mboost-dp1
SXC - wmagni
tja vi har haft nul løsning de sidste par år.... altså indtil de lukkede os helt sidste år.
Og der er flere af mine tidligere kollegaer som er gået ned i løn i deres nye stillinger.
Men som udgangspunkt har jeg i mange år ment at vi alle i DK burde gå ned i løn af hensyn til konkurrence evnen
Og der er flere af mine tidligere kollegaer som er gået ned i løn i deres nye stillinger.
Men som udgangspunkt har jeg i mange år ment at vi alle i DK burde gå ned i løn af hensyn til konkurrence evnen
De nye tal tager dog ikke anciennitetsstigning med i beregning. Med anciennitet i tankerne ligger lønstigningen i stedet på 2,8 %.For IT folk eller den generelle stigning?
Nvm, kilden svarede:
Den gennemsnitlige lønstigning for en it-medarbejder på det private arbejdsmarked i perioden januar 2010 til januar 2011 har været på 2,8 procent, hvilket er det laveste niveau, vi har registreret i de sidste mange år.
slate (3) skrev:Men som udgangspunkt har jeg i mange år ment at vi alle i DK burde gå ned i løn af hensyn til konkurrence evnen
Enig
Bean (5) skrev:Gør det noget at en nyuddannet "kun" tjener 30000-35000 i stedet for 32000-37000? Det er da stadig en fornuftig løn hvis I spørger mig.
Spot on.
IT lønninger er for høje, men det hele starter ved boligerne. For dyre boliger kræver høje lønninger.
Jeg har selv en ganske pæn løn vil jeg mene (don't tell my boss!), men jeg har ikke råd til at købe den lejlighed jeg bor til leje i... Det er da noget af et skråplan - og det handler ikke om at jeg bor i en voldsomt stor lejlighed... Boligmillionærer er der for mange af...
Testa (10) skrev:Ligesom at bygge industrien har gået/går igennem deres med indgangen af Østeuropa, så er det it verdenens tur nu... Det triste for dem er så bare at der er konkurrencen meget højere, da de skal konkurrere på verdensplan også ikke bare regionalt.
Nu er det jo ikke noget nyt, med outsourcing.
arne_v (8) skrev:Der er markedspris på ejerboliger i Danmark.
Falder lønningerne så falder priserne.
Det er noget af en forsimpling. Lønninger spiller en rolle; men det gør den lave rente, låntyper og rentefradrag osse. Givet at der pilles ved de andre faktorer, så kan lavere løn sagtens forekomme samtidig med højere priser.
RANT ACTIVATED!
Glæder mig til den dag, hvor folk indser, at det ikke hjælper at man hele tide forsøge at få lønforhøjelser... forstå nu at dit arbejde er en hvis mængde kød, mælk, planter etc. værd og at det styres af udbud og efterspørgsel... Det hjælper ikke, at du vil have mere i løn for så bliver alle andre ting også nødt til at stige i pris...
Og elsker dem så kræver en høj løn, men ikke vil betale prisen for dansk producerede varer, da de er for dyre grundet høje danske lønninger... FacePalm!
//Rant terminated!
Glæder mig til den dag, hvor folk indser, at det ikke hjælper at man hele tide forsøge at få lønforhøjelser... forstå nu at dit arbejde er en hvis mængde kød, mælk, planter etc. værd og at det styres af udbud og efterspørgsel... Det hjælper ikke, at du vil have mere i løn for så bliver alle andre ting også nødt til at stige i pris...
Og elsker dem så kræver en høj løn, men ikke vil betale prisen for dansk producerede varer, da de er for dyre grundet høje danske lønninger... FacePalm!
//Rant terminated!
#16
Har du nogensinde prøvet at specificere en opgave for en inder?!?
Applikations/forretningskonsulenter koster næsten dobbelt så meget som udviklere. Udviklere er ganske rigtigt meget billigere i Indien,. men hvis nu applikationskonsulenten skal bruge tre gange så lang tid for at specificere en opgave så er der ikke meget fidus i outscourcing.
Det giver lidt sig selv at lønninerne ikke kan vokse hurtigere end økonomien generelt (ca. 1,5-2,5 pct./pa.). Sker dette får vi inflation.
Når nu nogle kan stige 5 pct. skyldes at der også er en anciennitetsmæssig faktor, eller vedkommende er blevet dygtigere til sit job.
Har du nogensinde prøvet at specificere en opgave for en inder?!?
