mboost-dp1

Flickr - JSolomon

Sverige på vej med afgift på USB-nøgler og eksterne harddiske

- Via Affärsvärlden - , redigeret af Pernicious , indsendt af ignuz

Den svenske pendant til Copydan, Copyswede, har valgt at tillægge USB-nøgler og eksterne harddiske en blankmedieafgift på samme måde, som vi kender det fra blanke cd’er og dvd’er herhjemme.

I øjeblikket er Copyswede ved at forhandle afgiftens størrelse og indførelsesdato med importører og producenter af berørte produkter. I Copyeswedes oplæg lyder afgiften på 120 svenske kroner på eksterne harddiske under 500 GB og 160 svenske kroner hvis harddisken er over de 500 GB. Når det kommer til USB-nøgler, foreslår Copyswede en afgift på en krone per GB. Datomæssigt går Copyswede efter en indførelse af afgiften fra d. 1. juni.

Ifølge Copyswede er afgiften nødvendig, da USB-nøgler og eksterne harddiske i højere grad benyttes til at lagre piratkopier, og afgiften er derfor en form for piratkopieringserstatning. Pengene skal derfor fordeles blandt udøvende kunstnere.





Gå til bund
Gravatar #51 - mfriis
12. apr. 2011 07:03
#50 Ministre har ingen lov-givende magt. Regeringen er den udøvende magt. Folketinget den lovgivende.

At en minister ofte også er medlem af folketinget er som sådan ligegyldigt.

Copyswede og Copydan har i øvrigt nogen flere "lobby" kroner at bruge på at påvirke polikterne i deres retning. Noget man som menig borger ingen mulighed har for. Sidst jeg hørte om et lov forslag fra en menig dansker som gik igennem var fra folketingets frisør som havde indoktrineret dem med det over flere år :)
Gravatar #52 - Alrekr
12. apr. 2011 14:12
#51: Right you are. Men ministrene har stadig magt til at fremsætte et lovforslag, iogmed at de er folketingsmedlemmer :)
Gravatar #53 - mfriis
12. apr. 2011 18:16
#52 som sagt så behøver en minister ikke være medlem af folketinget. Pt har vi Lykke Friis som godt nok er medlem af partiet Venstre men aldrig har været opstillet som politisk kandidat.
Gravatar #54 - Alrekr
12. apr. 2011 19:01
mfriis (53) skrev:
#52 som sagt så behøver en minister ikke være medlem af folketinget. Pt har vi Lykke Friis som godt nok er medlem af partiet Venstre men aldrig har været opstillet som politisk kandidat.


Hun er så undtagelsen som bekræfter reglen. Det er sjældent at regeringspartierne har så uduelige folketingsmedlemmer, at statsministeren er nødt til at rekruttere udenfor partiernes rækker ;)
Gravatar #55 - Slettet Bruger [1054348153]
12. apr. 2011 19:08
suk
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login