mboost-dp1
SXC - Gokoroko
Jeg synes personligt der skal lidt mere IT ind over undervisningen i folkeskolen. Men synes dog ikke programmering skal være en af dem.
I stedet skulle de lærer lidt om de basale ting omkring en computer, hvordan man opfører sig og bevæger sig rundt på nettet osv. i den stil.
I stedet skulle de lærer lidt om de basale ting omkring en computer, hvordan man opfører sig og bevæger sig rundt på nettet osv. i den stil.
Jeg må indrømme, at jeg heller ikke helt kan se hvordan programmering skulle være en del af folkeskolen. Der er knap nok lærere, der kan finde ud af at undervise i generel IT.
Pil istedet iPad'en ud af hænderne på eleverne - det er et ubrugeligt værktøj i det virkelige liv og lær dem at bruge en alm. PC. Min 8 årige nevø vidste ikke hvad en mus var, da han fik min aflagte PC.
Det er langt fra alle, der kommer til at programmere - så hold det da som et valgfag de steder hvor der findes en lærer med kompetencer til at undervise i det.
Pil istedet iPad'en ud af hænderne på eleverne - det er et ubrugeligt værktøj i det virkelige liv og lær dem at bruge en alm. PC. Min 8 årige nevø vidste ikke hvad en mus var, da han fik min aflagte PC.
Det er langt fra alle, der kommer til at programmere - så hold det da som et valgfag de steder hvor der findes en lærer med kompetencer til at undervise i det.
#1
Det havde jeg os i folkeskolen for 15 år siden.. Så regner med det stadig er der.
Men jeg synes heller ikke de skal uddanne folk til dataloger som Bjørn siger. Men jeg synes godt man kan introducere programmering.
Måske kunne man bruge sådan noget her:
https://codecombat.com/
Det havde jeg os i folkeskolen for 15 år siden.. Så regner med det stadig er der.
Men jeg synes heller ikke de skal uddanne folk til dataloger som Bjørn siger. Men jeg synes godt man kan introducere programmering.
Måske kunne man bruge sådan noget her:
https://codecombat.com/
#3
Det kunne være en mulighed.
Men programmering synes jeg bare ikke hører hjemme i skolen. Der er ikke særlig mange af dem der bliver noget inden for programmering alligevel, da det er en lille uddannelse for tiden. Ved godt der er mange der tager den, men den er stadig lille i forhold til så mange andre.
Til gengæld skulle man lærer dem at bruge en computer, og vide basis tingene på den.
Vi har ikke særlig gode IT lærer i folkeskolen alligevel.
Det kunne være en mulighed.
Men programmering synes jeg bare ikke hører hjemme i skolen. Der er ikke særlig mange af dem der bliver noget inden for programmering alligevel, da det er en lille uddannelse for tiden. Ved godt der er mange der tager den, men den er stadig lille i forhold til så mange andre.
Til gengæld skulle man lærer dem at bruge en computer, og vide basis tingene på den.
Vi har ikke særlig gode IT lærer i folkeskolen alligevel.
Nu ved jeg ikke om der er mere til citat end
"det 'kke folkeskolens opgave at uddanne dem til dataloger"
Men med den argumentation, så skulle undervisning i et fag jo åbenbart medfører at jeg både er tolk i tysk, engelsk og fransk, matematiker, atlet, kemiker, historiker, teolog i kristendom etc.
Den holder jo ikke og sådan fungere undervisningen i folkeskolen ikke. Det skal jo give børn og unge en bred faglighed, lære dem at kunne begå sig i verden og skabe interesse for de forskellige undervisningsmuligheder længere fremme i livet.
Jeg synes programmering og IT undervisning er vigtig og der kommer kun mere og mere af den slags jobs og karriere muligheder i fremtiden. Faktisk ærger jeg mig over at jeg den dag i dag ikke rigtig fik muligheden og dermed interessen.
Men også helt basale ting burde være en del af folkeskolen. Jeg synes faktisk også at husholdningsøkonomi burde være en del af undervisningen i folkeskolen. Statistikken for unge ned dårlig økonomi og kviklån taler sit tydelige sprog, og de ender med at blive en stor belastning for samfundet.
Folkeskolen har efter min mening spillet fuldstændig fallit. Vi diskutere noget så latterligt som om det skal være kristendomsundervining eller religionsundervisning. Men ting som kan have stor indflydelse på unges fremtidsmuligheder bliver forkastet.
Vi falder bagud i diverse internationale tests og svaret på det problem er altid "mere undervisning" og lektiecafer. Aldrig bedre undervisning, nye indlæringsmetoder eller nye fag.
Folkeskolen er en taberfabrik. Og kun børn med kloge, resourcerstærke forældre får den indlæring fra deres forældre, som folkeskolen forsømmer
"det 'kke folkeskolens opgave at uddanne dem til dataloger"
Men med den argumentation, så skulle undervisning i et fag jo åbenbart medfører at jeg både er tolk i tysk, engelsk og fransk, matematiker, atlet, kemiker, historiker, teolog i kristendom etc.
Den holder jo ikke og sådan fungere undervisningen i folkeskolen ikke. Det skal jo give børn og unge en bred faglighed, lære dem at kunne begå sig i verden og skabe interesse for de forskellige undervisningsmuligheder længere fremme i livet.
Jeg synes programmering og IT undervisning er vigtig og der kommer kun mere og mere af den slags jobs og karriere muligheder i fremtiden. Faktisk ærger jeg mig over at jeg den dag i dag ikke rigtig fik muligheden og dermed interessen.
Men også helt basale ting burde være en del af folkeskolen. Jeg synes faktisk også at husholdningsøkonomi burde være en del af undervisningen i folkeskolen. Statistikken for unge ned dårlig økonomi og kviklån taler sit tydelige sprog, og de ender med at blive en stor belastning for samfundet.
Folkeskolen har efter min mening spillet fuldstændig fallit. Vi diskutere noget så latterligt som om det skal være kristendomsundervining eller religionsundervisning. Men ting som kan have stor indflydelse på unges fremtidsmuligheder bliver forkastet.
Vi falder bagud i diverse internationale tests og svaret på det problem er altid "mere undervisning" og lektiecafer. Aldrig bedre undervisning, nye indlæringsmetoder eller nye fag.
Folkeskolen er en taberfabrik. Og kun børn med kloge, resourcerstærke forældre får den indlæring fra deres forældre, som folkeskolen forsømmer
Programmering burde som minimum være et valgfag i folkeskolen.
Jeg har lige skrevet mig op til Game2Grow der fokusere på at undervise fokleskole elever i spiludvikling, så nogen steder kan man da vælge det.
Jeg kan huske da jeg gik i folkeskole fik jeg i det mindste muligheden for at kunne lære Pascal på en aftenskole.
Men ja, folkeskolen sucks, de gider ikke engang opdatere deres pensum længe har været out of date.
Har de nogen god grund til f.eks. ikke at lære hvad grundfarverne rent faktisk er? Er det bare nemmere at sige det er rød blå og gul?
Jeg har lige skrevet mig op til Game2Grow der fokusere på at undervise fokleskole elever i spiludvikling, så nogen steder kan man da vælge det.
Jeg kan huske da jeg gik i folkeskole fik jeg i det mindste muligheden for at kunne lære Pascal på en aftenskole.
Men ja, folkeskolen sucks, de gider ikke engang opdatere deres pensum længe har været out of date.
Har de nogen god grund til f.eks. ikke at lære hvad grundfarverne rent faktisk er? Er det bare nemmere at sige det er rød blå og gul?
Some programmør vil jeg insistere på at grundfarverne er rød, grøn og blå.kblood (7) skrev:Har de nogen god grund til f.eks. ikke at lære hvad grundfarverne rent faktisk er? Er det bare nemmere at sige det er rød blå og gul?