Applikations/forretningskonsulenter koster næsten dobbelt så meget som udviklere. Udviklere er ganske rigtigt meget billigere i Indien,. men hvis nu applikationskonsulenten skal bruge tre gange så lang tid for at specificere en opgave så er der ikke meget fidus i outscourcing.
Det giver lidt sig selv at lønninerne ikke kan vokse hurtigere end økonomien generelt (ca. 1,5-2,5 pct./pa.). Sker dette får vi inflation.
Når nu nogle kan stige 5 pct. skyldes at der også er en anciennitetsmæssig faktor, eller vedkommende er blevet dygtigere til sit job.
#17
der for JEG TROR, understreger JEG TROR, der kommer til at ske er, at vi kommer til at se et drop af IT jobs i en periode indtil cheferne indser det måske ikke var så god en ide alligevel, med de argumenter som du selv kommer med. (fuck en lorte sætning)
Ligesom med Cloud. Det er en kende for hyped hvis du spørg mig...
der for JEG TROR, understreger JEG TROR, der kommer til at ske er, at vi kommer til at se et drop af IT jobs i en periode indtil cheferne indser det måske ikke var så god en ide alligevel, med de argumenter som du selv kommer med. (fuck en lorte sætning)
Ligesom med Cloud. Det er en kende for hyped hvis du spørg mig...
#18
True, en kollega der før havde arbejdet for KMD fortalte at de outsourcede sådan lidt af princip. De ansatte kunne se at det ikke var en god løsning. Men der var åbenbart gået politik i det.
Jeg tror outsourcing ser tillokkende ud fra direktionen eller bestyrelseslokalet. Resten af organisationen ser det ikke som en fordel da de skal leve med de høje transaktions-omkostninger. Transaktionsomkostninger er bagsiden af medaljen af outsourcing, det er eksempelvis øgede kontraktomkostninger, dyrere samarbejde osv. disse omkostninger er ofte skjulte når du har noget in-house, Men de bliver pinligt tydelige når man outsourcer...
True, en kollega der før havde arbejdet for KMD fortalte at de outsourcede sådan lidt af princip. De ansatte kunne se at det ikke var en god løsning. Men der var åbenbart gået politik i det.
Jeg tror outsourcing ser tillokkende ud fra direktionen eller bestyrelseslokalet. Resten af organisationen ser det ikke som en fordel da de skal leve med de høje transaktions-omkostninger. Transaktionsomkostninger er bagsiden af medaljen af outsourcing, det er eksempelvis øgede kontraktomkostninger, dyrere samarbejde osv. disse omkostninger er ofte skjulte når du har noget in-house, Men de bliver pinligt tydelige når man outsourcer...
problemet med outsourcing, at de bare ser på hvad det koster på papiret. at medarbejdere i danmark skal arbejde 3 gange mere pga indere laver oftere fejl, kan man ikke se. danske medarbejdere arbejder stadigvæk 37 timer. man kan ikke se på papiret, at opgaverne tager længere tid end normalt, eller er mere fejlfyldt
Vi fik 0% i stigning, men fik tilgengæld en bonus ordning. Så vi får en del af firmaets overskud.
Firmaet holder lønudgifterne nede, hvis det går dårlig. Men medarbejderne kan se en gulerod ved at lægge lidt ekstra arbejde og skabe overskud.
Kræver selvfølgelig også at medarbejderne har 100% info om hvordan det går i firmaet, og derfor får vi også en status hver måned om hvordan budgetterne og foreløbigt overskud ser ud. Og pt. ser det rigtig godt ud :)
Og jeg kan alligevel godt overleve flere år med 0% stigning og ingen bonus med den nuværende grundløn, så jeg klager ikke.
Firmaet holder lønudgifterne nede, hvis det går dårlig. Men medarbejderne kan se en gulerod ved at lægge lidt ekstra arbejde og skabe overskud.
Kræver selvfølgelig også at medarbejderne har 100% info om hvordan det går i firmaet, og derfor får vi også en status hver måned om hvordan budgetterne og foreløbigt overskud ser ud. Og pt. ser det rigtig godt ud :)
Og jeg kan alligevel godt overleve flere år med 0% stigning og ingen bonus med den nuværende grundløn, så jeg klager ikke.
VonDoom (17) skrev:Har du nogensinde prøvet at specificere en opgave for en inder?!?
Der hvor jeg arbejder har vi store udvikling centre i USA, Canada, Argentina, Spanien, Polen og Indien.
