mboost-dp1

AMD

AMD klargør software til sin forventede 32-kerne Zen Chip

- Via Computerworld -

I disse dage arbejder AMD på et comeback indenfor enterprise servere, hvor de har mistet mange markedsandele de seneste år. Planen er ifølge Computerworld at lancere en 32-kerne Zen chip sammen med dertilhørende GPU, og de er derfor i gang med at bygge den software, der kan understøtte arkitekturen til dette.

For AMD er problemet, at Nvidia allerede er godt inde på dette marked, og softwaren, der eksisterer på enterprise (og cloud) serverne, er allerede bygget til Nvidia som platform. Derfor med rettidig omhu bygger AMD disse data-software, der kan arbejde sammen med og underbygge deres nye ventede platforme.

Den nye platform, navngivet ROCm, vil angiveligt fungere på både Radeon Pro GPU’er samt nuværende konsumer-GPU’er baseret på Polaris. I modsætning til Nvidias CUDA framework bliver ROCm opensource og kan fungere på en lang række CPU-arkitekturer – f.eks. ARM, PowerPC og x86.

De fleste GPU’er, der er placeret i supercomputere, er i dag leveret af Nvidia.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login