Forhåbenligt ikke. Dataloger er uddannet i at forske i matematik.Taco (6) skrev:"det er ikke folkeskolens opgave at uddanne dem til dataloger"
Jeg vil da hellere at vi lærte dem at programmere. Hvilket ikke rigtig har noget med datalogi at gøre.
Claus Jørgensen (8) skrev:Some programmør vil jeg insistere på at grundfarverne er rød, grøn og blå.kblood (7) skrev:Har de nogen god grund til f.eks. ikke at lære hvad grundfarverne rent faktisk er? Er det bare nemmere at sige det er rød blå og gul?
Det er så bare ikke det vi lærer.
Se, selv denne side prøver at sige det er rød, blå og gul:
http://analysesiden.dk/farver/
Men det er jo nemlig rød grøn og blå, men det er ikke det som er i vores folkeskoles pensum.
http://analysesiden.dk/farver/
Men det er jo nemlig rød grøn og blå, men det er ikke det som er i vores folkeskoles pensum.
Folkeskolen kan i forvejen ikke følge med udviklingen indenfor it, de har ingen jordisk chance for at stampe kompetencerne op ad jorden. Typen der gerne vil være folkeskolelærer er bare ikke teknisk anlagt ligesom de færreste it har kompetencer indenfor pædagogik :-D
Der er ikke noget nyt i, at alle midler bliver kanaliseret til kræftbehandlingen, alt andet er ligegyldigt.
Der er ikke noget nyt i, at alle midler bliver kanaliseret til kræftbehandlingen, alt andet er ligegyldigt.
#7, 12, et al.: Det er ikke folkeskolen der er forkert på den. Det er fordi der er flere farvesystemer.
RYB (Red, Yellow, Blue) er et subtraktivt system. Altså starter man med 'hvid' og fjerner (absorberer) noget. Dette bruger man når man blander pigment til maling. I dag bruger man dog oftere CMY(Cyan, Magenta, Yellow) eller CMYK (CMY + Key, som er sort)
RGB er mere eller mindre det modsatte. Man start med (0,0,0) som er sort og tilføjer farver. Dette bruges mest til computerskærme og lign.
Altså giver det ganske god mening at undervise i RYB, da CMYK er lidt sværere at forklare en 6 årig.
RYB (Red, Yellow, Blue) er et subtraktivt system. Altså starter man med 'hvid' og fjerner (absorberer) noget. Dette bruger man når man blander pigment til maling. I dag bruger man dog oftere CMY(Cyan, Magenta, Yellow) eller CMYK (CMY + Key, som er sort)
RGB er mere eller mindre det modsatte. Man start med (0,0,0) som er sort og tilføjer farver. Dette bruges mest til computerskærme og lign.
Altså giver det ganske god mening at undervise i RYB, da CMYK er lidt sværere at forklare en 6 årig.
Jeg er meget skeptisk overfor at gøre undervisning i programmering obligatorisk i folkeskolen.
Jeg kan ikke se formålet.
Mulig målsætning: lære elever at bruge IT, finde information, være kritisk i forhold til information, beskytte deres computer og deres privatliv
Min vurdering af relevans for folkeskole: vigtigt emne som folkeskolen absolut bør dække.
Min vurdering af om undervisning i programmering hjælper med at opfylde målsætning: programmering er stort set ligegyldigt for emnet.
Mulig målsætning: skaffe software udviklere til det fremtidige arbejdsmarkede.
Min vurdering af relevans for folkeskole: ikke vigtigt - software udvkling er vel noget som kun 1-2-3 procent vil skulle arbejde med - det er svært at begrunde et oblogatorisk fag med noget så få skal arbejde med.
Min vurdering af om undervisning i programmering hjælper med at opfylde målsætning: lidt grumset - den konkrete undervisning vil være ubrugelig i forhold til arbejdsmarkedet da niveauet vil være for lavt, men det er muligt at det ville kunne øge søgningen til udannelser med programmings indhold.
Der er en grundliggende forskel på programmering og de traditionelle folkeskole fag såsom dansk, matematik, engelsk, husgerning, sløjd etc..
De traditionelle fag er noget som langt de fleste får brug for.
Programmering er noget som kun de færreste får brug for.
I den henseende er programmering mere ligesom latin.
Jeg kan ikke se formålet.
Mulig målsætning: lære elever at bruge IT, finde information, være kritisk i forhold til information, beskytte deres computer og deres privatliv
Min vurdering af relevans for folkeskole: vigtigt emne som folkeskolen absolut bør dække.
Min vurdering af om undervisning i programmering hjælper med at opfylde målsætning: programmering er stort set ligegyldigt for emnet.
Mulig målsætning: skaffe software udviklere til det fremtidige arbejdsmarkede.
Min vurdering af relevans for folkeskole: ikke vigtigt - software udvkling er vel noget som kun 1-2-3 procent vil skulle arbejde med - det er svært at begrunde et oblogatorisk fag med noget så få skal arbejde med.
Min vurdering af om undervisning i programmering hjælper med at opfylde målsætning: lidt grumset - den konkrete undervisning vil være ubrugelig i forhold til arbejdsmarkedet da niveauet vil være for lavt, men det er muligt at det ville kunne øge søgningen til udannelser med programmings indhold.
Der er en grundliggende forskel på programmering og de traditionelle folkeskole fag såsom dansk, matematik, engelsk, husgerning, sløjd etc..
De traditionelle fag er noget som langt de fleste får brug for.
Programmering er noget som kun de færreste får brug for.
I den henseende er programmering mere ligesom latin.
#16
Ud fra din logik? hvad så med fag some matematik, hvor eleverne algebra, statistisk og alt det andet. Kommer de sjælendt til at anvende og sjældnere til arbejde med.
Hvad med dansk, hvorfor lærer de at skrive noveller, kun et få tal bliver forfatttre.
Og lad os slet ikke starte på fysik/kemi, kæft hvor skal eleverne igennem meget især kemisk ligegyldig viden.
Ud fra din logik? hvad så med fag some matematik, hvor eleverne algebra, statistisk og alt det andet. Kommer de sjælendt til at anvende og sjældnere til arbejde med.
Hvad med dansk, hvorfor lærer de at skrive noveller, kun et få tal bliver forfatttre.
Og lad os slet ikke starte på fysik/kemi, kæft hvor skal eleverne igennem meget især kemisk ligegyldig viden.
#18 Tjaa, synes nu der er ting i de fag som er grundlæggende godt at vide. Statistik er vidst ikke det man lære mest af i folkeskolen, hvis man gør er det på et meget lavt niveau.
#16 Måske, men har man ikke valgfag fra 7. - 9. klasse? Programmering virker da til at kunne være mindst lige så brugbart som tysk. Desuden har man nok først et niveau af engelsk, dansk og matematik til at kunne få så meget ud af programmering i de klasse trin.
#16 Måske, men har man ikke valgfag fra 7. - 9. klasse? Programmering virker da til at kunne være mindst lige så brugbart som tysk. Desuden har man nok først et niveau af engelsk, dansk og matematik til at kunne få så meget ud af programmering i de klasse trin.
#16
Og det er ikkke fordi at jeg ikke mener at Danmark har et problem.
Det er mit klare indtryk at:
- interessen for programmering er faldende
- det faglige niveau for programmering er kraftigt faldende
Det bliver en katastrofe i de kommende år for at finde gode udviklere i Danmark.
Men programmering i folkeskolen er næppe løsningen.
Snarere:
* hæv matematik niveauet i gymnasiet
* indfør et valgfrit programmerings fag i gymnasiet (3G) på et rimeligt niveau
* afskaf alle kortvarige programmerings uddannelser inkl. datamatiker
* indfør en ny 4 årig bachelor og lav heftig propaganda for stort optag (4 cifret !!)
Og det er ikkke fordi at jeg ikke mener at Danmark har et problem.
Det er mit klare indtryk at:
- interessen for programmering er faldende
- det faglige niveau for programmering er kraftigt faldende
Det bliver en katastrofe i de kommende år for at finde gode udviklere i Danmark.
