mboost-dp1

SXC - happe

Musikafspillere måske snart med påklistrede advarsler

- Via Timesonline.com - , redigeret af Pernicious

Siden den første Walkman udkom for efterhånden mange år siden, har der været brugt uanede mængder spalteplads på at advare mod de mange høreskader, som man kan pådrage sig ved gentagen brug af de mobile musikafspillere.

I EU er der nu fremsat et forslag omkring, at der skal påklistres advarsler på emballagen i bedste cigaretpakke-stil, som skal advare om de potentielle høreskader.

Ud over advarselsmærkerne overvejes det også at gøre den maksimalt tilladte volume, som afspillerne kan sende ud, en del mindre. I dag svinger den maksimale volume mellem 80 dB og 115 dB. Det vil EU begrænse til maks. 80 dB, som skulle være sikkert at bruge i op til 40 timer om ugen. Vil man høre musik højere end ved 80 dB, så skal afspilleren ifølge forslaget advare om farerne ved dette.

Årsagen til lovforslaget er en undersøgelse, som påstår, at op til 10 millioner mennesker vil have permanente høreskader om 20 år, direkte forårsaget af mobile musikafspillere.





Gå til bund
Gravatar #51 - donoe
28. sep. 2009 22:00
Gad vide hvorfor EU mener det kun er i orden at blive udsat for 80 dB(A) støj i 40 timer pr. uge, hvis den danske Støjbekendtgørelse, tillader 85 dB(A) i forbindelse med en 8 timers arbejdsdag? Det giver 56 timer på en uge ved 85 dB(A), eller ca. 200 timer pr. uge ved 80 dB(A), hvilket er mere end der faktisk er af timer på en uge. Hvorfor denne enorme forskel? Skal man behandles dårligere rundt omkring på arbejdspladserne?

Set fra EUs perspektiv kommer mærkningen nok til at fungere godt, så længe det er trendy og sejt at rende rundt med stock lorte-iBuds med hvide ledninger.
Så kan vi komme her med vores transportable hi-fi hovedtelefoner til rigtigt mange penge og grine ad ordningen. Jeg forventer nu ikke ligefrem det er de samme folk der smadrer deres ører som køber dyre hovedtelefoner. Sidstnævnte grupper vil faktisk gerne lytte til nuancerne og detaljerne i musikken, og ved nok en smule mere om at passe på hørelsen end andre.

Hvis ens ørepropper eller billige hovedtelefoner gør i stykker, og man køber et nyt par i Bilka til en hund, så er der sandsynligvis ikke meget forskel i impedanskarakteristik og sensitivitet alligevel ift. hovedtelefoner/propper som asfpilleren kom med.
Gravatar #52 - Odyssey
28. sep. 2009 22:10
Udover som #4 og #16 påpeger, så er der også andre problemer med dette forslag - Hvad er reference-volumen? Musik har forskellig gain - F.eks. er ny musik pumpet til max med dynamisk kompression, hvorimod ældre musik fra f.eks. 80'erne har en væsentligt lavere reference. Mig bekendt tager stortset ingen afspillere højde for dette. iPods har dog SoundCheck og meget få andre afspillere har muligvis ReplayGain som justerer output til en given reference level (RG 89dB), men jeg tror næppe politikerne har fået eksperter til at tage højde for dette i deres ugennemtænkte forslag.
Gravatar #53 - XorpiZ
29. sep. 2009 05:04
Jakob Jakobsen (45) skrev:
#42

Hvis du har kørt på motorvejen, så har du garanteret lagt mærke til elefantvæddeløbene.
Prøv at forestille dig at alle biler kørte sådan. Du regner vel ikke med at alle billister bliver fornuftige og lader være med at overhale?


Næeh, det regner jeg ikke med. Men når man alligevel ikke MÅ køre mere end 130, så må man nøjes med at køre 130. Så slipper man også for de farlige situationer, hvor folk trækker ud foran en idiot, der kører 170 på motorvejen.

Problemet med elefantvæddeløbene som du kalder dem, er at de kun kører 85-90 - og så kommer køerne. Hvis der er en, der kører 120, der overhaler, så kommer der ikke ret meget kø, da dem bagved max kan køre 130.
Gravatar #54 - Kian
29. sep. 2009 07:43
Hvor svært kan det være? Det er jo bare at få afspilleren til at vise lydstyrken i dB - evt ved siden af den normale standard, og så lave en masse kampagner, evt overdrevne som altid, hvor man oplyser om hvor mange dB man bør sigte efter.