Jeg skriver ikke specifikationer, men jeg har mere end 10 års erfaring med indiske udviklere.
VonDoom (17) skrev:Udviklere er ganske rigtigt meget billigere i Indien,. men hvis nu applikationskonsulenten skal bruge tre gange så lang tid for at specificere en opgave så er der ikke meget fidus i outscourcing.
Der er ikke alle opgaver som egner sig til outsourcing.
Mindre opgaver hvor domain ekspertise er kultur afhængig kan det sjældent betale sig at få udspecificeret så detaljeret at en tilfældig udvikler i Indien kan lave det ordentligt.
Men med større opgaver så er man nødt til at udspecificere detaljeret uanset om udviklerne sidder i Indien eller i Danmark eller et tredie sted.
Og for andre opgaver er domain ekspertise global.
offerlam (18) skrev:der kommer til at ske er, at vi kommer til at se et drop af IT jobs i en periode indtil cheferne indser det måske ikke var så god en ide alligevel, med de argumenter som du selv kommer med. (fuck en lorte sætning)
offerlam (18) skrev:Ligesom med Cloud. Det er en kende for hyped hvis du spørg mig...
Nu er outsourcing til Indien jo ikke ligefrem nogen ny ide.
Det er noget som er sket i 15-20 år.
Det virker ikke specielt sandsynligt at cheferne efter så mange år skulle bliver "klogere" og opgive ideen med outsourcing.
Remmerboy (20) skrev:problemet med outsourcing, at de bare ser på hvad det koster på papiret. at medarbejdere i danmark skal arbejde 3 gange mere pga indere laver oftere fejl, kan man ikke se. danske medarbejdere arbejder stadigvæk 37 timer. man kan ikke se på papiret, at opgaverne tager længere tid end normalt, eller er mere fejlfyldt
Udfra firmaernes beslutning om at fortsætte med outsourcing kan man jo konkludere at det faktisk sparer penge også i virkelighedens verden.
Pally (12) skrev:Det er noget af en forsimpling. Lønninger spiller en rolle; men det gør den lave rente, låntyper og rentefradrag osse. Givet at der pilles ved de andre faktorer, så kan lavere løn sagtens forekomme samtidig med højere priser.
Øhrm, ja, men det understøtter alt sammen arne_v's pointe.
Huspriserne er nogle af de laveste i en generation, når man ser på boligudgifterne ift. lønningerne, hvilket kun forstærkes (og skyldes) den lave rente og den senere tids høje lønstigninger.
Med al respekt mener jeg, at der er brug for en lille sammenligning for at sætte det i kontekst, for jeg er snart træt af at høre folk pive over huspriserne.
Mine forældre købte hus i starten af 1980'erne, hvor renten nærmede sig 20 % og forblev i nabolaget i lang tid. Hele min fars indtægt, som udgjorde måske 60 % af mine forældres samlede indkomst, blev brugt på at betale renter og afdrag. Alligevel havde de et enkelt år, hvor renten netop ramte 20 %, hvor deres nettogæld var højere ved årets udgang efter alle deres afdrag.
I dag, derimod, nyder vi godt af dønningerne fra en boligbobbel, der brast for cirka to år siden, mens vi har bl.a. F1-lån og afdragsfrie lån. Således vil du nemt kunne låne til 2-3 %, ligesom du har mulighed for at stoppe dine afdrag, hvis du lyster.
Summa summarum, så har det aldrig været lettere og billigere at være førstegangshuskøber i de sidste 30 år, som det er nu.
idiotiskelogin (21) skrev:Det er 4 år siden vi fik hele 2%.
fennec (22) skrev:Vi fik 0% i stigning, men fik tilgengæld en bonus ordning. Så vi får en del af firmaets overskud.
Så må jeg være en af de skyldige mht. løntryk. Jeg har fået gode lønstigninger de sidste 3-4 år... 11 K. De 5K siden januar sidste år :)
Addendum
Det irriterer mig, at jeg ikke kan finde bedre kilder, men det må vente til senere, når jeg er færdig med dagens arbejde.
BT.dk skriver:
Disse tal skal selvfølgelig forholde sig til udviklingen i lønnen, men den tentative konklusion må lyde, at huspriserne er lavere end i 1990'erne og 2000'erne, og at de forventes at være lave de næste 15 år.