Men programmering i folkeskolen er næppe løsningen.
Snarere:
* hæv matematik niveauet i gymnasiet
* indfør et valgfrit programmerings fag i gymnasiet (3G) på et rimeligt niveau
* afskaf alle kortvarige programmerings uddannelser inkl. datamatiker
* indfør en ny 4 årig bachelor og lav heftig propaganda for stort optag (4 cifret !!)
Grundfarverne for lys er:
rød, grøn, blå == de 3 frekvenser lys vi kan skelne imellem.
Hvis man blander rødt og grønt lys, snyder man øje til at se gult. Da det er frekvensen i mellem rødt og grønt.
Grundfarverne for maling er:
cyan (anti rød), magenta (anti grøn), gul (anti blå)
Hvis man blander (anti blå) og (anti rød) maling, reflekter den kun grøn.
Du vil andrig kunne blande med maling frem til cyan og magenta, hvis du kun har farverne rød, gul, blå. de er derfor ikke grundfarver. Alligevel blev jeg som barn fyld med disse forkerte oplysninger. Som jeg først fik aflært da jeg var omkring 25.
rød, grøn, blå == de 3 frekvenser lys vi kan skelne imellem.
Hvis man blander rødt og grønt lys, snyder man øje til at se gult. Da det er frekvensen i mellem rødt og grønt.
Grundfarverne for maling er:
cyan (anti rød), magenta (anti grøn), gul (anti blå)
Hvis man blander (anti blå) og (anti rød) maling, reflekter den kun grøn.
Du vil andrig kunne blande med maling frem til cyan og magenta, hvis du kun har farverne rød, gul, blå. de er derfor ikke grundfarver. Alligevel blev jeg som barn fyld med disse forkerte oplysninger. Som jeg først fik aflært da jeg var omkring 25.
Rainmeter (18) skrev:hvad så med fag some matematik, hvor eleverne algebra, statistisk og alt det andet. Kommer de sjælendt til at anvende og sjældnere til arbejde med.
Alle der vil læse fag indenfor naturvidenskab, ingeniør, lægevidenskab, samfundsvidenskab og business kommer til at bruge langt mere matematik end folkeskolen tilbyder.
Meget af folkeskole matematik kan og bliver også anvendt i helt almindelig hverdag. Formentligt ikke så formaliseret men alligevel.
Rainmeter (18) skrev:Hvad med dansk, hvorfor lærer de at skrive noveller, kun et få tal bliver forfatttre.
Formålet med dansk er ikke at forberede en forfatter karriere. Formålet med dansk er at forstå, tale, læse og skrive sproget herunder mere avancerede sproglige konstruktioner med sarkasme, ironi, metaforer, ordspil og hvad ved jeg.
Det har alle brug for.
Rainmeter (18) skrev:Og lad os slet ikke starte på fysik/kemi, kæft hvor skal eleverne igennem meget især kemisk ligegyldig viden.
Basal fysik og kemi er faktisk vigtig. De fleste kommer i nærheden af elektrisk strøm, syrer/basiske væsker etc.. Alle laver (ubevist) fysiske beregninger næsten hver dag.
kblood (19) skrev:Måske, men har man ikke valgfag fra 7. - 9. klasse? Programmering virker da til at kunne være mindst lige så brugbart som tysk.
Jeg tror at der er langt flere der kommer til at bruge tysk end der kommer til at bruge at programmere.
Men OK - der er nok flere der kommer til at programmere end der får brug for latin.
:-)
arne_v (20) skrev:#16
Det bliver en katastrofe i de kommende år for at finde gode udviklere i Danmark.
Men programmering i folkeskolen er næppe løsningen.
Snarere:
* hæv matematik niveauet i gymnasiet
* indfør et valgfrit programmerings fag i gymnasiet (3G) på et rimeligt niveau
* afskaf alle kortvarige programmerings uddannelser inkl. datamatiker
* indfør en ny 4 årig bachelor og lav heftig propaganda for stort optag (4 cifret !!)
Dine løsningsforslag giver jeg ikke meget for. Du får ikke flere dygtige software-udviklere ved at gøre det sværere at uddanne sig, tværtimod.
Det valgfri programmeringsfag er i øvrigt allerede vidt udbredt i de danske tekniske gymnasier, så vidt jeg ved.
Programmering er nemt, det er sjovt og det formår samtidig at være teknisk udfordrende. Jeg kan huske i folkeskolen, at der var opgaver i sprog-fagene jeg elskede og der var opgaver, jeg ikke kunne udstå. Jeg elskede diktat, krydsord, match-ordet-med-betydningen og alle de andre små tekniske lege, man engang i mellem blev stillet over for. Programmering giver samme lystfølelse.
Personer der øver programmering udvikler deres evne til at løse tekniske problemer og det er der udbyttet af programmeringsundervisningen er - deres IT-kundskaber i form af webbrowsing, regneark og tekst-dokumenter kan være fløjtende ligegyldige. Lige nu er det praktisk talt kun matematikken, der i foleskolen giver et egentligt udbytte i forhold til teknisk problemløsning og det er ikke i nærheden af hvad programmering ville give. Jeg formoder, at hvis programmering blev indført fra de lave klasser i folkeskolen, på lige fod med matematik og dansk, jamen så ville vi 9 år efter stå med den generation af unge studerende, der har haft det højeste potentiale nogensinde.
Og måske mere end 10 (2 semester kurser) ECTS point værd af programmeringsfag på datalogi linjerne?arne_v (20) skrev:#16
Og det er ikkke fordi at jeg ikke mener at Danmark har et problem.
Det er mit klare indtryk at:
- interessen for programmering er faldende
- det faglige niveau for programmering er kraftigt faldende
Det bliver en katastrofe i de kommende år for at finde gode udviklere i Danmark.
Men programmering i folkeskolen er næppe løsningen.
Snarere:
* hæv matematik niveauet i gymnasiet
* indfør et valgfrit programmerings fag i gymnasiet (3G) på et rimeligt niveau
* afskaf alle kortvarige programmerings uddannelser inkl. datamatiker
* indfør en ny 4 årig bachelor og lav heftig propaganda for stort optag (4 cifret !!)
Personligt så jeg hellere at man lage Datamatiker og Software Ingeniør sammen (da IT Ingeniør kun eksistere i København). Problemer i dag er at Software Ingeniør fokusere primært på el (altså hardcore hardware!) igennem det meste af bachelor (diplomingenør) delen, og det er meget lidt specialisering inden for software udvikling på kandidaten (civilingeniør)
Hvis man tog det bedste af datamatiker uddannelsen (hvilket nok er værd 20-25 ETCS points i alt, ud af hele uddannelsen), og kombinerede det med ingeniør delen i dag, så tror jeg man kunne få en rigtig god uddannelse.
Alternativt, så skal vi have noget ala. ITU i Aarhus og Odense som erstatning for Datamatiker uddannelserne.
Sverige er bedre en Danmark på det punkt. Datalogi på KTH og Stockholms Universitet er langt mere ala. DTU/ITU, end det er Datalogi på AU. Og Svenskerne har droppet alle de korte videregående uddannelser, og har et mere strømlinet system hvor det er en bachelor eller ingenting.
Men til gengæld er deres bachelor så mindre teoretisk (hvilket nok vil skuffe arne_v og kasperd), men kvaliteten af deres nyuddannede er rigtig god -- Vi ansatte en nyuddannet kandidat fra KTH sidste efterår, og hun har været et super produktivt medlem af vores hold, et godt stykke over forventningerne til en nyuddannet (Jeg har set datalogi kandidater fra Indian... og Danmark, skrive værre kode)
DatalogAarhus (24) skrev:
Du får ikke flere dygtige software-udviklere ved at gøre det sværere at uddanne sig, tværtimod.