Min iPhone kommer helst ikke over 50% foruden jeg er i offentlig transport. Nogen der kan sige noget om dB i iPhone?
Og er det ikke noget med at dB ikke er ekspontiel?
Gravatar #55 - rauhe
29. sep. 2009 11:59
#54 afspilleren ved hvor stor effekt den afgiver, men den ved ikke hvilke hovedtelefoner der sidder på afspilleren.
Der er stor forskel på lydtrykket ved trommehinden alt efter om højtaleren sidder 3 cm fra den (hørebøffer) eller 1 cm fra den (de der hovedtelefoner med trykker ind i hjernen).
Derfor kan din iPhone ikke sige noget om lydtrykket ved trommehinden.

Men jeg er ikke akustiker så jeg ved ikke meget mere om det. :|
Gravatar #56 - Jakob Jakobsen
29. sep. 2009 12:04
#55

Ja der er stor forskel.
Problemet er størst ved lydtætte "in-ear" høretelefoner. Der skal ikke ret megen energi til for at komme over 100dBA da lyden direkte bliver "trykket" ind i trommehinden.
Gravatar #57 - jwl
29. sep. 2009 12:08
#55

Men handler det så ikke om at få oplyst om de mest typiske værdier for de mest udbredte hovedtelefoner, og så gøre opmærksom på at det kan svinge så og så meget hvis man bruger noget andet osv.
Som det er nu, så er det nok en meget lille del af ungdommen (og andre for den sags skyld), der ved noget om disse dB-ting der bliver diskuteret her.
Gravatar #58 - rmariboe
30. sep. 2009 02:19
#26 << Vi har allerede fartbegrænsning i visse biler (typisk sat til 320 km/h:) - og jo, det var en fremragende idé, om der var lovbestemt, rimelig (say, 160 km/h - der kan vel opstå nødssituationer, hvor man har brug for den ekstra hastighed?) begrænsning. Dette har imidlertid ikke været bedømt nødvendigt, idet vi har meget få højhastighedsulykker i på de danske veje.
Den umådeligt store forskel består dog i, at for høj fart skader andre end dig selv. Det gør for kraftigt, personligt lydtryk ikke.

#28 << Simpelt. På bane trækker du plomberne; men nappes du på vejene uden, får du to klip og en bøde på 5k.

#29 << Som tidligere nævnt, er det ikke muligt at sætte en lydtryksgrænse, idet forskelligt lydudstyr omdanner samme effekt til forskelligt lydtryk - og forstærkeren i din MP3spiller ved jo kun, hvilken effekt den leverer.
Et fornuftigt forslag ville involvere krav om brugerstyret begrænser, som evt. er slået til pr. default - normaliseret efter en standartværdi eller det lydudstyr, afspilleren evt. leveres med.

#35 << Næppe nogen af delene, idet forslaget tydeligvis ikke er gennemtænkt eller kørt forbi folk med viden på området.
- At forslaget fra en sagligt vinkel i løbet af 20 newz.dk(!!)-posts er sablet fuldstændigt ned siger en del...

#38 << Well, teknologien er allerede moden for fuldstændigt automatiseret bilkørsel; så vi mangler egentlig blot pålidelig kortdata eller lokale beacons (evt. placeret i hver lygtepæl), som angiver maks. hastighed i nærområdet. Med dette implementeret vil der aldrig behøve at ske en eneste ulykke, og vi kan endda fjerne maks. hastighed på motorvejene, idet automatiseringen holder absolut øje med trafikken.

#44 << Tinitus får du ikke af konstant overbelastning; det kræver blot én passage med bål på strygerne (som knækker de lydsensitive hår i øresneglen). Permanent dæmpning af følsomheden overfor lyd kommer derimod af enten langvarig overbelastning eller et enkelt, hult drøn (som ødelægger trommehinden).
Den manglende dynamik i moderne produktioner skyldes nærmere, at højere lyd skaber mere opmærksomhed i radioen, og MP3afspillere har elendige forstærkere tilsluttet elendige hovedtelefoner, hvilket tvinger producenter til at kompensere med mindre dynamik.

#45 << Det ville der ikke være noget farligt - blot fjollet - i.

#46 << Øh, det er kun i områder lige omkring de større byer, at jeg har oplevet 110-zoner..?

#57 << Så skulle afspilleren enten få feedback fra hovedtelefonerne, så den kendte deres impedans og type - eller man skulle manuelt kunne indtaste impedans og type, så den herfra kan give et overslag for lydtrykket.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login