HTC’s virtual reality headset – Vive – har sammen med de medfølgende controllers været længe undervejs – indtil nu.

Seneste nyt omkring Vive er, at man nu kan forvente afsendelse af ens headset indenfor 48 til 72 timer efter gennemført køb. Dette skulle være muligt i 24 lande – herunder Danmark.

Derudover er der demomodeller på vej til 100 forretninger i USA, så man i staterne kan prøve Vive, før man kaster penge efter det. I den sammenhæng kan nævnes, at prisen stadig ligger på 899 Euro.

Som tidligere omtalt, har det været muligt at forudbestille HTC Vive fra 29. februar.

Som vi tidligere har omtalt, lover Opera, at den nyeste ydgave af selskabets browser kan spare ganske betragteligt på energiforbruget og dermed batteriet, hvis man f.eks. bruger en bærbar PC.

Den strømbesparende tilstand har været tilgængelig i udvikler-udgaven af browseren, men nu er den endelige version klar til download.

Ifølge selskabet kan man spare op til 50 procent af strømforbruget ved at bruge Opera-browserens ‘sparetilstand’ i forhold til at udføre sammenlignelige opgaver i Chrome.

Besparelsen sker ved f.eks. at nedtone aktiviteten i alle andre tabs end den, man ser på. Derudover skulle renderingen af websites og videoafspilning også være påvirket af funktionen.

I den canadiske delstat Alberta, har University of Calgary betalt kriminelle 20.000 canadiske dollars (cirka 102.000 kroner) for at få uddannelsesinstitutionens data tilbage på egne hænder.

Universitetet blev ramt af ransomware – hvor afsenderne gennem inficerede filer låser computere eller data, så ejermændene ikke kan få adgang. Derefter kræver de it-kriminelle betaling for at ‘låse op igen’.

Den strategi har altså givet pote ved det canadiske universitet – lige som det også gjorde ved Hollywood Presbytarian Memorial Medical Center i februar.

Her hjemme har Syddansk Universitet i slutningen af 2015 været ramt af et lignende angreb, hvor it-kriminelle fik ramt ti computere gennem inficerede Word- og pdf-filer – som vi også tidligere har omtalt.

Adobe, Pepsi-datterselskabet Punica og Unilever har i Tyskland fået bøder for ikke at have etableret alternative løsninger til indsamlingen af brugerdata – her seks måneder efter den transatlantiske aftale ‘Safe Harbor’ blev opsagt.

Safe Harbor tillod selskaber i USA og Europa at dele brugerdata, men aftalen blev lukket ned på grund af frygt for, at oplysningerne gik videre til NSA.

Bødestørrelserne er ikke noget, der i sig selv skulle give problemer for de tre selskaber – Adobe: 8.000 Euro, Punica: 9.000 Euro, Unilever: 11.000 Euro. Men bøderne peger på det problem, at der endnu ikke er skabt en efterfølger til Safe Harbor.

Grundlaget for bøderne er en gennemgang af 35 ‘internationalt aktive selskaber med base i Hamburg’. Her fandt undersøgerne, at nogle selskaber havde ændret deres politikker for dataindsamling efter Safe Harbors afslutning, mens flere havde fortsat med den samme indsamlingspolitik – noget som dermed var uden hjemmel i gældende lovgivning.

Bøderne skal ses som en advarsel, inden myndighederne tager kraftigere reprimander i brug.

I USA undersøges det nu, om man kan gennemføre en lovændring, der giver FBI adgang til mistænktes browserhistorik uden dommerkendelse. Det vil i så fald gælde i sager om terrorisme eller spionage og ske ved, at FBI skriver et ‘national security letter’ (NSL).

Mere specifikt dækker ‘browserhistorik’ i dette tilfælde over en overordnet visning af, hvilke websites brugeren har besøgt og hvor længe. Så et besøg på f.eks. denne artikel vil være noteret som ‘newz.dk’.

Derudover er brugeres søgninger og e-mailkorespondance heller ikke dækket af forslaget.

Alligevel har det fået flere selskaber op af stolene, mens FBI’s direktør, James B. Comey, kalder ændringen for en rettelse af ‘en slåfejl i lovgivningen, som vil have stor praktisk betydning for FBI’s arbejde’.

Facebook, Google, Yahoo, Foursquare er nogle af de selskaber, der er imod lovændringen, og som har underskrevet et åbent brev til FBI’s direktør – som kan læses her ved American Civil Liberties Union, der også støtter kritikken. I brevet påpeges blandt andet FBI’s historik i forhold til at bruge og misbruge ‘national security letters’. Selskaberne frygter konsekvenserne af, at NSL kommer til at give yderligere beføjelser.

Den nye serie af Xeon E7 processorer fra Intel, der lanceres i dag, er selskabets bud på ‘øverste hylde’ af CPU’er til serverbrug.

E7 v4 gør brug af Intels Broadwell-EX kerne-teknologi. CPU’en understøtter op til 24 TB hukommelse – dobbelt op i forhold til seneste generation – og kan klare op til dobbelt så mange ‘queries’ som seneste generation af Xeon E7. Der er support for op til 64 sockets.

Intel sigter med den nye Xeon efter ‘big data’ og andre krævende arbejdsopgaver. I præsentationen af E7 blev der sammenlignet meget med IBM’s Power 8 system, der er skræddersyet til analyse af store mængder data.

Selskabet vil sammen med samarbejdspartnere begynde at tilbyde løsninger med Xeon E7 løbet af de kommende uger.

Mens Microsoft ihærdigt arbejder på at få Windowsbrugerne til at flytte sig over på Windows 10, lever den 15 år gamle Windows XP stadig.

Microsoft support af XP sluttede den 8. april 2014, men på trods af advarsler fra selskabet, holdt mange brugere ved det aldrende styresystem.

For et år siden havde XP en markedsandel på 14,60 % af desktopcomputere på verdensplan. Det tal faldt til 11,72 % i juli samme år – da Windows 10 kom på markedet.

Status ved maj 2016 er 10,09 % markedsandel til Windows XP.

Den sociale platform ‘VK.com’, der kan ses som Ruslands Facebook, blev hacket i 2012 eller 2013. Nu sætter hackerne brugerinformationer for 171 millioner VK-brugere til salg for én bitcoin, der svarer til cirka 3.800 kroner. Der skulle være tale om navn, e-mail og i nogle tilfælde også telefonnummer og adresse på brugerne. Sidst men ikke mindst er der også plain text kodeord med i købet.

Brugeren ‘Tessa88’ har sat over 17 GB fra hacket til salg på ‘The Real Deal’, der er en digital markedsplads på det mørke net.

Ud fra mængden af data, lader det til, at alle brugere på daværende tidspunkt (2012-2013) kan være opsnappet i hacket, skriver ZDNet, der også har set dele af dataen for at verificere ægtheden.

VK har på nuværende tidspunkt mere end 350 millioner brugere.

Forskere fra MIT har udviklet en metode til at integrere både analog og digital computerkraft i gen-baserede kredsløb. Dermed omdannes levende celler til computere, og kompleks data kan få enkle, analoge reaktioner til at ske i kredsløbene. Ifølge MIT har forskningen indtil nu primært fokuseret på at få gen-kredsløbene til enten at være brugbare som analoge eller digitale enheder.

Potentialet skulle være enormt for disse analoge/digitale gen-kredsløb. I løbet af det næste år begynder kliniske forsøg med enkle gen-kredsløb, der kan kurere tarmsygdomme. Derudover forestiller forskerne sig også, at teknikken for eksempel kan bruges til at regulere insulinproduktionen i kroppen eller som en regulator indenfor kræftbehandling.

For nyligt omtalte vi, hvordan en lektor fra South Florida Universitetet mistænkte Facebook for at lytte med på de samtaler, hun havde i nærheden af mobiltelefonen.

Hun undrede sig over, hvordan reklamerne i Facebook-appen havde en tendens til at passe med de emner, hun kort for inden havde talt om.

Nu svarer Facebook så på den mistanke: Selskabet bruger på ingen måde telefonens mikrofon til at lytte med på samtaler for derved at kunne målrette reklamer. Selskaber kan vise relevante reklamer på Facebook baseret på brugerens interesser og andre demografiske informationer – men ikke gennem opsamling af lyd.

Facebook skriver i et blogindlæg, at selskabet i nogle tilfælde at tilgå telefonens mikrofon, men kun når brugeren tydeligt har givet appen adgang til dette.