Situationen idag er at der er alt for få på et højt niveau og nok eller næsten nok på et alt for lavt niveau.
Det kan der være forskellige forklainger på.
Men at alt for mange starter på en uddannelse på fo rlavt niveau og derefter går ud på job markedet er vel en rimelig plausibel forklarings model.
Der er også den mulighed at der er for få som har evnerne til det høje niveau. Men for det første betyder det jo at vi ikke kan gøre noget. For det andet lyder det mærkeligt at indere generelt skulle have bedre evner for IT end danskere.
Jeg har derimod svært ved at tro på at programmering i folkeskolen vil give et massivt skift fra datamatiker til bachelor og kandidat uddannelser. Måske vil det give en stigning for både datamatiker og de længere uddannelser. Det vil hjælpe lidt på antallet med højt niveau og skabe arbejdsløshed blandt datamatikere. Så kunne man supplere med noget kampagne evt. adgangsbegrænsning på datamatiker for at styre flere over mode de længere uddannelser. Men i bedste fald virker det som en nødløsning og i værste fald vild et ikke virke.
DatalogAarhus (24) skrev:Det valgfri programmeringsfag er i øvrigt allerede vidt udbredt i de danske tekniske gymnasier, så vidt jeg ved.
Det var jeg så ikke klar over. Hvordan er niveauet?
DatalogAarhus (24) skrev:Programmering er nemt,
Det passer vist ikke med virkeligheden.
Software udvikling og projekter er vel pr;get af fejl, forsinkelser og fordyrelser i lang større omfang end andre udviklinger og projekter.
DatalogAarhus (24) skrev:Personer der øver programmering udvikler deres evne til at løse tekniske problemer og det er der udbyttet af programmeringsundervisningen er
Interessant tanke.
Og jeg kan godt følge den.
Men jeg ved ikke om niveauet i folkeskolen vil være højt nok til at opnå dette.
Jeg ser hellere et fag omkring privatøkonomi og budget styring end et specifikt fag som kodning.
Kodning høre ærligt talt slet ikke til i folkeskolen som et fag.
Kodning høre ærligt talt slet ikke til i folkeskolen som et fag.
arne_v (20) skrev:* afskaf alle kortvarige programmerings uddannelser inkl. datamatiker
* indfør en ny 4 årig bachelor og lav heftig propaganda for stort optag (4 cifret !!)
Claus Jørgensen (25) skrev:Personligt så jeg hellere at man lage Datamatiker og Software Ingeniør sammen (da IT Ingeniør kun eksistere i København). Problemer i dag er at Software Ingeniør fokusere primært på el (altså hardcore hardware!) igennem det meste af bachelor (diplomingenør) delen, og det er meget lidt specialisering inden for software udvikling på kandidaten (civilingeniør)
Hvis man tog det bedste af datamatiker uddannelsen (hvilket nok er værd 20-25 ETCS points i alt, ud af hele uddannelsen), og kombinerede det med ingeniør delen i dag, så tror jeg man kunne få en rigtig god uddannelse.
Der er ikke så stor forskel mellem disse.
Jeg vil gå så vidt som at postulere at vi er langt tættere på hinanden end for 5-6 år siden.
:-)
Useful (27) skrev:Jeg ser hellere et fag omkring privatøkonomi og budget styring end et specifikt fag som kodning.
Kodning høre ærligt talt slet ikke til i folkeskolen som et fag.
Men desværre ikke noget somm politikere vil kunne profilere sig på.
http://www.computerworld.dk/art/237542/de-danske-s...
"Udviklingen på området betyder, at vi i fremtiden kommer til at leve i en virkelighed, hvor det kan være en hindring at være "non-coder", og det giver naturligvis anledning til nogle meget alvorlige overvejelser," siger han.
ikke-sparsommelig lyder ikke nær så cool som non-coder.
Fakta er at programmering kan bruges i hele verden. Tysk er ikke engang i top 5 over mest talte sprog.
Programmering er nemt, det er kun hvis man kommer op på et højt niveau at det ikke er nemt. Jeg lærte programmering imens jeg gik i folkeskole, ja, det er da nemt at lave fejl, men nu er en af de store grunde til de mange fejl indenfor programmering vidst ofte at man bruge dumme udviklingsmetoder som vandfaldsmodellen hvor man ikke fokusere på kvalitet, men kun kvantitet og et fast mål.
Det prøver man da på at rette op på, men alle de fejlede projekter man hører om, det er ofte virksomheder der arbejder for det offentlige og er tvunget til at følge vandfalds modellen, og den holder specielt ikke til ting der tager over et år at udvikle.
Programmering kan ofte hjælpe med at give en bedre forståelse for matematik.
Teknisk skole har i over 10 år haft programmering som et fag, ved så ikke om det er valgfag eller ej. Det er et rimeligt lavt niveau, men det er jo så også fordi at ALLE forventes at have ingen kendskab til programmering på gymnasie niveau, og det er jo klart når der ingen muligheder er for lige at lære lidt grundlæggende programmering i folkeskolen.
Det er nemmere end det nogensinde har været, at lære at programmere.
Programmering er nemt, det er kun hvis man kommer op på et højt niveau at det ikke er nemt. Jeg lærte programmering imens jeg gik i folkeskole, ja, det er da nemt at lave fejl, men nu er en af de store grunde til de mange fejl indenfor programmering vidst ofte at man bruge dumme udviklingsmetoder som vandfaldsmodellen hvor man ikke fokusere på kvalitet, men kun kvantitet og et fast mål.
Det prøver man da på at rette op på, men alle de fejlede projekter man hører om, det er ofte virksomheder der arbejder for det offentlige og er tvunget til at følge vandfalds modellen, og den holder specielt ikke til ting der tager over et år at udvikle.
Programmering kan ofte hjælpe med at give en bedre forståelse for matematik.
Teknisk skole har i over 10 år haft programmering som et fag, ved så ikke om det er valgfag eller ej. Det er et rimeligt lavt niveau, men det er jo så også fordi at ALLE forventes at have ingen kendskab til programmering på gymnasie niveau, og det er jo klart når der ingen muligheder er for lige at lære lidt grundlæggende programmering i folkeskolen.
Det er nemmere end det nogensinde har været, at lære at programmere.
kblood (31) skrev:
Det er nemmere end det nogensinde har været, at lære at programmere.
Så er det vel næppe et problem at det sker i starten af det uddannelsesled som har behov for programmering? Men øh.. Det er nemmere end nogensinde at lære stort set alt.
Folkeskolen har til formål at gøre eleverne uddannelsesparater, ikke starter på tilfældige uddannelser ud fra hvad der lige er "in".
Der er intet der taler for, at behovet for at lære programmering bliver så generelt at det bør dækkes i folkeskolen.
At lære et andetsprog, uanset hvor brugt det er, falder derimod lige i formålet for folkeskolen, at lære dem omkring andre kulture og sprog, fordi det styrker evnen til at lære helt overordnet og styrker den alsidige udvikling (Som også er del af folkeskolens formål)
Jeg forstår ærlig talt ikke hvorfor man vil have programmering ind i folkeskolen, det er helt malplaceret at have fag i så specifikke ting.
kblood (31) skrev:Fakta er at programmering kan bruges i hele verden.
Jo.
Diverse programmeringsvaerktoejer og ekskeveringsmiljøer opfører sig ens over hele verden. Fordi de er ens.
Men du kan ikke kommunikere med et andet levende menneske via programmering uden at have et fælles menneskesprog.
kblood (31) skrev:Det er nemmere end det nogensinde har været, at lære at programmere.
Det er nok korrekt.
Men af en eller anden grund bliver folk alligevel ringere og ringere til det.
kblood (31) skrev:Programmering er nemt, det er kun hvis man kommer op på et højt niveau at det ikke er nemt.
Det er et af problemerne.
