mboost-dp1

ESA

ESA-rumsonde flyver tæt forbi asteroide

- Via ESA - , indsendt af ktg

Efter at være opsendt for over seks år siden, den 2. marts 2004, har den europæiske rumsonde Rosetta for nyligt kastet nyt lys over asteroiden Lutetia, efter den passerede den i en afstand på blot 3.162 km.

Passagen varede ikke særlig lang tid, da Rosetta fløj forbi den op til 130 km lange asteroide med en hastighed på 15 km/s . Det var dog nok til at indsamle en lang række informationer, heriblandt billeder i høj opløsning.

Lutetia vurderes til at stamme fra starten af solsystemets dannelse og er således 4,5 milliarder år gammel, hvilket underbygges af de mange kratere, der er fordelt overalt på dens overfladen.

Forskerne hos ESA skal nu til at analysere de mange data sendt tilbage fra rumsonden, og forventes på den baggrund endeligt at kunne bestemme alderen og typen af asteroiden.

I mellemtiden fortsætter Rosetta mod sit endelige mål, kometen Churyumov-Gerasimenko, som den møder 1. maj 2014, for i november 2014, at lande sonden Philae på overfladen af kometens kerne. Rosetta bliver ved kometen frem til december 2015.





Gå til bund
Gravatar #1 - inckie
14. jul. 2010 06:56
Så den kan også rejse tilbage i tiden den rumsonde, siden den kan følge den til 2015, og lande på den i 2014?
Gravatar #2 - BetaLyte
14. jul. 2010 07:55
Nogle rimelig sprøde billeder der er blevet taget af den astroide, ligner på en eller andet måde animationer, og ikke rigtige billeder.

Der kan man da også se at man ikke kan se stjerner i baggrunden! - Take that moonfreaks!

Hehe, billede #3 - "Hi-Res JPEG" - 517 x 567 xD
Ej, nogle af de andre billeder er da meget fint opløsning, men det lyder da bare lidt sjovt.
Gravatar #3 - Sikots
14. jul. 2010 08:24
Meget rumforskning kan jeg forstå bliver udført, men hvorfor hulen bruger man dog penge på at affotografere løssnupne småsten? Uden at være nørd nok til at nævne navne, ville jeg mene at der var andre asteroider i rummet som var bedre værd at undersøge. Lutetia er jo ikke større end at det minder mig lidt om grus fra haven...

/Offtopic
BetaLyte (2) skrev:
Nogle rimelig sprøde billeder der er blevet taget af den astroide, ligner på en eller andet måde animationer, og ikke rigtige billeder.

Præcis som vi har set andre projekter fra NASA *host* månelanding *host*

Én eller anden idiot skulle jo starte krigen - så lad det endelig være mig!
Gravatar #4 - Slettet Bruger [4001398840]
14. jul. 2010 08:55
Sikots (3) skrev:
Én eller anden idiot skulle jo starte krigen - så lad det endelig være mig!


too late



BetaLyte (2) skrev:
Take that moonfreaks!
Gravatar #5 - BetaLyte
14. jul. 2010 12:58
Shit - tænkte ikke engang på hvad jeg havde gjort.
What have I done?!
BetaLyte (2) skrev:
Take that moonfreaks!

Eej, det var jo bare for sjov jo, jeg mente det jo slet ikke jo. ...
Gravatar #6 - jonasdc94
14. jul. 2010 13:32
Åhhh nej.. Ikke endnu en nyhed der bliver spammet med om NASA lavede den landing eller ej...

[/sarcasme]
Gravatar #7 - ktg
14. jul. 2010 16:10
Sikots (3) skrev:
Meget rumforskning kan jeg forstå bliver udført, men hvorfor hulen bruger man dog penge på at affotografere løssnupne småsten?
Tjaaa... fordi det er skide spændende og fordi du ikke kan overskue konsekvenserne af grundforskning. Fordi det er den største asteroide som vi har nogensinde været i nærheden af - den tidligere rekordholder var ikke halvt så stor. En asteroide som kan være fra vores solsystems skabelse, og derfor kan give værdifuld viden omkring dets dannelsen for så mange milliarder år siden. Derudover er det en asteroide som forskere har kendt til i over 100 år, men som de ikke har vidst præcist hvad bestod af.

Derudover er det da meget interessant at høre om hvordan et stykke teknik, så langt væk fra jorden (Rosetta har også været forbi mars), kan udføre en 10 år lang mission i rummet, hægte sig til en komet og studere den og dens udvikling. Og så er det da endnu et plus at ikke kun amerikanske NASA kan komme med sådanne nyheder.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login