Fremtiden ser derfor lys ud for alle førstegangshuskøbere samt visse nuværende husejere. :)
Det irriterer mig, at jeg ikke kan finde bedre kilder, men det må vente til senere, når jeg er færdig med dagens arbejde.
BT.dk skriver:
http://www.bt.dk/danmark/boligpriser-vil-ligge-vandret-i-aarevis skrev:Prognosen forudser, at prisen på et 140 kvadratmeter hus til 1,8 millioner kroner blot vil stige med 140.000 kroner frem mod 2025 fraregnet effekten fra inflation.
- Den reale prisvækst for hele perioden forventes at blive på under otte procent, skriver avisen.
Til sammenligning steg huspriserne herhjemme med over 20 procent om året, op til finanskrisen brød ud og lukkede prisfesten på villavejene. Fra 1991 til 2006 steg realpriserne, altså fraregnet inflationen, med 136 procent.
Prognosen bygger på en forventning om, at der i de kommende år kun vil være svag økonomisk vækst i samfundet som følge af lav produktivitet og demografisk modvind, ifølge Jyllands-Posten.
- Ændrer dette sig, vil prognosen naturligvis også ændre sig, fastslår Home.
Korrigeret for inflation er boligpriserne siden midten af 1950'erne i snit steget 2,5 procent om året. Frem mod 2025 forventes en væsentlig lavere realvækst på kun 0,5 procent om året. Men der kan være fordele ved en flad udvikling på boligmarkedet.
- Markedet bliver mere gennemsigtigt, fordi huskøb ikke længere vil tiltrække spekulanter, skriver Jyllands-Posten.
Disse tal skal selvfølgelig forholde sig til udviklingen i lønnen, men den tentative konklusion må lyde, at huspriserne er lavere end i 1990'erne og 2000'erne, og at de forventes at være lave de næste 15 år.
Fremtiden ser derfor lys ud for alle førstegangshuskøbere samt visse nuværende husejere. :)
Jeg er på ingen måde utilfreds - tværtimod har jeg svært ved at se hvorfor lønningerne skulle stige og stige uden også at falde. Jeg er nyansat offentlig IT-medarbejder i den ret så specialiserede ende af IT-branchen. Min fagforening kunne ikke se andre udveje end at kræve et hav af specialtillæg ved forhandlingen. Intet kom igennem. Jeg endte på grundløn og selvom jeg har to uddannelser - den ene som kandidat i informationsvidenskab (AU), samt halvårs universitetskursus, så får min kæreste, som har en langt kortere uddannelse som socialrådgiver, præcis samme løn i sin stilling som offentligt ansat. Han kan heller ikke selv forstå det - jeg kan heller ikke helt se sammenhængen mellem uddannelse og løn men sådan er det og det er bedre end tiden på SU.
Anyways så er jeg enig i polemikken om at fagforeningerne efterhånden må burde forstå sammenhængskræften. Man kan ikke år efter år forvente lønstigninger. Det kan godt være det er en slåskamp men der skal være mening med galskaben og jeg synes det lyder underligt at arbejde automatisk blive mere værd over-night-ish. Lønforhøjelse skal gi mening - og det synes jeg ikke nødvendigvis det har gjort i mange år.
Anyways så er jeg enig i polemikken om at fagforeningerne efterhånden må burde forstå sammenhængskræften. Man kan ikke år efter år forvente lønstigninger. Det kan godt være det er en slåskamp men der skal være mening med galskaben og jeg synes det lyder underligt at arbejde automatisk blive mere værd over-night-ish. Lønforhøjelse skal gi mening - og det synes jeg ikke nødvendigvis det har gjort i mange år.
Kian (30) skrev:Han kan heller ikke selv forstå det - jeg kan heller ikke helt se sammenhængen mellem uddannelse og løn men sådan er det og det er bedre end tiden på SU.
Det handler i lige så høj grad om udbud og efterspørgsel (og derved de enkelte lønmodtageres og/eller fagforeningernes forhandlingsstyrke).
Kian (30) skrev:Anyways så er jeg enig i polemikken om at fagforeningerne efterhånden må burde forstå sammenhængskræften. Man kan ikke år efter år forvente lønstigninger.
Fuldstændigt enig. :)
#25: arne_v
i dag 00:03
der kommer til at ske er, at vi kommer til at se et drop af IT jobs i en periode indtil cheferne indser det måske ikke var så god en ide alligevel, med de argumenter som du selv kommer med. (fuck en lorte sætning)offerlam (#18)
Ligesom med Cloud. Det er en kende for hyped hvis du spørg mig...offerlam (#18)
Nu er outsourcing til Indien jo ikke ligefrem nogen ny ide.