Programmering er nemt på niveau hvor uddannelser ofte bevæger sig, men svært på det niveau som der er brug for i projekter ude i virkeligheden.
kblood (31) skrev:men nu er en af de store grunde til de mange fejl indenfor programmering vidst ofte at man bruge dumme udviklingsmetoder som vandfaldsmodellen hvor man ikke fokusere på kvalitet, men kun kvantitet og et fast mål.
Det prøver man da på at rette op på, men alle de fejlede projekter man hører om, det er ofte virksomheder der arbejder for det offentlige og er tvunget til at følge vandfalds modellen, og den holder specielt ikke til ting der tager over et år at udvikle.
Der er mange som tror at de store offentlige IT skandaler ville kunne undgåes ved at bruge agil fremfor vandfald.
Jeg er meget skeptisk.
#6: +1
Jeg tænker at man ville have glæde i folkeskolen af at eleverne får en basis viden om IT og jeg tænker også at det er vigtigt at de bliver klar over HVAD et programmeringssprog er....
Det er tydeligt at "Bjørn" ikke har den store indsigt i IT.
Det at eleverne får en basis viden om IT og at de får en fornemmelse af hvad et programmeringssprog er og at der er mange forskellige programmeringssprog,
Modsat "Bjørn" så menee jeg IKKE at det er det samme som at de uddannes til dataloger.
Det tyder på at "Bjørn" ikke har noget begreb om hvad datalog uddannelsen EGENTLIG dækker over...
Når det er sagt, så virker det dog til at folkeskolen hænger så meget i bremsen at de ikke engang får lært eleverne halvdelen af det nuværende pensum i samtlige fag...
Så før man spekulerer på at indføre mere (nødvendig) viden, så skal den eksisterende folkeskole have et løft så den nuværende fungerer...
Jeg er dog enig i at indførsel af basal økonomi undervisning i folkeskolen, også er meget hårdt tiltrængt
Jeg tænker at man ville have glæde i folkeskolen af at eleverne får en basis viden om IT og jeg tænker også at det er vigtigt at de bliver klar over HVAD et programmeringssprog er....
Det er tydeligt at "Bjørn" ikke har den store indsigt i IT.
Det at eleverne får en basis viden om IT og at de får en fornemmelse af hvad et programmeringssprog er og at der er mange forskellige programmeringssprog,
Modsat "Bjørn" så menee jeg IKKE at det er det samme som at de uddannes til dataloger.
Det tyder på at "Bjørn" ikke har noget begreb om hvad datalog uddannelsen EGENTLIG dækker over...
Når det er sagt, så virker det dog til at folkeskolen hænger så meget i bremsen at de ikke engang får lært eleverne halvdelen af det nuværende pensum i samtlige fag...
Så før man spekulerer på at indføre mere (nødvendig) viden, så skal den eksisterende folkeskole have et løft så den nuværende fungerer...
Jeg er dog enig i at indførsel af basal økonomi undervisning i folkeskolen, også er meget hårdt tiltrængt
Eleverne får behov for matematik
Eleverne får behov for at kunne bruge en computer (og vide hvad det er)
Programmering er tæt knyttet til de 2 ovenstående
Skal de noget med naturvidenskab så får de behov for at kunne kode
De får behov for at bruge digitale enheder som fx computere, dette involverer at benytte programmer på enheden. At have kendskab til kode kan give en større forståelse for de programmer man bruger.
Eleverne får behov for at kunne bruge en computer (og vide hvad det er)
Programmering er tæt knyttet til de 2 ovenstående
Skal de noget med naturvidenskab så får de behov for at kunne kode
De får behov for at bruge digitale enheder som fx computere, dette involverer at benytte programmer på enheden. At have kendskab til kode kan give en større forståelse for de programmer man bruger.
#36 Men igen, hvor skulle de få råd til kompetencerne? - Underviser man i programmering for begyndere i det private får man det dobbelt af folkeskoleærer, så vil folkeskolen hellere have to matematiklærer end én programmeringslære.
Det kommer ikke til at ske, før vi begynder at prioritere uddannelse og det ser ikke så længe stemmerne ligger i kræftbehandling og ældrepleje
Det kommer ikke til at ske, før vi begynder at prioritere uddannelse og det ser ikke så længe stemmerne ligger i kræftbehandling og ældrepleje
Ni (37) skrev:Underviser man i programmering for begyndere i det private får man det dobbelt af folkeskoleærer
Hvilken uddannelse kræver det? Hvor sender jeg en ansøgning? :)
CBM (36) skrev:
De får behov for at bruge digitale enheder som fx computere, dette involverer at benytte programmer på enheden. At have kendskab til kode kan give en større forståelse for de programmer man bruger.
Men hvor nødvendig er den viden lige?
Lad os tage en meget stor arbejdsgruppe der har med computere i daglige dagen.. Kontor ansatte..
Hvad nytte hjælper det en kontor ansat at have viden omkring koden bag indfak eller excel.
De kommer ALDRIG til at se en kode, og programmerne bliver mere og mere brugervenlige i deres UI.
Som jeg skrev tidligere, så er der Game2Grow som er en gruppe der tilbyder programmerings undervisning til folkeskole elever. Der er ikke så mange folkeskoler der vil betale for det, men det sker og er gerne udenfor skoletiden. Så det er jo ikke fordi der ikke er nogen der gerne vil lære programmering.
Som andre også skriver, så ligger programmering tæt op af matematik og almen IT undervisning, det er med til at give en dybere forståelse.
#34 Men pointen som er kommet frem flere gange er at folkeskolen skal jo ikke sørge for at eleverne kan lave det næste Windows eller en Office pakke, de skal bare kunne forstå hvad programmering er og hvad et programmerings sprog er. Destro yngre man er, desto nemmere har man ved at lære. Det kan godt være man skal kunne snakke med folk for at kunne vide hvad man skal programmere, men når det gælder programmering er det jo gerne engelsk man snakker alligevel. Tysk som nævnt tidligere, er ikke specielt vigtigt at lære på det internationale marked.
Så som valgfag synes jeg kun det giver god mening med programmering, det passer bedre sammen med de fag man allerede har i folkeskolen og IT er trods alt noget vi prøver at fokusere på i Danmark. Så ved man også om programmering er noget for én før man kommer og kan vælge det som valgfag på teknisk skole osv.
Som andre også skriver, så ligger programmering tæt op af matematik og almen IT undervisning, det er med til at give en dybere forståelse.
#34 Men pointen som er kommet frem flere gange er at folkeskolen skal jo ikke sørge for at eleverne kan lave det næste Windows eller en Office pakke, de skal bare kunne forstå hvad programmering er og hvad et programmerings sprog er. Destro yngre man er, desto nemmere har man ved at lære. Det kan godt være man skal kunne snakke med folk for at kunne vide hvad man skal programmere, men når det gælder programmering er det jo gerne engelsk man snakker alligevel. Tysk som nævnt tidligere, er ikke specielt vigtigt at lære på det internationale marked.
Så som valgfag synes jeg kun det giver god mening med programmering, det passer bedre sammen med de fag man allerede har i folkeskolen og IT er trods alt noget vi prøver at fokusere på i Danmark. Så ved man også om programmering er noget for én før man kommer og kan vælge det som valgfag på teknisk skole osv.
kblood (40) skrev:Tysk som nævnt tidligere, er ikke specielt vigtigt at lære på det internationale marked.
Igen, den sproglige lære bringer meget mere med sig, end at kunne et andet sprog, ting som læner sig direkte op af folkeskolens formål..
Noget programmering ikke gør, og ingen af jer synes at argumentere for det. Det skal åbenbart indgå i folkeskolen, fordi.
Det er jo fint nok, at programmering kan give en dybere forståelse af matematik. Men skal niveauet i folkeskolen til at være dybere?
Det er rigtigt at det kan give en dybere forståelse for IT, men giver det en bedre indgang til IT læring, end den vi allerede ser i folkeskolen?
Den korte og den lange er, at man sidder her, fordi man har en interesse og lyst inden for et emne, og mener derfor at det er lige interessant eller vigtigt for alle andre.
jeg vil faktisk gå så vidt, at sige hvis du smider programmering ind i folkeskolen, kommer du til at tabe en røvfuld unger, der simpelthen ikke har motivation til at lære noget så specifikt og tæske kedeligt.
Jeg er bange for at det ville skabe en endnu større kløft imellem den "almene" bruger og den interesserede bruger af IT
I folkeskolens Fysik/Kemi lærer eleverne om ioners bindinger, de grundlæggende fysiske love, og atomernes opbygning. Dette er helt almindelig basisviden for den verden vi lever i, og derfor vigtigt at eleverne forstår.
I den verden vi lever i foregår næsten alting digitalt, og kun meget få arbejdspladser involverer ikke en computer på ét eller andet tidspunkt. I fritiden vinder den digitale verden også mere og mere indpas. I denne sammenhæng dækker digitalt over alle elektroniske produkter, der gør brug af ét eller flere programmer for at udføre deres funktion.
I kraft af at det er vigtigt at eleverne får en basisviden om vores verden i fagene Fysik/Kemi, så må det også, alt andet lige, være vigtigt at de får en basisviden om de mange elektroniske produkter der anvendes. Hermed menes ikke hvert produkt specifikt, men mere i almén forstand.
Denne undervisning kunne, helt banalt, bestå af følgende:
1. Hvad sker der inde i computeren/telefonen/fjernsynet, når der trykkes på en knap?
2. Hvordan finder de elektroniske apperat frem til det ønskede resultat?
3. Hvad er kode, og hvordan er det knyttet til elektroniske apperater?
4. Hvordan laves kode, og hvad er programmering?
5. Programmér din egen Lego-robot.
Rigtigt mange i dag er bange for teknologi, ikke kun blandt de ældre, men også teenagere. En frygt for at det kan gå grueligt galt, hvis de trykker på det forkerte på deres computer, helt fra harmløse fejlbeskeder til kritiske systemfejl. Det er en frygt som trives i største velbehag, hvis udbredelsen af Scareware er nogen indikation.
Ved at fjerne noget af mystikken, der svæver om elektroniske apperater, og hvordan de fungerer, bliver eleverne uddannet til at være mere trygge ved at anvende dem. Jo mere tryg man er for noget, des større selvsikkerhed får man også for det, og dermed større velvilje til at eksperimentere.
At undervise i programmering, og elektroniske apperater generelt, fører dermed til at fremtidige generationer selv kan stille relevante kritiske spørgsmål til reklamer de møder på internettet, sige fra over for Scareware, og undgå Phishing.
Ydermere sænker det også invisteringsrisikoen for deres arbejdsgivere, da den påkrævede uddannelse på arbejdspladsen ikke længere indebærer at gøre dem tryg ved at anvende en computer.
Derudover får de fremtidige generationer også mere respekt for elektroniske apperater, og behandler dem ansvarligt. Hvilket altså vil sige at der ikke lige bliver samlet et USB stik op fra gaden og koblet i firmaets computere.
Alle vinder.
Undtagen dem der forsøger at tjener penge på folks teknologiske uvidenhed.
I den verden vi lever i foregår næsten alting digitalt, og kun meget få arbejdspladser involverer ikke en computer på ét eller andet tidspunkt. I fritiden vinder den digitale verden også mere og mere indpas. I denne sammenhæng dækker digitalt over alle elektroniske produkter, der gør brug af ét eller flere programmer for at udføre deres funktion.
I kraft af at det er vigtigt at eleverne får en basisviden om vores verden i fagene Fysik/Kemi, så må det også, alt andet lige, være vigtigt at de får en basisviden om de mange elektroniske produkter der anvendes. Hermed menes ikke hvert produkt specifikt, men mere i almén forstand.
Denne undervisning kunne, helt banalt, bestå af følgende:
1. Hvad sker der inde i computeren/telefonen/fjernsynet, når der trykkes på en knap?
2. Hvordan finder de elektroniske apperat frem til det ønskede resultat?
3. Hvad er kode, og hvordan er det knyttet til elektroniske apperater?
4. Hvordan laves kode, og hvad er programmering?
5. Programmér din egen Lego-robot.
Rigtigt mange i dag er bange for teknologi, ikke kun blandt de ældre, men også teenagere. En frygt for at det kan gå grueligt galt, hvis de trykker på det forkerte på deres computer, helt fra harmløse fejlbeskeder til kritiske systemfejl. Det er en frygt som trives i største velbehag, hvis udbredelsen af Scareware er nogen indikation.
Ved at fjerne noget af mystikken, der svæver om elektroniske apperater, og hvordan de fungerer, bliver eleverne uddannet til at være mere trygge ved at anvende dem. Jo mere tryg man er for noget, des større selvsikkerhed får man også for det, og dermed større velvilje til at eksperimentere.
At undervise i programmering, og elektroniske apperater generelt, fører dermed til at fremtidige generationer selv kan stille relevante kritiske spørgsmål til reklamer de møder på internettet, sige fra over for Scareware, og undgå Phishing.
Ydermere sænker det også invisteringsrisikoen for deres arbejdsgivere, da den påkrævede uddannelse på arbejdspladsen ikke længere indebærer at gøre dem tryg ved at anvende en computer.
Derudover får de fremtidige generationer også mere respekt for elektroniske apperater, og behandler dem ansvarligt. Hvilket altså vil sige at der ikke lige bliver samlet et USB stik op fra gaden og koblet i firmaets computere.
Alle vinder.
Undtagen dem der forsøger at tjener penge på folks teknologiske uvidenhed.
Useful (41) skrev:
jeg vil faktisk gå så vidt, at sige hvis du smider programmering ind i folkeskolen, kommer du til at tabe en røvfuld unger, der simpelthen ikke har motivation til at lære noget så specifikt og tæske kedeligt.
At programmering er kedeligt er en fordom som du og mange andre ikke-indviede har og den bidrager til, at det primært kun er computernørderne, der gider give sig i kast med det.
Jeg ser det i øvrigt som fejlagtigt, at se på programmering som noget meget specifikt. Tekniske problemer gennemsyrer vores hverdag og det at kunne udtrykke passende løsninger - uafhængigt af om IT-systemer er involverede - er en særdeles brugbar egenskab.
Hvis man spørger en tilfældig person, hvad der ville skulle til for at man kunne automatisere en systematisk manipulation af et regneark med et bestemt format, så formoder jeg, at de fleste mennesker ville komme til kort, selv hvis de forstod opgaven. Noget så simpelt som følgende ville være en plan:
1. Indlæs regnearket
2. Find de rette steder i regnearket at læse fra og skrive til
3. Foretag rettelsen i regnearket
4. Skriv regnearket ud til en ny fil
En person der kender til basal programmering, ville snildt kunne opstille sådan en plan for hvordan det skulle gøres og det er der værdi i - selv uden at vide at indlæsningen f.eks. er en disciplin, der kaldes for parsing eller uden de umiddelbart kunne udtrykke løsningen konkret i kode.
DatalogAarhus (43) skrev:
At programmering er kedeligt er en fordom som du og mange andre ikke-indviede har og den bidrager til, at det primært kun er computernørderne, der gider give sig i kast med det.
Ej stop nu det pis.
Du er uenig med mig, men det betyder sgu ikke jeg er fordomsfuld og ignorant.
Jeg er uddannet pædagog og har speciale i børn og unge. Jeg har erfaret at du nærved kan få nogen af børnene til at sove, bare ved at snakke om programmering. fordi de ikke har MOTIVATION eller INTERESSE for det emne, som de meget vel aldrig kommer til at skulle bruge aktivt.
