mboost-dp1

USB Promoter Group

USB Type C-stik er klar til produktion

- Via ExtremeTech - , redigeret af Net_Srak , indsendt af thimon

I foråret kom det frem, at USB Promotors Group arbejdede på en ny variant af USB-standarden, som blandt andet introducerer en ny stiktype, der kan anvendes ligemeget hvordan det vender. Nu har gruppen meddelt, at de endelige specifikationer er færdige.

Stikket er cirka på størrelse med micro-USB, men indeholder 18 ben-forbindelser i stedet for 4. De er delt op i 9 til hver side af stikket. Af de ni udgør fire ben de samme som i de almindelige USB-stik, de ekstra fem ben bruges til at opnå den nye hastighed på 10 Gbps, som USB 3.1-standarden tillader.

Ud over den højere hastighed, så vil det nye stik også kunne levere væsentlig mere effekt. Den nuværende standard arbejde med 5 V ved henholdsvis 0,5 A og 0,9 A for USB 2.0 og USB 3.0, når der også skal sendes data. I den ny udgave indføres USB Power Delivery, som kan komme op på 20 volt og 5 ampere, for samlet at kunne levere 100 watt.

Det er nu op til USB Implementers Group at tage specifikationerne til sig og implementere det i nye produkter. De første produkter som understøtter den nye standard forventes at komme på markedet inden for få måneder.





Gå til bund
Gravatar #51 - nicksv
19. aug. 2014 10:02
mfriis skrev:
Så enten er alle hardware producenter nogen tåber der end ikke kan lave noget der "ikke ligefrem er det sværeste".


Det må jo næsten være konklusionen. Det er egentlig også underordnet at andre stik ikke kan vende begge veje. Før USB var det jo kun LPT/gameport/com-port der blev brugt. Og USB havde kun minimal konkurrence fra firewire.

Og dertil skal det siges at der er underordnet om det er digitalt eller analog.

Man kan sige et jack stik har kun 2 ledere færre end et USB stik og det kan du vende som du lyster. Og det kom også lang tid før USB stikket.

Så ja, der blev ikke tænkt alt for hurtigt. Ville ikke have krævet den store design ændring.
Gravatar #52 - gramps
19. aug. 2014 10:23
#51
Alting er åbenlyst når først det er opfundet.

Da alle de andre stik blev udviklet, inkl. USB A, var computeren stationær. De bærbare var knap bærbare. Og man hotswappede ikke enheder på samme måde som i dag. Derfor lagde man vægt på at minimere omkostningerne forbundet med stikkene.

Husk på at Lightning har en chip som læser hvordan stikket sidder, og at der er duplering af ledninger (8 pins, 16 ledninger), hvilket øger prisen markant i forhold til en mere simpel ledning. Chippen i sig selv udgør en udfordring som man først på det sidste har kunnet løse.

Men så klog som du er, så håber jeg at du enten har taget eller tager dig en ingeniøruddannelse og udvikler en masse ting som vi alle kan få gavn af. Der er brug for flere ingeniører!
Gravatar #53 - Saxov
19. aug. 2014 10:27
nicksv (51) skrev:
Før USB var det jo kun LPT/gameport/com-port der blev brug

Ja, der blev kun brugt parallel porte, seriel porte, Gameport, din-8 porte, SCSI, rj-45, rj-11, VGA, DVI, osv.
Ingen af disse var flipbare.

De eneste jeg kan komme i tanke om har været flipbare, er jackstik, og de gamle netværks kabler (coax?) der benyttede sig af t-stykker, og terminators.
Gravatar #54 - nicksv
19. aug. 2014 11:52
gramps skrev:
Men så klog som du er, så håber jeg at du enten har taget eller tager dig en ingeniøruddannelse


Jeg ved ikke hvor klog jeg er. Men jeg kan fortælle jeg jeg var hjernen bag højtaler-ikonet i Chrome browser, der fortæller når en fane laver lyde.

Synes bare den ligger lige til højrebenet med et stik der kan vende efter lyst. Kan godt være det bare er mig.

Saxov skrev:
Ja, der blev kun brugt parallel porte, seriel porte, Gameport, din-8 porte, SCSI, rj-45, rj-11, VGA, DVI, osv.
Ingen af disse var flipbare.


Hmm ja, ved heller ikke hvad min pointe var med det.
Gravatar #55 - gramps
19. aug. 2014 14:12
nicksv (54) skrev:
Jeg ved ikke hvor klog jeg er. Men jeg kan fortælle jeg jeg var hjernen bag højtaler-ikonet i Chrome browser, der fortæller når en fane laver lyde.


Så er du ikke helt u-snu. Kunne du lave flere af den slags ting? Eventuelt forbedre ikonet, så det forsvinder når man f.eks. slukker for lyden i et spil?
Gravatar #56 - nicksv
19. aug. 2014 21:00
gramps skrev:
Eventuelt forbedre ikonet, så det forsvinder når man f.eks. slukker for lyden i et spil?


Skal kun indikere når der er lyd. Vil du have den skal indikere at der er potentiale for at afspille lyd i en fane eller?
Gravatar #57 - gramps
19. aug. 2014 21:19
#56
Det er mig der er utålmodig. Der går et par sekunder fra jeg muter i fanen til ikonet forsvinder.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login