Det er noget som er sket i 15-20 år.
Det virker ikke specielt sandsynligt at cheferne efter så mange år skulle bliver "klogere" og opgive ideen med outsourcing.
Når man ser på den her tråd og andre nyheder kan man se flere folk der beskriver det samme de andre har gjort i denne tråd.
Det er jo altid nemt at finde "undtagelsen der bekræfter reglen" jeg tror bare at det du beskriver er undtagelsen der bekræfter reglen... men det er bare min mening...
vandfarve (27) skrev:Øhrm, ja, men det understøtter alt sammen arne_v's pointe.
Jeg er ikke uenig i hans pointe, langt fra; jeg påpeger - hvilket han anerkender - at der er flere andre faktorer. Det ville være mere korrekt at sige, at der er en tæt sammenhæng mellem REAL-løn og huspriser. Og voila, det er din pointe.
Kian (30) skrev:og jeg synes det lyder underligt at arbejde automatisk blive mere værd over-night-ish.
Jeg ved ikke med dig, men jeg bliver hele tiden bedre/mere effektiv til mit arbejde. Dette skal naturligvis afspejles i min løn.
Desuden er der en lille ting der hedder inflation, dvs. at jeg skal have en lønstigning svarende til inflationen hvert år, ellers går jeg jo ned i (real)løn.
Mange tak Prosa, for at komme med den nyhed få dage før jeg skal forhandle løn.
Det skal nok gøre det lettere at forhandle lønnen op.
*sigh*
Det skal nok gøre det lettere at forhandle lønnen op.
*sigh*
VonDoom (35) skrev:Desuden er der en lille ting der hedder inflation, dvs. at jeg skal have en lønstigning svarende til inflationen hvert år, ellers går jeg jo ned i (real)løn.
Du har ret, hvis vi snakker om en perfekt lukket økonomi, men sådan ser verden (læs: Danmark) ikke ud.
Man kan ikke argumentere for, at ens realløn skal stige endsige fastholdes, hvis Danmarks inflation er højere end udlandet, da det ellers vil medføre ubalance for vores udenlandshandel.
En anden bemærkning er udbuddet og efterspørgslen, og hvis disse ændrer sig over en periode, så bør lønningerne også - generel inflation eller ej, deflation eller ej. Igen er Danmark ikke en lukket økonomi, men i høj grad påvirket af, hvorvidt Ben Benanke tørrer sig i røven med venstre eller højre hånd.
Desuden er inflation en sjov størrelse, og alene forventningen om inflation kan skabe inflation. At du argumenterer for, at du skal have lønstigninger, fordi der eksisterer inflation, forstyrker blot inflationen. Det er et altså et cirkelargument.
En sjov bemærkning: 3F kørte for et år eller to siden en kampagne med teksten "Inflation kommer af sig selv. Det gør din løn ikke", hvilket er et udtryk på linie med ovenstående. Inflationen kommer lige så lidt eller meget af sig selv, som lønstigninger.
Så inflation i sig selv og stigning i produktiviteten er ikke argumenter for lønstigninger.
VonDoom (35) skrev:Jeg ved ikke med dig, men jeg bliver hele tiden bedre/mere effektiv til mit arbejde. Dette skal naturligvis afspejles i min løn.
Desuden er der en lille ting der hedder inflation, dvs. at jeg skal have en lønstigning svarende til inflationen hvert år, ellers går jeg jo ned i (real)løn.
Inflationen har Vandfarve nævnt. Min pointe med over-night-ish var nærmere at selvfølgelig skal man ha løn hvis man er go. Ingen tvivl. Jeg oplever bare tit at IT-branchen har enormt høje lønninger - det blev tidligere nævnt at starten ligger på min 30.000 for en nyuddannet. Min startløn med to uddannelser er 24478 og to år før næste løntrin. Velkommen til det offentlige. Men jeg kan godt se pointen. Det giver mening at jeg får det jeg gør. Penge er sgu altid godt at ha men der skal være reson i det.
Før finanskrisen!Kian (38) skrev:det blev tidligere nævnt at starten ligger på min 30.000 for en nyuddannet.
Den reele startløn i det private er 26-28k i Jylland, og 28-30k i hovedstaden.