Jeg ser det i øvrigt som fejlagtigt, at se på programmering som noget meget specifikt. Tekniske problemer gennemsyrer vores hverdag og det at kunne udtrykke passende løsninger - uafhængigt af om IT-systemer er involverede - er en særdeles brugbar egenskab.
Du sætter bare en ubetinget forbindelse i mellem de to ting? Fedt, men baseret på hvad? Hvad får dig til at mene, at undervisning i programmering vil styrke den generalle evne til at løse tekniske problemer?
Hvis man spørger en tilfældig person, hvad der ville skulle til for at man kunne automatisere en systematisk manipulation af et regneark med et bestemt format, så formoder jeg, at de fleste mennesker ville komme til kort, selv hvis de forstod opgaven
Det var da også et hamrende specifikt behov?
Min søster er dog Cand.Merc. i sidenpåstol og hun har ikke modtaget undervisning i programmering, men derimod undervisning i manipulation af diverse programmer som hun ville møde i sit arbejde, som excel, indfak og alt det gøjl.
Så hun ville nok godt kunne løse dit regneark problem uden at vide det store om programmering generelt.
#41 Du forstår vidst ikke helt hvad det betyder med dybere forståelse. At man forstår det som man allerede lære, bedre. Når man er i 7. klasse og derover, begynder man at lære ting i matematik som måske ikke virker nyttigt, men med programmering kan man nemmere give eksempler på hvad det kan bruges til.
Eksemplet som blev givet med Excel er jo at man programmere i Excel.
Det vil jo være et valgfag, derfor burde det være dem med en smule interesse som tager faget. Jeg skulle vælge tysk for der var ikke rigtigt andet at vælge, men har da haft minus brug for det. Enten kunne det ikke bruges i praksis eller også var engelsk bare langt bedre og hurtigere at bruge da vi begge er bedre til det sprog.
Du kommer ind på at sproglig lære bringer mere med sig... okay? Der er allerede dansk og engelsk i folkeskolen, så hvor vigtigt er det lige også at kunne vælge tysk og fransk? Jeg kan godt nok ikke se hvorfor de skulle være vigtigere end programmering.
Vi lever i en tid hvor det er ret almindeligt at skulle kunne lave hjemmesider, regneark og meget meget mere som i sidste ende gør at vi efterhånden har lige så meget brug for programmering som vi har for fysik og kemi. Igen, det vil være på et meget lavt niveau, og det kan gøres spændende hvis man prøver.
F.eks. Scratch har et meget lavt indgangs niveau og er på dansk. Det giver end et godt indblik i programmerings logik og kan læres på omkring en time. Så er der HTML hvor man skal kunne kode lidt, men burde kunne læres på 2-3 lektioner. Vil de så lære mere om det, så er det noget de kan gøre i fritiden, men pludselig er programmering ikke noget totalt ukendt.
Eksemplet som blev givet med Excel er jo at man programmere i Excel.
Det vil jo være et valgfag, derfor burde det være dem med en smule interesse som tager faget. Jeg skulle vælge tysk for der var ikke rigtigt andet at vælge, men har da haft minus brug for det. Enten kunne det ikke bruges i praksis eller også var engelsk bare langt bedre og hurtigere at bruge da vi begge er bedre til det sprog.
Du kommer ind på at sproglig lære bringer mere med sig... okay? Der er allerede dansk og engelsk i folkeskolen, så hvor vigtigt er det lige også at kunne vælge tysk og fransk? Jeg kan godt nok ikke se hvorfor de skulle være vigtigere end programmering.
Vi lever i en tid hvor det er ret almindeligt at skulle kunne lave hjemmesider, regneark og meget meget mere som i sidste ende gør at vi efterhånden har lige så meget brug for programmering som vi har for fysik og kemi. Igen, det vil være på et meget lavt niveau, og det kan gøres spændende hvis man prøver.
F.eks. Scratch har et meget lavt indgangs niveau og er på dansk. Det giver end et godt indblik i programmerings logik og kan læres på omkring en time. Så er der HTML hvor man skal kunne kode lidt, men burde kunne læres på 2-3 lektioner. Vil de så lære mere om det, så er det noget de kan gøre i fritiden, men pludselig er programmering ikke noget totalt ukendt.
Useful (41) skrev:kblood (40) skrev:Tysk som nævnt tidligere, er ikke specielt vigtigt at lære på det internationale marked.
Igen, den sproglige lære bringer meget mere med sig, end at kunne et andet sprog, ting som læner sig direkte op af folkeskolens formål..
Noget programmering ikke gør, og ingen af jer synes at argumentere for det. Det skal åbenbart indgå i folkeskolen, fordi.
Igen, programmering læner sig jo direkte op af folkeskolens formål, at du påstår det ikke gør viser jo at du ikke har særligt god forståelse for hvad programmering er eller hvorfor det kan give mening i folkeskolen. Det er jo ikke uden grund at man rent faktisk laver programmerings undervisning til folkeskole elever.
Jeg tænker at selvom HTML er ekstremt simpelt så kunne det fx inddrages i matematik undervisning. ..
Du laver en HTML side der kan ligge 2 tal sammen fx... og vupti
..
Så lærer du lidt om Web/hjemmesider, programmering og matematik. ...
Det er der vel ikke noget galt i ?
Selv den mest håbløse matematik lærer kunne vel sætte sig ned en weekend og finde ud af hvordan man laver en simpel HTML side med en smule matematik i?
Dog syntes jeg stadig det skulle suppleres med en smule basal IT undervisning
Da jeg gik i folkeskole i de glade 90ere, der havde vi IT undervisning
Du laver en HTML side der kan ligge 2 tal sammen fx... og vupti
..
Så lærer du lidt om Web/hjemmesider, programmering og matematik. ...
Det er der vel ikke noget galt i ?
Selv den mest håbløse matematik lærer kunne vel sætte sig ned en weekend og finde ud af hvordan man laver en simpel HTML side med en smule matematik i?
Dog syntes jeg stadig det skulle suppleres med en smule basal IT undervisning
Da jeg gik i folkeskole i de glade 90ere, der havde vi IT undervisning
kblood (45) skrev:Du forstår vidst ikke helt hvad det betyder med dybere forståelse. At man forstår det som man allerede lære, bedre.
Vi arbejder traditionelt med to forståelser af læring, dyb kontra bred. Folkeskolen skal arbejde med den brede læring, for at skabe den mest alsidige udvikling og mest alsidige uddannelsesparathed.
Når man snakker om dyb læring, snakker man ikke om at lære det man allerede ved bare bedre, men lære mere dybdegående ting, der så også kan gøre man bliver bedre til det man allerede ved.
Den dybe læring har vi det videre uddannelsessystem til, så man kan gå i dybden med de nødvendige ting der, istedet for at drukne børnene i folkeskolen med alle de muligheder de kunne ende med at kunne få brug for.
kblood (45) skrev:Jeg skulle vælge tysk for der var ikke rigtigt andet at vælge, men har da haft minus brug for det. Enten kunne det ikke bruges i praksis eller også var engelsk bare langt bedre og hurtigere at bruge da vi begge er bedre til det sprog.
Du bliver ved med at tale som om, at folkeskolen skal lære dig konkrete og brugbare ting udelukkende.
Man vægter sproglig undervisning fordi man har bevist flere gange igennem tiden, at læring af et andetsprog styrker din alsidige udvikling. det er derfor det er indskrevet direkte i loven.
kblood (45) skrev:Du kommer ind på at sproglig lære bringer mere med sig... okay? Der er allerede dansk og engelsk i folkeskolen, så hvor vigtigt er det lige også at kunne vælge tysk og fransk? Jeg kan godt nok ikke se hvorfor de skulle være vigtigere end programmering.
Det er fordi at man skal forsøge at gøre børnene interesseret i at lære, og der er valgmuligheder inden for den sproglige læring kun en god ting, så man kan ramme så bredt som muligt.
kblood (45) skrev:Vi lever i en tid hvor det er ret almindeligt at skulle kunne lave hjemmesider, regneark og meget meget mere som i sidste ende gør at vi efterhånden har lige så meget brug for programmering som vi har for fysik og kemi.
Gør vi nu også det? Langt de fleste arbejdspladser jeg har oplevet, har haft personale uddannet indenfor de emner, specifikt til at tage sig af de emner. Hvornår er det blevet almindeligt, at tilfældige ansatte skal tage sig af økonomien? eller IT styringen?
Helt basalt set, er det da en skidt udvikling, hvis man istedet for at udlicitere opgaver som hjemmeside design vælger amatører inden for egne rækker for at spare penge. Det er en skidt udvikling (Hvis nu den er sand)
Fysik og kemi i folkeskolen er som sådan hellere ikke nødvendigvis brugsfagligt funderet.
kblood (45) skrev:Igen, programmering læner sig jo direkte op af folkeskolens formål, at du påstår det ikke gør viser jo at du ikke har særligt god forståelse for hvad programmering er eller hvorfor det kan give mening i folkeskolen.
Jamen hvilken del af folkeskolens formål specifikt, mener du programmering læner sig op af?
Det helt okay at være uenig, men kom da lige med noget konkret når du vil sige jeg ikke forstår noget.
(Det bliver lidt trættende med jeres "Du tager fejl fordi du ikke ved bedre" retorik)
Useful (44) skrev:DatalogAarhus (43) skrev:
At programmering er kedeligt er en fordom som du og mange andre ikke-indviede har og den bidrager til, at det primært kun er computernørderne, der gider give sig i kast med det.
Ej stop nu det pis.
Du er uenig med mig, men det betyder sgu ikke jeg er fordomsfuld og ignorant.
Det er en fordom, at programmering er kedeligt, så jeg ved ikke, hvad det er, du vil have, jeg skal sige.
Useful (44) skrev:DatalogAarhus (43) skrev:Jeg ser det i øvrigt som fejlagtigt, at se på programmering som noget meget specifikt. Tekniske problemer gennemsyrer vores hverdag og det at kunne udtrykke passende løsninger - uafhængigt af om IT-systemer er involverede - er en særdeles brugbar egenskab.
Du sætter bare en ubetinget forbindelse i mellem de to ting? Fedt, men baseret på hvad? Hvad får dig til at mene, at undervisning i programmering vil styrke den generalle evne til at løse tekniske problemer?
Fordi programmering er at løse tekniske problemer igen og igen og igen, ligesom det at gå er at bevæge den ene fod ind foran den anden igen og igen og igen. Det er vitterligt i samme omfang, det kommer til udtryk.
Useful (44) skrev:Hvis man spørger en tilfældig person, hvad der ville skulle til for at man kunne automatisere en systematisk manipulation af et regneark med et bestemt format, så formoder jeg, at de fleste mennesker ville komme til kort, selv hvis de forstod opgaven
Det var da også et hamrende specifikt behov?
Ja, det var et konkret eksempel. /facepalm
Useful (44) skrev:
Min søster er dog Cand.Merc. i sidenpåstol og hun har ikke modtaget undervisning i programmering, men derimod undervisning i manipulation af diverse programmer som hun ville møde i sit arbejde, som excel, indfak og alt det gøjl.
Så hun ville nok godt kunne løse dit regneark problem uden at vide det store om programmering generelt.
Det var ikke min pointe. Det kan fint være, at hun ville kunne finde ud af at løse selve problemet, men hun kan formentligt kun i ringe grad identificere de skridt der helt konkret er nødvendige at udføre for at løse problemet.
Jeg giver dig lige 3 problemer mere, der ikke involverer en computer, så kan det være, du kan abstrahere programmering væk fra det at skrive computerprogrammer, hvis du ikke allerede kan det.
1. En klasses elever skal arbejde sammen om at holde deres fællesområde rent. Hvordan bør de gøre det?
2. En person skal have returneret sin vare købt på internettet og postvæsenet forsikrer pakken ved tilbagesendelsen. Hvordan bør postvæsenet tage imod pakken, således at personen hverken kan snyde postvæsenet eller sælgeren?
3. Når personalet er færdig med at spise i kantinen opstår der altid kø ved oprydningsstationerne. Hvordan kan dette forbedres?
Den tekniske kreativitet som en programmør hele tiden udvikler er velegnet til at løse den slags problemer - problemer der findes i overflod i vores dagligdag.
DatalogAarhus (49) skrev:Det er en fordom, at programmering er kedeligt, så jeg ved ikke, hvad det er, du vil have, jeg skal sige.
Det kan godt være du mener det er en fordom, men du antager at jeg udtaler ud fra den fordom uden belæg. Du går ud fra at jeg bare har bestemt mig for, at programmering er kedeligt, og ikke har nogen som helst erfaring med programmering.
Programmering er kedeligt for den gennemsnitlige folkeskole elev, og det har jeg erfaret igennem mit arbejde som lærestøtte. I en given klasse er der måske 1-2 der ville finde det interessant, og med rette. det er noget tørt stads hvis ikke man finder det spændende. Noget i, som finder det spændende, åbenbart fuldstændigt benægter.
Men vi berør programmering naturligt igennem det normale pensum. Langt de fleste børn bliver introduceret for det i naturteknik fra 1 årgang af.
DatalogAarhus (49) skrev:Fordi programmering er at løse tekniske problemer igen og igen og igen,
Spørgsmålet er om det kan føres over i andre aspekter og om det dækker noget der mangler i folkeskolen. Har du belæg for at børn lære at løse tekniske problemer bedre, ved at have kendskab til programmering, eller antager du?
DatalogAarhus (49) skrev:Ja, det var et konkret eksempel. /facepalm
Pointen er at så specifikke behov i et arbejde, ikke skal danne grundlag for hvad folkeskolen dækker "/facepalm"
Folkeskolen skal ikke undervise i programmering, fordi det er brugbart for en kontoransat der bruger excel på høj plan (Der sandsygnetligvis arbejder på at få en kandidat grad og nok har fået dækket den viden i sin uddannelse eller hurtigt kunne få det.)
DatalogAarhus (49) skrev:Det var ikke min pointe. Det kan fint være, at hun ville kunne finde ud af at løse selve problemet, men hun kan formentligt kun i ringe grad identificere de skridt der helt konkret er nødvendige at udføre for at løse problemet.
Min pointe var, at fordi excel er så basalt indenfor hendes uddannelse, er det er blevet dækket tilstrækkeligt igennem lige netop den uddannelse. Hun kan formeneligt manipulere excel på ligefod med en datalog, uden at skulle vide hvordan man koder i alle mulige andre sprog og sammenhænge hun aldrig kommer til at berøre.
DatalogAarhus (49) skrev:Den tekniske kreativitet som en programmør hele tiden udvikler er velegnet til at løse den slags problemer - problemer der findes i overflod i vores dagligdag.
Du må da forfanden indrømme at du har farvede briller på, når du mener indgangen til ganske almindelig læring om struktur, skal betinges på programmering. Skal programmering ind i børnehaven? Når vi lære dem om at rejse sig på skift efter måltidet, skal vi selvfølgelig lige kommunikere det igennem programmering, fordi det er jo ikke bagvendt.
1. Man har haft dukseordninger siden mormors far var en lille pige.
2. Hvorfor skal en folkeskole elev forholde sig til returgangen for et posthus?
3. Vi arbejder med den slags lige fra børnehaven indtil de forlader skolen.
DatalogAarhus (49) skrev:Den tekniske kreativitet som en programmør hele tiden udvikler er velegnet til at løse den slags problemer - problemer der findes i overflod i vores dagligdag.
Vi har heldigvis en masse teknisk kreativitet i folkeskolen allerede.
Fag som Natur/teknologi, Fysik/kemi, Biologi, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd.
I disse fag kommer man mere ind lidt omkring den struktur du henviser til at programmering kan lære børnene om.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund