mboost-dp1

OpenOffice.org

21 % af tyske computere kører OpenOffice

- Via The Inquirer - , redigeret af Avenger-

I en nylig undersøgelse, udført af analysefirmaet webmasterpro.de, viser det sig, at den gratis office-pakke OpenOffice klarer sig ganske godt hos vores tyske naboer mod syd.

Det kan næppe komme bag på nogen, at undersøgelsens største gruppe naturligvis tilhører Microsoft Office, der står for 72 % af brugerne, mens hele 21,5 % anvender OpenOffice eller en af de produkter, der er baseret herpå (Staroffice, Lotus Symphony og andre). Herefter er det nok ret så små markedsandele med 2,7 % til Corels WordPerfect Office, 1,4 til Apples iWork og små 0,3 % til Softmaker Officer. 17,1 % har ikke en office-pakke installeret.

Undersøgelsen er lavet ved at analysere de besøgende på firmaets hjemmeside. Selvom browseren ikke direkte giver nogen informationer om, hvilken officepakke, man har installeret, så kan serveren se, hvilke fonte en bruger har installeret, og eftersom ovennævnte officepakker alle installerer nogle fonte, der specifikt tilhører den enkelte pakke, udledte man ud fra det, hvilken eller hvilke officepakker, den enkelte besøgende havde installeret.





Gå til bund
Gravatar #1 - Orange
3. feb. 2010 06:43
#0 skrev:
Undersøgelsen er lavet ved at analysere de besøgende på firmaets hjemmeside


... og dermed er den komplet ubrugelig. Det svarer til at spørge Børsens læsere om, hvad deres gennemsnitlige indkomst er, og så konkludere at 80% af alle danskere betaler topskat. Jeg har set sludder på newz.dk før, men det her er godt nok det største sensationspladder længe. Velkommen til Ekstra Bladet.
Gravatar #2 - zin
3. feb. 2010 07:24
Addendum til #1: Plus at procentsatserne ikke passer:
72% (MSO) +
21,5% (OOo eller lign.) +
2,7% (WordPerfect) +
1,4% (iWork) +
0,3% (SoftMaker) +
17,1% (Ingen)
= 115%?
Mere sandsynlig analyse:
Ingen : 17,1%
En Office pakke overhovedet: 82,9%
Ud af disse 82,9% havde 72% MSO (Osv...), hvilket effektivt betyder omkring 17% af tyskerne benytter OOo eller produkter baseret derpå.
Gravatar #3 - Emil
3. feb. 2010 07:27
Procentsatserne passer fint - man kan uden problemer have mere end én officepakke installeret ad gangen.
Gravatar #4 - webwarp
3. feb. 2010 07:44
#3 men sjældent du på en afstemning kan få lov at vælge flere ?

Personligt er jeg også glad nok for min open office, men benytter efterhånden nærmest kun zoho, der er rigtig lækker når først man har fået sat lidt prism op og integreret den med gmail osv :=)
Gravatar #5 - lnc12
3. feb. 2010 07:45
Jeg syntes det er awesome at ooO er kommet så meget frem :D
Gravatar #6 - Locust
3. feb. 2010 08:14
#4 Er jo ikke en afstemning.
De har tjekket hvilke fonte der er tilgængelige på deres besøgendes browsere og deraf udledt hvilke office pakke(r) der er installeret.
Gravatar #7 - zin
3. feb. 2010 08:35
#3: Ah, true. Den havde jeg ikke overvejet.
Gravatar #8 - ipwn
3. feb. 2010 09:01
God udvikling. Det er et dejligt værktøj.

Jeg kan ikke få mig selv til at betale for noget så basalt. (Basalt, ikke simpelt)
Gravatar #9 - Athinira
3. feb. 2010 11:28
ZiN (2) skrev:
Addendum til #1: Plus at procentsatserne ikke passer:
72% (MSO) +
21,5% (OOo eller lign.) +
2,7% (WordPerfect) +
1,4% (iWork) +
0,3% (SoftMaker) +
17,1% (Ingen)
= 115%?
Mere sandsynlig analyse:
Ingen : 17,1%
En Office pakke overhovedet: 82,9%
Ud af disse 82,9% havde 72% MSO (Osv...), hvilket effektivt betyder omkring 17% af tyskerne benytter OOo eller produkter baseret derpå.


Du glemmer vidst at det er muligt at have mere end en office-pakke installeret. Hvis en computer har både open-office og Microsoft Office installeret, så vil den trække begge op.

Derfor bliver tallet over 100%.

Orange (1) skrev:
... og dermed er den komplet ubrugelig. Det svarer til at spørge Børsens læsere om, hvad deres gennemsnitlige indkomst er, og så konkludere at 80% af alle danskere betaler topskat.


Sludder og vrøvl. For at den skal være ubrugelig skal dem der besøger siden bevidst kunne defineres som en bestemt gruppe (Børsens besøgende kan defineres som Businessmen primært, hvilket vil sige at en økonomisk undersøgelse vil være idiotisk, men at andre undersøgelser, f.eks. hvilke Office-pakker de bruger ville være ganske fin).

Så medmindre det kan påvises at hovedparten af webmasterpros besøgende er Open Source fanatikere, så er undersøgelsen absolut ikke ubrugelig. Jeg siger heller ikke at den nødvendigvis er helt korrekt, men deres tal er nok tættere på virkeligheden end du tror.
Gravatar #10 - Dr_Mo
3. feb. 2010 11:55
#9
Ikke kan defineres som en bestemt gruppe? Magasin for professionelle webdesignere... Mon ikke de kan defineres som nørder, som på et eller andet tidspunkt vælger at prøve OO? 1/5 af dem har (eller har haft?) det installeret, slet ikke ensbetydende med at de bruger pakken.

Jeg tror undersøgelsen giver et meget misvisende resultat, i forhold til hvis det var f.eks. besøgende hos google eller spiegel.de, noget de fleste af befolkningen besøger, fremfor en gruppe webdesignere...

Så jeg giver #1 fuldstændig ret, mht at newz' overskrift med 21% af tyske computere kører OO er en overskrift man kunne forvente at finde hos eb... IMHO, så finder man det desværre ALT for ofte hos newz.dk nu om dage..
Gravatar #11 - jakob_olsen
3. feb. 2010 13:56
Mage til søgt ekstrapolering af tal skal man sgu lede længe efter.... webmasterpro.de's læsere er sgu ikke repræsentative for den tyske befolkning !
Gravatar #12 - lorric
3. feb. 2010 15:58
Hva... Newz, kan vi ikke fjerne "statistik" tag'en og indsætte "vildt gæt forklædt som en nyhed" i stedet?
Gravatar #13 - bixed
5. feb. 2010 09:58
Når der står 5 så runder man op, så i titlen burde der stå 22%
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login