mboost-dp1

Midt-Data

Midt-Data måske i vanskeligheder – pc-netto lukket

- Via Computer Reseller News - , redigeret af MiniatureZeus , indsendt af Xill

Ifølge hjemmesiden crn.dk (Computer Reseller News) har den danske computerbutik Midt-Data gang i en del omrokeringer og navneskifte, der kan indikere mulige problemer for selskabet.

Midt-Data A/S har således skiftet navn til “Aktieselskabet af 1/3 2008”, ligesom datterselskabet Midt-Data Salg ApS har skiftet navn til Midt-Data ApS. Sidstnævnte har fået tilført to millioner kroner i anpartskapital.

Samtidigt har selskabet pc-netto.dk måtte lukke, da selskabet bag, Comtec Technology ApS, er gået konkurs. Comtec Technology ApS blev købt af Midt-Data i 2006 og er nu ejet af Carøe Tecnology Holding ApS, der er stiftet af den ene af Midt-Data-ejerne, Allan Carøe Sørensen.

Der er ikke kommet mange oplysninger om de mange ændringer, men det skulle være pga. dårlig indtjening i det gamle selskab. Kilder hos crn.dk spekulerer dog i, om manøvren er sket for at komme af med gammel gæld.

Opdatering: newz.dk har snakket med Midt-Data og kan præcisere, at Midt-Data ikke har været ejer af pcnetto.dk (Comtec Technology ApS), det blev købt af Carøe Tecnology Holding ApS. Desuden pointeres det, i forbindelse med navneskiftet for Midt-Data, at det det ikke vil betyde noget for kunderne, således er alle RMA forpligtigelser overføret til det nye selskab, ligesom butikkerne fortsætter deres daglige drift.





Gå til bund
Gravatar #51 - DrHouseDK
6. mar. 2008 08:19
Men lad nu være med at lægge noget i "Antal ansatte" på CVR.dk... Min kammerats firma der kører 100% (dog enkeltmands), har også 0 ansatte iflg. CVR.dk.
Gravatar #52 - TriGGy
6. mar. 2008 08:36
#51:

Jojo... men man er altså ikke ansat i sit eget firma, medmindre det er et Aps eller A/S
Gravatar #53 - DrHouseDK
6. mar. 2008 08:37
Derfor kan express delivery jo let være et 1-mands firma? eller?
Gravatar #54 - TriGGy
6. mar. 2008 08:42
Nææ. men jeg tolker dit forrige indlæg som at du mener der er en masse ansatte i Express Delivery.
Men hvis der ikke er nogen der får løn fra firmaet, er der ingen ansatte.
Jeg ved ikke om der er ansatte eller ej, men hvis ejeren selv heller ikke modtager løn fra firmaet, men istedet fra midtdata eller sit holding selskab, er han altså heller ikke ansat.
Gravatar #55 - DrHouseDK
6. mar. 2008 08:45
Nejnejnejnej mener ikke at der er en masse :) Der var bare en der skrev at der var 0 ansatte i ED, hvor vedkommende så tog det som et tegn på at de var helt på spanden.

Min pointe var bare at 0 ansatte ikke nødvendigvis betyder at firmaet er på spanden.

Punkshop.dk har også 0 ansatte.
Gravatar #56 - TriGGy
6. mar. 2008 08:53
så er vi enige... næsten :)
De ER på spanden... De er lukket :D
Gravatar #57 - Scapegoat
6. mar. 2008 09:49
#50 hehe sorry, DoA :P (Min fejl)

Men okay, har lige haft fat i dem, får krediteret det defekte TV, da de lige har fjernet de sidste par TV jeg var interesseret i. Men nej, jeg skal nok ærligt sige at jeg tvivler på jeg nogensinde handler hos dem igen.
Gravatar #58 - Biosphere
6. mar. 2008 09:50
Ja det er bekymrende nyheder omkring midt-data og koncernens andre selskaber. Jeg er lige blevet brandt hos pc-netto. Købt for ca. 9000kr for 1md siden og har nu tabt garanti på det hele.
Havde faktisk sendt mit grafikkort til RMA hos pc-netto mandag morgen men nåede heldigvis at stoppe pakken i Herlev tirsdag morgen.
Har dog altid modtaget fin service hos midt-data men vil bestemt overveje alternativer inden jeg igen handler i midt-data.
Jeg synes det eneste rigtige at gøre for midt-data var at overtage pc-netto + Express Delivery garanti forpligtelser.
Det ville demonstrere goodwill.

Så nu kan man slåsse med at finde ud af hvordan man nu får byttet eller repareret sit splinternye ASUS grafikkort til 2500kr..
Gravatar #59 - jesper11
6. mar. 2008 18:39
Ganske korekt at der er tale om forskellige firmaer bag midt-data, pc-netto og express delivery men det er samme bagmænd.

Jeg synes det er utroligt at de samme mennesker kan blive ved med at få lov at lukke firmaer og løbe fra ansvaret i blot for at åbne et nyt tilsvarende der også tager røven på kunder og leverandøre.

De folk der stadig er glade for Midt data skal huske at tænke på at det kan være et spøgsmål om tid før det er med på listen over folk med skægget i postkassen og penge solidt forankret i et af Carøes selskaber.

Første og eneste gang jeg har handlet ved pc netto er jeg blevet plukket og det er jeg ganske træt af. Hvilket navn de kyniske bagmænd bruger når de plukker mig gør ikke den store forskel, det er stadig surt. Utroligt at det er nødvendigt at skulle sætte sig ind i alverdens suspekte foretningskonstruktioner for at være på den sikre side nr man handler på nettet
Gravatar #60 - el_barto
7. mar. 2008 07:29
Tjae...for de der savner en seriøs butik med fornuftig service og folk der ved hvad de snakker om er laptops.dk en god start - de handler så desværre kun med...laptops :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login