Hvornår har du sidst været til LAN?
22. sep. 2010 13:46I sagen mellem Nets (PBS) og Sten Kristian Axelsen om domænenavnet nets.dk, som Nets gerne vil have overdraget via Klagenævnet for Domænenavne, har Sten nu fundet den advokat, som skal repræsentere ham i sagen.
Det drejer sig om advokaten Nis Peter Dall, der har god erfaring med domænesager og som senest var advokat for ejeren af orango.dk, hvor firmaet Orango valgte at droppe deres sag i klagenævnet.
Dall har også repræsenteret tøjfirmaet smartkidz.dk, som blev hevet i klagenævnet af Smartguy, der efterfølgende havde oprettet en butik med navnet smartkids.dk og derfor ville have smartkidz.dk-domænet. Den sag vandt Dall i byretten, og Smartguy blev tilmed beordret til at overdrage deres smartkids.dk-domæne til smartkidz.dk.
Omkostningerne til advokaten skal dækkes af en igangværende indsamling på nets.dk, hvor blandet andet Peter Larsen fra GratisDNS har doneret 10.000 kroner.
22. sep. 2010 14:00
Det burde fanme ikke være nødvendigt at hyre en dyr advokat fordi at et firma som PBS spiller smarte.
FFS.
Core i7 920 @ 2.66 - 12GB DDR3 (1333 Mhz) - GTX285 1GB DDR - 22" Samsung T220 - HTC Desire (Android 2.3)
22. sep. 2010 14:03
Man skulle tro det var nemt at vinde. Lad os hoppe direkte til bil-analogierne.
"Vi synes vi skal have din bil"
"Men ... det er jo min bil!"
www.nielsbrinch.com
22. sep. 2010 14:03
Dall har også repræsenteret tøjfirmaet smartkidz.dk, som blev hevet i klagenævnet af Smartguy, der efterfølgende havde oprettet en butik med nanvet smartkids.dk, og derfor ville have smartkidz.dk domænet. Den sag vandt Dall i byretten og Smartguy blev tilmed beordret til at overdrage deres smartkids.dk-domæne til smartkidz.dk.
Amen, hvad havde de regnet med? Fryd fryd og atter fryd.
Linux is only free if your time has no value.
22. sep. 2010 14:06
Man skulle tro det var nemt at vinde. Lad os hoppe direkte til bil-analogierne.
"Vi synes vi skal have din bil"
"Men ... det er jo min bil!"nielsbrinch (#5)
"Vi synes vi skal have din bil"
"Men ... det er jo min leje-bil!"
"Og den har vores navn på - give it up!"
"øv.. "
Ok
22. sep. 2010 14:18
Det er godt at se der kommer noget modstand i disse sager, og at folk ikke bare bukker under, fordi det er et stort firma der spiller lidt med advokat-musklerne.
22. sep. 2010 14:24
Tillad mig at spå, så jeg senere kan sige "I told you so". Sagen kommer aldrig for retten, for PBS når at indse, at de har præcis 0 procents chance for at vinde. De indgår derfor forlig med Sten, der overdrager domænet til PBS for et hemmeligt beløb på mellem 500.000 og 1.000.000 kr.
Skaden på PBS' renomme er uoprettelig, men firmaet har de facto monopol her i landet, så det skider de på. Sten står tilbage som den store, nu velhavende vinder. Nis Peter Dall bestyrker sin status som en af landet fremmeste it-advokater, og GratisDNS' Peter Larsens gode omdømme ryger fem kilometer i vejret.
22. sep. 2010 14:34
#9 Jeg tror der skal mere end 1mil til at han sælger det domæne.. eller det håber jeg i hvertfald.. PBS har råd til det, og de bør fandme punge ud for det pjat de har lavet her.
At det så er os forbrugere der kommer til at betale i det lange løb, det er så en helt anden side af sagen :(
22. sep. 2010 14:53
Man skulle tro det var nemt at vinde. Lad os hoppe direkte til bil-analogierne.
"Vi synes vi skal have din bil"
"Men ... det er jo min bil!"nielsbrinch (#5)"Vi synes vi skal have din bil"
"Men ... det er jo min leje-bil!"
"Og den har vores navn på - give it up!"
"øv.. "milandt (#7)
"Vi synes vi skal have din bil"
"Men ... det er jo min leje-bil! og den har endda mit navn på!!"
"Muligvis men nu har vi skiftet navn til det samme som dig - Give it up"
"NEVER!!"
