mboost-dp1

Amazon

Amazon udgav data-let Android-browser i marts: Først opdaget nu

- Via TechCrunch - , indsendt af arne_v

Amazons helt egen Android-baserede internet-browser har ligget uopdaget på den indiske version af Google Play siden marts.

Det noget generiske navn på browseren er “Internet”.

Browseren er lavet til de steder, hvor mobildækningen er begrænset.

Amazon-appen fylder således kun 2MB, hvilket kan sammenlignes med Chrome-browseren på 21MB, Mozilla Firefox på 19,9MB og Microsoft Edge på 54,5MB.

“Internet” har funktioner som indbygget nyhedslæser, tabs, fuldskærms-mode og incognito-mode.

Browseren reklamerer også med at være privat, og den deler således ikke persondata med trackere på internettet.

Det vækker undren, at Amazon ikke har lavet en let udgave af deres eksisterende Silk-browser, som bliver brugt i deres forskellige Amazon Fire-produkter.

Det er nemlig tilfældet med Google, der har lavet data-lette Go-versioner af både YouTube og Google Maps, imens Facebook også har lavet Facebook Lite.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
20. apr. 2018 11:02
"Browseren reklamerer også med at være privat, og den deler således ikke persondata med trackere på internettet."

...aaaaahhhh... kan det nu oss' pass'?
Gravatar #2 - Chucara
23. apr. 2018 08:45
#1: De deler ikke med andre. Dermed ikke sagt, at de ikke suger alt til sig selv.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login