Det danske forlag Gyldendal har som det første forlag i Danmark lanceret deres egen e-bog-læser, som er baseret på hardware fra franske Bookeen.
E-bog-læseren har navnet Cybook Opus og har fået sin egen sektion på g.dk, hvor Gyldendal også vil tilbyde op til 2.000 e-bøger i løbet af 2010.
Cybook Opus har en 5″ skærm, der er baseret på E-Ink, og har en lagerplads på 1 GB, som kan udvides med et hukommelseskort. Skærmen har en opløsing på 600×800 pixels og kan vise 4 gråtoner.
Med batteri, der kan holde til ca. 8.000 sidevisninger, vejer den lille e-bog-læser blot 150 gram. Af filformater klarer læseren ePub, PDF, HTML, JPG, GIF og PNG.
I forbindelse med lanceringen er der en introduktionspris på 1.999 kroner, som inkluderer 6 danske bøger og 12 engelske.
Yderligere informationer om Cybook Opus kan læses her.