22. sep. 2010 14:57
#9:
Men er det overhovedet lovligt at handle dk-domæner på den måde? Var det ikke der ejeren af orango.dk gik galt i byen? Da de tilbød ham en pris for hans domæne, sagde han, at det var alt for lidt. Og så kunne de pludselig anklage ham for værende "domænehaj" og kun eje domænet med salg for øje.
www.voipdanmark.dk
22. sep. 2010 15:08
Men er det overhovedet lovligt at handle dk-domæner på den måde? Var det ikke der ejeren af orango.dk gik galt i byen? Da de tilbød ham en pris for hans domæne, sagde han, at det var alt for lidt. Og så kunne de pludselig anklage ham for værende "domænehaj" og kun eje domænet med salg for øje.scaarup (#14)
Det er netop også en af årsagerne til at Sten mener PBS har forsøgt at snyde ham, da han mener de har forsøgt at få ham til at nævne en latterligt høj pris i stedet for at afvise at sælge.
Det kan man åbenbart bruge til at sandsynliggøre at ejeren af domænet kun beholder det pga. en økonomien i det. Man kunne f.eks. forestille sig at en person tilfældigvis ejer et domæne og når et firma så pludselig viser interesse for det, så ser man chancen til at presse lidt flere penge ud af dem.
INTJ - Nørd - Super vild designer, fotograf og radioamatør. sorenrosenberg.dk
22. sep. 2010 15:11
Men er det overhovedet lovligt at handle dk-domæner på den måde? scaarup (#14)
Man må ikke sælge domænerne, men det må gerne være en del af aftalen, at den nye domæneejer giver den gamle domæneejer en kompensation. Det kan være en flaske vin, eller det kan være en million kr til rebranding.
Gider du lige sætte navn på bagsiden af mit Möbius pandebånd?
22. sep. 2010 16:02
Ville gerne bebrejde PBS, men som sådan er det jo reglerne den er gal med.. (såfremt de skulle vinde)...
I like my beer cold, my TV loud and my homosexuals flaming.
22. sep. 2010 16:54
#17
Ja, reglerne er lidt gummi agtige, men det er nu heller ikke helt skidt, da det afhjælper domænehaj virksomhed.
Ja, reglerne er nok lidt for gummiagtige, men i den her sag er der vist ingen tvivl om at der er en "går den så går den" attitude fra PBS og det er ærligt talt ikke nogen fair måde at gå til det på.
Hvad jeg stadig ikke forstår er hvorfår PBS har et stort behov for at hedde lige præcist nets, der ligger garanteret en eller anden underlig vision bag. Havde det været pay.dk eller lignende kunne jeg måske se det, men hvordan kan nets navnet være hele den her sag værd?
Kan det virkelig være det værd for PBS at hedde nets hvis de ikke kan få nets.dk navnet?
22. sep. 2010 17:25
Jeg håber virkelig han vinder, men man skal passe på i sådan sager. Nets er jo et registreret varemærke af Nets (PBS) - registreret uden indsigelser. Så hvis Sten nogensinde på sit domæne kommer ind på områder som kan konflikte med Nets (PBS) varemærke, vil det absolut ikke være til hans fordel.
22. sep. 2010 17:28
Nets er jo et registreret varemærke af Nets (PBS) - registreret uden indsigelser. Så hvis Sten nogensinde på sit domæne kommer ind på områder som kan konflikte med Nets (PBS) varemærke, vil det absolut ikke være til hans fordel.Ravager (#19)
Det er da mit indtrky at Nets er IKKE et registreret varemærke. Det blev afvist netop pga. Sten havde sin virksomhed på det tidspunkt PBS ansøgte.
edit: de fik det registeret, selv om de godt vidste at der var en virksomhed der hed nets webdesign.
Newz.dk - Stedet hvor vi alle er eksperter på det der bliver diskuteret.
22. sep. 2010 17:39
#17
Hvad jeg stadig ikke forstår er hvorfår PBS har et stort behov for at hedde lige præcist nets, der ligger garanteret en eller anden underlig vision bag. SmackedFly (#18)
PBS udsender i forbindelse med et opkøb i Estland en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at de har et datterselskab NETS, hvor navnet står for Northern European Transaction Services.Kilde
Hvem glor - dinbror
22. sep. 2010 21:16
#9
Jeg tror du har ret, men synes af princip ikke han skal sælge domænet til PBS for under 5.000.000 kr.
PBS har dummet sig ALT for groft og det bør de godt nok straffes for.
Lige nu er Jeg er stolt over at være kunde hos gratisDNS.dk (!) :)
23. sep. 2010 08:01
Hvis PBS (undskyld, NETS) har råd til helsides annoncer i aviserne, har de også råd til at give Sten en stor pose penge og alle os andre en kæmpe undskyldning. For det skylder de sgu...
PS: Nis har styr på juraen, han er hos Bender von Haller Dragsted der stort set ikke laver andet end at rode med digitale rettigheder.
23. sep. 2010 10:15
Det er da mit indtrky at Nets er IKKE et registreret varemærke. Det blev afvist netop pga. Sten havde sin virksomhed på det tidspunkt PBS ansøgte.
edit: de fik det registeret, selv om de godt vidste at der var en virksomhed der hed nets webdesign.Cloud02 (#20)
Der er jo forskel på varemærke, firmanavn og domænenavn. Sten har ikke registreret Nets som et varemærke.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.