mboost-dp1

Cisco Systems Inc.

Gratis internet dømt ulovligt i Høje Taastrup Kommune

- Via Comon - , redigeret af Emil

Som et tilbud til borgerne i Høje Taastrup Kommunen ønskede man i samarbejde med firmaet NoPayNet at stille gratis trådløst internet til rådighed, men Statsforvaltningen Hovedstaden stikker nu en kæp i hjulet.

Idéen var, at kommunen skulle klare en del af etableringsomkostningerne, og resten af økonomien skulle dækkes af NoPayNet, der finansierer projektet via reklameindtægter. Reklamerne bliver vist til de brugere, der anvender nettet.

TDC valgte imidlertid at klage over samarbejdet, og Statsforvaltningen har nu fundet, at projektet ikke holder sig inden for den kommunale fuldmagt, idet kommunen kommer til at konkurrere med private virksomheder.

Beslutningen vækker undren, da projektet tidligere er blevet godkendt af netop Statsforvaltningen, og der stilles nu spørgsmålstegn ved, om lignende projekter i andre byer kan gennemføres.

Direktør i NoPayNet Camilla Banja mener dog ikke, problemet er større, end at kontrakten med kommunerne skal skrives om.





Gå til bund
Gravatar #51 - kimsand
10. jul. 2009 09:29
Zuriel, jeg mener du har ret....

Hvis man skulle køre konsekvensen af sådan et sagsanlæg til ende, så kunne alle privat hospitaler i danmark også lægge sag an mod Staten for at drive hospitals virksomhed. Det kan godt være der er tradition for at det offentlige skal være den primære udbyder, men traditioner kan ændre sig og så har vi da først problemer.

Jeg ved godt at der findes ultrakapitalistliberalister som er af den overbevisning at markedet er gud og sålænge man spiller efter de 10 bud som markedet har lagt ud til sine undersåtter ud så kommer man i himlen.

Jeg mener det er forfærdeligt at man kan overhovedet privatisere noget så vitalt som internet. Det burde eksproprieres så det det kom tilbage på borgernes hænder. Det er alt for vigtigt for samfundet i dag til at der kan sidde grådige mennesker og styre det. Vi har lige set, på verdensplan, hvad der sker når grådigheden styrer.

At man nogensinde privatiserede elnettet herhjemme er en skændsel.
Gravatar #52 - bnm
10. jul. 2009 12:45
#51: Hænderne væk fra mit Internet. Kammerat.
Gravatar #53 - Megacore
10. jul. 2009 20:51
Ikke for at blande mig i debatten generelt, men vil lige rette en udbredt misforståelse. Folk siger flere gange at man ikke kan bebrejde TDC noget "da de jo bare følger loven".

Det er en tankegang hvor man fejlagtigt sætter etik og jura op som hinandens forudsætning hvilket de langtfra er.
Bare fordi et firma har RET til noget, betyder det IKKE at det er etisk forsvarligt at gøre det. Fx i denne sag hvor gratis internet ville kunne gavne samfundet ganske meget, sætter TDC deres egen pengepung over samfundets individers interesser.

De har muligvis RET til det, men det er ikke etisk iorden.
Gravatar #54 - sKIDROw
10. jul. 2009 22:02
#51

Hvis man skulle køre konsekvensen af sådan et sagsanlæg til ende, så kunne alle privat hospitaler i danmark også lægge sag an mod Staten for at drive hospitals virksomhed. Det kan godt være der er tradition for at det offentlige skal være den primære udbyder, men traditioner kan ændre sig og så har vi da først problemer.


Og du mener ikke offentlig drift har problemer?.
Lægevagter som ikke tager patienterne alvorligt, nogen gange med døden til følge. Kritisk syge patienter, som flyttes fra sygehus til sygehus. Der er intet belæg for at tro, at privat drift kan gøre det værre end det bliver gjort nu.

Jeg ved godt at der findes ultrakapitalistliberalister som er af den overbevisning at markedet er gud og sålænge man spiller efter de 10 bud som markedet har lagt ud til sine undersåtter ud så kommer man i himlen.


Du behøver ikke opfinde farverige benævnelser. Man behøver egentligt blot, have en anelse begreb om økonomi, for at vide at et frit marked kan noget, ingen politikere kan gøre efter. Om man kommer i himlen af det, vil jeg overlade til den enkeltes (over)tro.

Jeg mener det er forfærdeligt at man kan overhovedet privatisere noget så vitalt som internet.


Vejnettet er på offentlige hænder. Det betyder ikke at vores veje er i bedre stand end vores telefoni, internet, kabeltv og el infrastruktur. Tværtimod vil jeg sige.

Det burde eksproprieres så det det kom tilbage på borgernes hænder.


Ja for den gang staten ejede den ENESTE teleudbyder, var alting jo billigere, produkterne bedre og servicen i top?. Øhh NEJ.

Det er alt for vigtigt for samfundet i dag til at der kan sidde grådige mennesker og styre det.


Der findes ingen bedre mennesker, til at styre det end grådige mennesker. Du tjener kun en masse penge, hvis du driver en god forretning. Og du driver ikke en god forretning, hvis du jager dine kunder over til konkurrenten. Alt hvad markedet driver, bliver stadigt billigere. Inklusivt internettet!. Da jeg kom på ADSL første gang, skulle man give tæt på 900kr for 2Mbit/s. I dag giver man under 400kr, for en 20Mbit/s forbindelse!. Hvad er der sket, på de områder, hvor det offentlige driver tingene?. De skal bruge stadigt større bevilliger.

Vi har lige set, på verdensplan, hvad der sker når grådigheden styrer.


Øhh nej!.
Vi har lige set hvad der sker, når en centralbank kører med unaturligt lave renter, og politikere gennemtvinger boliglån til folk med dårlig betalingsevne med løfter om at garantere lånene.

Ja folk er grådige. Men når politikere fjerner de risici, som afskrækker folk fra at være grådige, så giver det jo lidt sig selv.

At man nogensinde privatiserede elnettet herhjemme er en skændsel.


Private ejere sikre ordentlig udbygning og vedligeholdelse. Kig eventuelt på offentligt ejede veje og skinnenet, for at se hvor "højt" politikerne prioriterer det "vi alle ejer".
Gravatar #55 - zuriel
11. jul. 2009 01:26
#53: Megacore: Jeg ville ikke kunne ikke sige det bedre selv.
Gravatar #56 - zuriel
11. jul. 2009 01:39
#53: Megacore: Jeg ville ikke kunne ikke sige det bedre selv, og var i mit forsvar af mit synspunkt ellers selv tæt på at blive lokket ud i en unuanceret automattænkningen i den forbindelse.

Men heldigvis vedholdt jeg da synspunktet om at der er et upassende misforhold og et problem som det burde være i demokratiets interesse at rette op på i forbindelse med retsstillingen i forholdet imellem en kapitalsøgende egeninteresse og den folkelige demokratiske vilje og interesse.

Tak for at konsolidere min overbevisning ved at ramme hovedet på sømmet med din påpegning af den etiske indfaldsvinkel der er at betragte :-)
Gravatar #57 - sKIDROw
11. jul. 2009 09:50
#53

Det TDC som jeg læser det opponerer imod, er ikke at et privat firma, vil udbyde grat... reklamefinansieret internet. Kun at kommunen vil give støtte til denne part.

Billigt internet er godt, men ikke hvis det sker på grund af skævvridninger.
Gravatar #58 - thethufir
11. jul. 2009 09:52
#57 Ja det er det TDC siger.. Men jeg tvivler på det kun har noget med det at gøre. Jeg tror ligesåmeget TDC ikke vil miste kunder.

Dog synes jeg et eller andet sted det også er forkert at støtte et privat firma specielt når det også bliver financieret af reklamer.

Men det er stadig sjovt at se flere og flere firmaer lege politi.
Gravatar #59 - themuss
11. jul. 2009 10:20
http://epn.dk/brancher/markedsforing/article175143...

TDC kommer jo ikke til at miste kunder på at kommunen sætter gratis internet op.

Jeg tvivler på at kvaliteten af det bliver sådan, at man afmelder sine linier hos ISP'erne og det er også derfor jeg opponerer når folk siger det er konkurrenceforvridende.

Det bliver REKLAMEFINANSIERET... Hvem gider dog bruge det hjemme i privaten?

Kapaciteten er nok heller ikke noget at råbe hurrah for, det ville dog sikkert være fint til at checke mails i bussen osv

TDC taler som de har forstand og det er også grunden til at feks youtubes vildeste linie på docsis 3.0 er en forbrugsafregnet/begrænset 50/4, selvom de kunne køre 100/50mbit hvis de ellers brugte nogle penge på lidt infrastruktur.

Det er lidt ligesom dengang de stadig kørte på at ISDN var skidegodt og kørte reklamer for det på nationalt tv, på trods af resten af Danmark var skiftet til ADSL (som dog var begrænset til 2mbit/512kbit fordi TDC mente det ville støje med højere hastigheder på deres kobbernet)

Det her initiativ ville være rigtig godt til at tvinge ISP'erne til at lave bedre og større linier til folk.

At TDC ser det som en konkurrent viser bare hvor få fremtidsvisioner de har, de ville stadig nøjes med ISDN, hvis vi ikke havde andre spillere på markedet.
Gravatar #60 - zuriel
11. jul. 2009 15:33
Det vil der altid være basis for at en udbyder vil kunne føle sig forbigået og opleve "skævvridning" der snyder andre udbydere og stiller en anden bedre, så snart en offentligt myndighed (f.eks en kommune) har valgt en entreprenør over en anden, til en opgave.

Der skal TDC skal naturligvis have mulighed for at byde ind på opgaven (der dog strider mod deres kerneinteresser, hvorfor de næppe ville lægge sig voldsomt i selen i den forbindelse). Hvis de ikke har lige mulighed for at være med i den runde, og blive valgt hvis de har et mere fordelagtigt tilbud, så er der et problem, også for demokratiet hvis penge ødsles unødigt hvis det ikke er det samlet set bedste entreprenør tilbud der benyttes.

Men når så demokratiet og de folkevalgte har besluttet sig for den mest fordelagte entreprenør, så er der altså ikke noget at komme efter for de forsmåede, og det er helt og aldeles utilbørligt at en kapitalsøgende egeninteresse søger at knæte og stoppe den folkelige demokratiske vilje og interesse, bare fordi det passer en forsmået kapitalsøgende egeninteresse dårligt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login