før at Qt er på symbian. Nu da nokia har købt Qt, bliver det jo nærmest en leg at lave application til symbian mobil telefoner.
Gravatar #6 - rasmoo
16. jul. 2008 10:46
Der er jo desværre flere og flere som får utilfredsstillende oplevelser med Googles support / developers relations. Jeg er ikke overbevist om at Google er gearet til den slags i øjeblikket. Det er lidt ærgeligt. Og der findes altså ingen god undskyldning for at holde udviklerne, som trods alt er blandt de primære aftagere af android, uinformerede.
Gravatar #7 - -N-
16. jul. 2008 12:43
Er det ikke også lidt meget forlangt at google skulle lave et final release, alt andet de laver ender ved public beta version :-D
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login