Dem som for over 30k i startløn, er typisk dem som er virkelig dygtige, og f.eks. har skrevet virksomhedsspeciale, eller vist hvor super de er gennem deres netværk.
En nyuddannet diplomingeniør skal ikke forvente at få et programmør-job i Århus til 30k+ lige pt.
vandfarve (27) skrev:Mine forældre købte hus i starten af 1980'erne, hvor renten nærmede sig 20 % og forblev i nabolaget i lang tid. Hele min fars indtægt, som udgjorde måske 60 % af mine forældres samlede indkomst, blev brugt på at betale renter og afdrag.
Er du sikker på at det var dyrere dengang?
Prøv og udregn:
rente*(1-fradragsværdi)-inflation
20%*(1-70%)-10% = -4%
3%*(1-33%)-2% = 0%
vandfarve (27) skrev:mens vi har bl.a. F1-lån og afdragsfrie lån. Således vil du nemt kunne låne til 2-3 %, ligesom du har mulighed for at stoppe dine afdrag, hvis du lyster.
F1 lån kommer med en risiko. Har man en stærk økonomi er det sansynligvis billigere og risikoen er ikke et problem. Men for dem som er spændt hårdt for er det en reel risiko.
Afdragsfrihed gør det jo ikke billigere at sidde i et hus. Det stopper bare den opsparing der er i et lån med afdrag.
vandfarve (29) skrev:Fra 1991 til 2006 steg realpriserne, altså fraregnet inflationen, med 136 procent.
vandfarve (29) skrev:Korrigeret for inflation er boligpriserne siden midten af 1950'erne i snit steget 2,5 procent om året. Frem mod 2025 forventes en væsentlig lavere realvækst på kun 0,5 procent om året.
vandfarve (29) skrev:Disse tal skal selvfølgelig forholde sig til udviklingen i lønnen, men den tentative konklusion må lyde, at huspriserne er lavere end i 1990'erne og 2000'erne, og at de forventes at være lave de næste 15 år.
Den tentative konklusion er at du vrøvler.
Reallønnen er steget mindre end 2.5% om året.
Det er faktisk forbløffende svært at finde historiske tal for realløn, men:
http://www.governmentdebt.dk/C1256BE2005737D3/side...
"AFLØNNING AF ARBEJDSKRAFT OG PRODUKTIVITET I DANMARK Figur 3"
hvor man kan læse at reallønnen 1980-2006 er steget med ca. 44% altså ca. 1.4% om året.
offerlam (32) skrev:Det er jo altid nemt at finde "undtagelsen der bekræfter reglen" jeg tror bare at det du beskriver er undtagelsen der bekræfter reglen... men det er bare min mening...
Personlige erfaringer med et par indere man kender fra et enkelt projekt kan sagtens være undtagelser der bekræftiger reglen.
Lad os tage IBM. De etablerede sig i Indien i 1992. Idag har de 75000 ansatte i Indien.
75000 undtagelser som bekræftiger reglen?
HP. De har opkøbt diverse firmaer i Indien stiftet i 1992 og 1998. Idag har de 38000 ansatte.
38000 undtagelser som bekræftiger reglen?
Oracle. 1994. 21000 ansatte.
21000 undtagelser?
Microsoft. 1998. 5500 ansatte.
5500 undtagelser?
Pally (34) skrev:Jeg er ikke uenig i hans pointe, langt fra; jeg påpeger - hvilket han anerkender - at der er flere andre faktorer. Det ville være mere korrekt at sige, at der er en tæt sammenhæng mellem REAL-løn og huspriser. Og voila, det er din pointe.
Der er præcis den sammenhæng at lave lønninger medfører lavere priser.
Den kendsgerning at der er andre faktorer ændrer ikke på det.
Du bliver nødt til at antage en implicit "alt andet lige" ellers er det umuligt at sige noget som helst.
Bil analogi: du har 2 biler og sælger 1 bil - hvormange biler har du så? A - 1 bil, B - det ved vi ikke man kunne jo også have købt nogle biler.
Eller mere teknisk:
dQ/dI er positiv for huse (og andre normal goder) selvom der eksisterer et Z hvor dQ/dZ er forskellig fra nul.
vandfarve (37) skrev:Man kan ikke argumentere for, at ens realløn skal stige endsige fastholdes, hvis Danmarks inflation er højere end udlandet, da det ellers vil medføre ubalance for vores udenlandshandel.
Måske.
Spørgsmålet er om man bør skyde skylden på fastholdelse af reallønnen eller på fast valuta kurs i dette tilfælde.
vandfarve (37) skrev:
Desuden er inflation en sjov størrelse, og alene forventningen om inflation kan skabe inflation. At du argumenterer for, at du skal have lønstigninger, fordi der eksisterer inflation, forstyrker blot inflationen. Det er et altså et cirkelargument.
Det er ikke et cirkel argument.
Men der er mulighed for selvforstærkende effekter.
Kian (38) skrev:Jeg oplever bare tit at IT-branchen har enormt høje lønninger - det blev tidligere nævnt at starten ligger på min 30.000 for en nyuddannet.
Windcape (39) skrev:Før finanskrisen!
Den reele startløn i det private er 26-28k i Jylland, og 28-30k i hovedstaden.
Der har sågar været nyuddannede med forventninger om både 32 og 35.
Men det er altså ret vildt.
Og man behøver ikke hyre indere i Indien for at komme under det niveau.
Firmaerne kan få en inder (med erfaring!) til Danmark for 31250 om måneden.
I USA kan de hyre nyuddannede for ca. 27500.
#42
Nej snakker jeg i forholdet til Danmark, danske firmaer og danske chefer samt danske behov...
Og jeg kunne ligeså grave X antal artikler op med firmaer der har trukket deres udvikling og produktion tilbage fordi det ikke var så godt som de havde håbet..
I sidste ende vil det her jo bare ende med påstand mod påstand hvorfor jeg skrev "jeg tror" fordi det er min udmiddelbare holdning.
Det er jo altid nemt at finde "undtagelsen der bekræfter reglen" jeg tror bare at det du beskriver er undtagelsen der bekræfter reglen... men det er bare min mening...offerlam (#32)
Personlige erfaringer med et par indere man kender fra et enkelt projekt kan sagtens være undtagelser der bekræftiger reglen.
Lad os tage IBM. De etablerede sig i Indien i 1992. Idag har de 75000 ansatte i Indien.
75000 undtagelser som bekræftiger reglen?
HP. De har opkøbt diverse firmaer i Indien stiftet i 1992 og 1998. Idag har de 38000 ansatte.
38000 undtagelser som bekræftiger reglen?
Oracle. 1994. 21000 ansatte.
21000 undtagelser?
Microsoft. 1998. 5500 ansatte.
5500 undtagelser?
Nej snakker jeg i forholdet til Danmark, danske firmaer og danske chefer samt danske behov...
Og jeg kunne ligeså grave X antal artikler op med firmaer der har trukket deres udvikling og produktion tilbage fordi det ikke var så godt som de havde håbet..
I sidste ende vil det her jo bare ende med påstand mod påstand hvorfor jeg skrev "jeg tror" fordi det er min udmiddelbare holdning.
# 37 & #38
OK, lige for at begrave vores latterlige diskussion om inflation:
DK er som Vandfarve rigtigt siger en åben økonomi, men så holder det sande i hans udsagn også op. Inflationen i DK er bestemt af den generelle inflation i Eurozonen eftersom DK har fastkurs overfor Euroen.
Dvs. at den danske inflation er eksternt givet fra den europæiske centralbank (ECB), og altså er hamrende ligeglad med de danske forbrugeres forventninger. ECB har i øvrigt en politik om at inflationen i EU skal holdes mellem 1,5 og 2,5 pct. pa.
Det eneste der kan ændre sig i DK hvis vi allesammen fik en lønstigning på 20 pct. er renten, dette er den eneste variabel der kan give sig i denne ligning.
Nej da, du skal da bare korrigere med prisindekset således at du fastholder dine priser i eksempelvis 2005 DKK. Data til dette kan man finde i Danmarks Statistikbank.
Men løntallene kan være svære, men er du medlem af en fagforening kan du få løntallene her.
OK, lige for at begrave vores latterlige diskussion om inflation:
DK er som Vandfarve rigtigt siger en åben økonomi, men så holder det sande i hans udsagn også op. Inflationen i DK er bestemt af den generelle inflation i Eurozonen eftersom DK har fastkurs overfor Euroen.
Dvs. at den danske inflation er eksternt givet fra den europæiske centralbank (ECB), og altså er hamrende ligeglad med de danske forbrugeres forventninger. ECB har i øvrigt en politik om at inflationen i EU skal holdes mellem 1,5 og 2,5 pct. pa.
Det eneste der kan ændre sig i DK hvis vi allesammen fik en lønstigning på 20 pct. er renten, dette er den eneste variabel der kan give sig i denne ligning.
arne_v (41) skrev:Det er faktisk forbløffende svært at finde historiske tal for realløn, men
Nej da, du skal da bare korrigere med prisindekset således at du fastholder dine priser i eksempelvis 2005 DKK. Data til dette kan man finde i Danmarks Statistikbank.
Men løntallene kan være svære, men er du medlem af en fagforening kan du få løntallene her.
Al snakken om priser, inflation etc. er relativt ligegyldig... De har kun relation til lønninger i forbindelse med hvad folk TROR de er berettiget til at få i løn, ikke hvad de REELT set er berettiget til!
Hvad vi er berettiget til i løn er kun bestemt af produktivitet, udbud og efterspørgsel (tilsat en dosis inerti). Set fra en Danskers side er det ikke en god ting...
Vores produktivitet er ikke særlig god, udbuddet af arbejdskraft stiger kraftigt (bare Kina uddanner 1/2 million ingeniører om året), og efterspørgslen stiger men langt fra så hurtigt som efterspørgslen.
Der er så mange af jer der taler nedsættende om Inderes/Kineseres evner og produktivitet, og de er da heller ikke på højde med os.... endnu!
MEN... de bliver hele tiden bedre!
Bare over de sidste 5 år er de stormet fremad, og de er ikke stoppet op. For 5 år siden havde de ikke laget af erfarne folk der kunne guide resten, men det har de nu. Deres lag af mellemledere er begyndt at fyldes ud med relativt kompetente folk, og der bliver stadig flere af dem.
Glem hvordan situationen er i dag! Vær hellere bekymret for hvordan den er om 5 år! Det I klager over er kun den spæde begyndelse!
Til den tid ER de lige så gode som os, men koster stadig kun det halve at ansætte. Hvad sker der med de sidste resterende arbejdspladser her til den tid?
Svar: Enten kommer vi til at gå (kraftigt) ned i løn og 'benefits', eller også har vi ikke noget arbejde!
Vi har levet en meget beskyttet tilværelse fordi vi har haft et 'monopol' på videnarbejde, men det monopol er nu endegyldigt brudt. For at se hvad der vil ske kan I bare kigge på alle de andre områder hvor det er sket.... Råstofforædling, lav-teknologisk industri, sværindustri, hitech industri osv. Hvor er de arbejdspladser nu?
Den store forskel er at DENNE gang er der ikke noget tilbage som kan tage over! Videnarbejde var det sidste område hvor vi i vesten havde et monopol tilbage...
Hvad vi er berettiget til i løn er kun bestemt af produktivitet, udbud og efterspørgsel (tilsat en dosis inerti). Set fra en Danskers side er det ikke en god ting...
Vores produktivitet er ikke særlig god, udbuddet af arbejdskraft stiger kraftigt (bare Kina uddanner 1/2 million ingeniører om året), og efterspørgslen stiger men langt fra så hurtigt som efterspørgslen.
Der er så mange af jer der taler nedsættende om Inderes/Kineseres evner og produktivitet, og de er da heller ikke på højde med os.... endnu!
MEN... de bliver hele tiden bedre!
Bare over de sidste 5 år er de stormet fremad, og de er ikke stoppet op. For 5 år siden havde de ikke laget af erfarne folk der kunne guide resten, men det har de nu. Deres lag af mellemledere er begyndt at fyldes ud med relativt kompetente folk, og der bliver stadig flere af dem.
Glem hvordan situationen er i dag! Vær hellere bekymret for hvordan den er om 5 år! Det I klager over er kun den spæde begyndelse!
Til den tid ER de lige så gode som os, men koster stadig kun det halve at ansætte. Hvad sker der med de sidste resterende arbejdspladser her til den tid?
Svar: Enten kommer vi til at gå (kraftigt) ned i løn og 'benefits', eller også har vi ikke noget arbejde!
Vi har levet en meget beskyttet tilværelse fordi vi har haft et 'monopol' på videnarbejde, men det monopol er nu endegyldigt brudt. For at se hvad der vil ske kan I bare kigge på alle de andre områder hvor det er sket.... Råstofforædling, lav-teknologisk industri, sværindustri, hitech industri osv. Hvor er de arbejdspladser nu?
Den store forskel er at DENNE gang er der ikke noget tilbage som kan tage over! Videnarbejde var det sidste område hvor vi i vesten havde et monopol tilbage...
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund