mboost-dp1

Fuhu

Nu kommer der en familietablet

- Via PC Magazine - , redigeret af Pernicious

Tabletproducenten Fuhu, der er mest kendt for at lave tablets til børn og undervisnings-apps, har lavet en Androidtablet, der er målrettet familier.

Den nye tablet skiller sig ud fra andre tablets ved at være langt større, da den vil komme i to udgaver på henholdsvis 20″ og 24″. Prisen vil også blive forholdsmæssigt stor på 449 dollars for den lille version, mens den store kommer til at koste 549 dollars. Navnet på de nye tablets bliver Nabi Big Tab.

Fuhu forestiller sig, at det bliver en tablet flere bruger på samme tid, hvorfor den vil blive leveret med blandt andet spil, der kan spilles af to spillere, så som skak og airhockey.

Det er ikke meningen, at Nabi Big Tab skal kunne bruges uden at være tilsluttet strøm, hvilket har resulteret i, at Fuhu kun har givet den nye tablet et lille batteri på 1650 mAh. Batteriet er kun tiltænkt at holde strøm langt tid nok til, at man flytter Navi Big Tab fra et rum til et andet.

Begge versioner af Navi Big Tab er udstyret med Nvidia’s Tegra 4 processor og har 16 GB lagerplads. Skærmen på 20″ udgaven har en opløsning på 1600*900 pixels, mens 24″ udgavens skærm er på 1920*1080 pixels. Nabi Big Tab vil komme på markedet i efteråret.





Gå til bund
Gravatar #1 - BetaLyte
21. aug. 2014 15:37
Hvis man ser bortfra alle kritikpunkter, såsom hardware, skærm, opløsning osv., så kunne jeg godt se for mig, at dette bliver en større og større trend. På samme måde, som tablet har overtaget meget af casual pc markedet, for folk der blot skal kontrollere deres mail og Facebook, så virker dette som et oplagt næste skridt, at hele familien vil have en stor fælles tablet, i stedet for (eller endda samtidig med) at hvert familiemedlem har deres egen mindre tablet.

Hvis en "normal" tablet ofte opfylder et individs casual behov, så kan det vel på samme måde opfylde en hel families casual behov?
Gravatar #2 - BetaLyte
21. aug. 2014 15:44
Derudover, så virker deres Android overlay også til at være meget smart. Det kommer med en række spil, hvoraf flere er "educational", og med deres egen form for digital valuta, som børnene kan optjene ved at udfører pligter, og derefter bruge på spil og andet. Idéen er jo længe brugt og accepteret indenfor pædagogik, og at inkorporere den direkte i OSet virker umiddelbart meget smart.
Gravatar #3 - El_Coyote
21. aug. 2014 15:51
der mangler bare et passende hul i stueborded, plus at den er vandtæt.
Gravatar #4 - DrHouseDK
21. aug. 2014 16:03
Så lad os korte det ned:

20" tablet man kan få bluetooth-tastatur til (vælger de fleste nok, da on-screen stadig er noget juks), der skal sidde strøm til konstant.

Det lyder en smule som en laptop (med en stor skærm, bevares) - bortset fra at den ikke kan stå på éns skød, eller tage den med ud i haven og sidde, da der ikke er (brugbart) batteri i.
Gravatar #5 - Hængerøven
21. aug. 2014 16:10
BetaLyte (2) skrev:
Idéen er jo længe brugt og accepteret indenfor pædagogik,


Ikke helt.

Der er stadig en stor modstand overfor konceptet, og jeg er lidt en modstander, fordi jeg tit og ofte ser at disse løsninger bunder i, at barnet laver opgaver på sin computer for at købe tid på computeren.

Det er en tand for indelukket imo. sammentidig overlader man lidt disciplineringen til en computer.
Gravatar #6 - ZM4573R
21. aug. 2014 18:47
Kunne barnet ikke få 'lommepenge' af forældrene på computeren efter at have udført IRL pligter? Så kunne man kombinere gevinst samt 'rigtig' aktivitet/interaktion.
Gravatar #7 - el_barto
21. aug. 2014 19:01
Fuhu Nabi Big Tab? SRSLY? Lyder som noget jeg kaster op dagen efter en tur i byen. Med chili!
Gravatar #8 - Skovsneglen
21. aug. 2014 23:59
Min moster's børn lært at spille på iPad er bedre end at se alt muligt lort på tv, dog får de ikke bare lov hele tiden.

Jeg syntes det er op til forældrene hvor meget tech lir de skal opdrages med og jeg er 100 med på at det er samme teknik jeg vil bruge den da jeg får børn..
Gravatar #9 - KongHelmer
22. aug. 2014 07:26
Jeg kan ikke se fordelen ved det her. Selvfølgelig er 20" meget mere end 10", men da den har brug for strøm hele tiden konkurrerer den med fjernsyn og stationær, og det har vi allerede i alle rum (hos os)

Buhu
Gravatar #10 - NerdDeveloper
22. aug. 2014 07:51
Hængerøven (5) skrev:

Det er en tand for indelukket imo. sammentidig overlader man lidt disciplineringen til en computer.


I så fald skulle de sørge for at den som straf kan give et lille smæk over fingerne. Lidt ala Lightning Strike eller hvad de der tøsedrengs gadgets hedder, hvor man får et lille stød.
Gravatar #11 - Magten
22. aug. 2014 08:08
Skovsneglen (8) skrev:
Min moster's børn lært at spille på iPad er bedre end at se alt muligt lort på tv, dog får de ikke bare lov hele tiden.
Det er måske bedre end at se tv, men der er nu også andre alternativer til at underholde børn.
Gravatar #12 - Nagelfar^^
22. aug. 2014 08:43
#11
Hunger games.. Sjovt for både børn og tilskuere
Gravatar #13 - Lave
23. aug. 2014 15:12
Den skal nok blive populær. :)
Gravatar #14 - lorric
23. aug. 2014 15:13
#9 - Er dit eneste kriterie for et nyt produkts brugbarhed om det kan bruges hjemme hos dig?
Gravatar #15 - demolition
24. aug. 2014 06:45
Synes også nærmere det bør kaldes en All-in-one frem for en tablet, når det ikke er meningen at den skal køre fra batteri, medmindre de har forestillet sig at folk/børn vil sidde med en 24" tablet i skødet med en ledning til stikkontakten?

Men spørgsmålet er hvordan den klarer sig i den hårde konkurrence imod Akkilu Dub tabletten.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login